HESTE TIL SALG

Se her

Bent Olsen
Bent ved stalden










Arkiv - marts 2011

Under Staldvinduet fortæller vi om staldens aktiviteter, nyheder og daglige puls. I løbssæsonen informerer vi også om kommende løb og nævneværdige præstationer.

Vellykket fremvisning

Fremvisning af heste hos Bent Olsen ved Staldrundgang 2011

Deltagerne var godt hjulpet på vej til at udpege årets favoritter med en skriftlig oversigt over de fremviste heste, kombineret med Bents kommentarer til hver hests særlige egenskaber.

Vejret var med os, humøret højt, og forventningerne til sæson 2011 i top under søndagens fremvisning af staldens heste. Tak til de mange fremmødte.

Bent lagde ud med de 2-årige for derefter at gå kronologisk frem. Fremvisningen forløb som perler på en snor, så legende let de fleste heste indtog skuepladsen. I dagens anledning var fabrikeret et stykke papir med navn og afstamning på fremviste heste. Man kan danne sig et indtryk af staldens potentiale ved at klikke her.

Præsentation af Don't Lose (SWE)

Don't Lose (SWE)

Læser man Lea Olsens præsentation af 2-årige Don't Lose, får man indtryk af at hesten har alle forudsætninger for at leve op til sit navn. Don't Lose bliver udbudt på anparter. Under søndagens Staldrundgang d. 27. marts vil der være rig lejlighed til at få et indtryk af hesten. Vivi Bresson, der er repræsentant for konsortiet, vil være til stede. Præsentation af Don't Lose.

Præsentation af Miss Pius (DEN)

I rækken af præstationer af staldens 2-årige er Lea Olsen kommet til Miss Pius. Miss Pius udmærker sig, dels ved at have en interessant afstamning, dels ved at være Stutteri Lasers første fuldblodsafkom. Præsentation af Miss Pius.


Miss Pius (DEN), Stutteri Lasers første fuldblodsafkom

Miss Pius, Stutteri Lasers første fuldblodsafkom

Bent på vej til indkøb af 2 årige løbsklare heste

Går man med tanke om at investere i en løbsklar 2-årig hest, står Bent klar til at byde på et Ready-to-Run Sale tirsdag d. 29. marts i London. Stedet er Kempton Park Racecourse. Se auktionskatalog her med 90 heste til salg.


Kempton Park Racecourse, London

Bent er formidler af køb af 2 årige løbsklare væddeløbsheste på Kempton Park Racecourse auktionen tirsdag d. 29. marts 2011.

Bent rådgiver om attraktive købsemner såvel som formidling, både med henblik på en løbskarriere i Bents stald som i andet regi.

Stalden har tidligere gjort vellykket indkøb på Ready-to-Run Sales, senest med bl.a. storløbsvinderne Tears Go By, Karakorun, Elusive Time og Ashwaq. De har i rigeligt mål tjent pengene hjem, foruden at de har bragt ejerne mange glæder.

Auktionsforløbet på Kempton Park

Auktionsdagen er delt op i to sektioner, Breeze-up og Ready-to-Run Sale. Formiddagen står i Breeze-up's tegn med mulighed for at studere de udbudte heste på indgående vis, idet hestene demonstrerer deres færdigheder og kunnen på Kempton Park Racecourse. Eftermiddagen står i Ready-to-Run-Sales tegn. Det er her man kan byde ind på de fremviste heste.

Bent har forudsætningerne for at vurdere om en hest er klar til at deltage i løb, hvilket især sidste års to store successer Karakorun og Elusive Time er bevis på.

Kontakt Bent for yderligere oplysninger: Mobil +45 21 46 66 28

Nedtælling til sæsonstart - Staldrundgang

Gæster ved årets Staldrundgang, Bent Olsen, Klampenborg

Staldrundgangen er et tilløbsstykke. Hesteejere og andet godtfolk varmer op til den kommende sæson. Husk at tage godt med varmt tøj på, især fodtøj, da jordkulden fortsat kan spille med musklerne.

Klampenborg HesteEjerForening har annonceret årets Staldrundgang til søndag den 27. marts med start kl. 8 ved Dominostalden, - lige bag ved vores stald. Husk, det er week-enden, vi går over til sommertid.

Vi "går i luften" efter fremvisningen i nabostalden. Bent vil sammen med personalet vise et repræsentativt udvalg af de mange gode hestekræfter, stalden rummer. Herunder skal det blive særlig interessant at stifte bekendtskab med årgang 2009 med en række potentielle stjerner.

Staldrundgang – en genvej ind i galopsporten

Staldrundgangen er en oplagt lejlighed til at komme ind i galopsporten. Vi fortæller gerne om hvad det vil sige at være hesteejer, og hvad det kan føre med sig af oplevelser. Under Det koster ikke en herregård … kan man læse mere om hesteejere. Med jævne mellemrum udbyder vi også heste på anparter. I øjeblikket udbyder vi 2-årige Don't Lose (SWE), en smuk brun hingst med en fin afstamning. Er man interesseret i at købe en part, står Vivi Bresson (repræsentant for konsortiet) klar til at fortælle om Don't Lose, og om kredsen bag.

Indgang til stalden: Klampenborgvej 38, ved gitterporten. Velkommen til.

Superflot indsats af Marcos Robaldo, staldens nye jockeylærling

Marcos Robaldo vinder sin første sejr søndag d. 27. feb. 2011
på Täby Galoppbane, Stockholm. Foto Stefan Olsson

Marcos Robaldo med 6-årige Sabre Light - spor 15. Marcos red en perfekt finish med fin pace bedømmelse. Foto: Stefan Olsson, Svensk Galopp

Marcos Robaldo, staldens nye jockeylærling, skabte store forventninger til hans fremtidige karriere, da han på dygtig og overraskende vis vandt dagens sidste løb ved søndagens Vinterfinale på Täby Galoppbane d. 27. feb.

I feltet deltog 15 heste, hvor Marcos fik det yderste spor med en langsom starter Sabre Light. Han vandt løbet med 0.5m ved til fulde at følge træner Claes Björlings instrukser.

Marcos i vindercirklen med den svenske træner 
Claes Björling, som var yderst ’nøjd’ med Marcos indsats

Marcos i vindercirklen med den svenske træner Claes Björling, som var yderst ’nøjd’ med Marcos. Foto: Stefan Olsson, Svensk Galopp.

Sejren var overraskende i betragtning af at den 6-årige Sabre Light senest har vundet i november 2009. Træner Claes Björling var fuld af lovord, og sagde efter løbet:

- Sabre Light er ikke så hurtig fra start, så jeg bad Marcos tage det stille og roligt i begyndelsen af løbet. Jeg synes, at han viste en flot rytterindsats i dag.

Det var Marcos anden arbejdsdag i Stockholm. Ugen forinden red han to løb, hvor det bedste resulterede i en andenplads. Søndag d. 6. marts rider Marcos igen to løb på Täby.

Om Marcos Robaldo
I efteråret 2010 kom Marcos på gæstevisit i stalden som arbejdsrytter. Det forløb til alles tilfredshed, og vi er nu glade for at kunne præsentere Marcos som staldens nye lærling. Han er 22 år, og født og opvokset i Brasilien. Her har han været på Jockeyskole, hvor han blev registreret for syv sejre. Umiddelbart før han kom til Danmark var han i en periode i Sverige hos Francesco Castro. Marcos har vægtlettelse på fire kg., og en ridevægt på 55kg.

Jacob Johansen i førertrøjen på svensk side

I vintermånederne afholdes der kun løb på Täby i Stockholm. Og selv om stalden ikke starter heste i vinterperioden følger vi alligevel nøje med i vores rytteres præstationer.

Jacob Johansen lagde flot ud ved årets første galopløb
 på Täby med et hattrick. Her ses han på American Accent. Foto Stefan Olsson

Jacob Johansen i førertrøjen ifølge svensk landsstatistik, offentliggjort 28. feb. 2011. På billeder ser vi Jacob med American Accent, taget på årets første galopdag, hvor Jacob skabte nye overskrifter med et hattrick.
Foto: Stefan Olsson, Svensk Galopp

På den svenske statistik over professionelle ryttere, som er offentliggjort pr. 28. februar 2011 indtager staldens førstejockey Jacob Johansen en flot førsteplads, idet han i 42 starter har opnået 11 sejre, 4 andenpladser og 5 tredjepladser. Kilde: svenskgalopp.se

Lancier (DEN) - præsentation

Lea Olsen fortæller denne gang om Lancier. Det sker i rækken af præsentationer af staldens 2-årige. Første præsentation var One Direction (DEN).

LANCIER (DEN)

Han er en brun hingst født 2009. Han er efter Lando (GER) - Awesome Miss (FR) – (Awesome Again (CAN). Han er opdrættet af Stutteri Hjortebo, og blev købt af Lone Kaj- Nielsen på Dansk Åringsauktion 2010 for 75.000 kr.

Lancier har en fantastisk afstamning både på hans mors og fars side.

Lanciers mor Awesome Miss (2001) var selv ustartet, men hun er afkom af champion-hoppen Miss Alleged, som var vinder af Hollywood Turf Cup (Gr 1) og Breeders Cup Turf (Gr 1). Miss Alleged er en af kun to hopper, der har vundet Breeders Cup Turf (Gr1). Hun har ud over Awesome Miss lavet gruppe 3 vinderen Zghorta.


Miss Alleged

Miss Alleged efter sejren i Breeders Cup Turf (GR 1)

Awesome Miss, som er mor til Lancier, er ud af avlshingsten Awesome Again. Han er avlshingst i Kentucky USA. Han var ustartet som 2 års, men vandt som 3 års og 4 års syv ud af ni starter. Han var ubesejret i tre starter på all-weather track, dertil havde han fire sejre på græs. De 7 løb han vandt i hans karriere var alle gruppe-løb, hvor tre af sejrene var gruppe 1 løb. Han er i avlen far til bla. Ghostzapper som er vinder af tre gruppe 1 løb i USA. Han er ligeledes far til en række gruppe-vindene heste. Han har især været en god avlshingst til løb på all-weather track.


Awesome Again

Lanciers morfar Awesome Again

Lanciers far Lando er i dag en af Tysklands bedste avlshingste. Han var en meget stærk væddeløbshest, og vandt i hans karriere syv gruppe 1 løb.


Avlshingsten Lando

Avlshingsten Lando

I avlen er han far til elleve gruppe 1 vindene heste bl.a. Epalo og Paolino, dertil er han far til 52 stakes vindene heste. Hans afkom har tilsammen vundet mere end 13, 7 mill euro. Lando er en meget distance-stærk avlshingst. I Skandinavien er Lando far til Sir Lando, som i fjor var anden i Norsk Derby, tredje i Svensk Derby og fjerde i Tysk Derby. Sir Lando fra Wido Neuroths stald må i 2011 regnes for en af de bedste ældre heste i Skandinavien.


Sir Landopå vej til start i Svensk Derby 2010

Sir Lando på vej til start i Svensk Derby 2010.
Foto: Stefan Olsson

Som nævnt har Lancier en meget flot afstamning, men han er også et dejligt individ. Han er en meget nem hest at arbejde med, og han gør alt sit arbejde på en klog og fornuftig måde. Han er meget langt i hans træning, og han går dagligt sin canter-arbejder på banen i Klampenborg. Det er en spændende hest, som vi glæder os til at følge i fremtiden. Lanciers hovedopgave bliver Dansk Derby 2012, hvor han skal prøve at give sin ejer Lone Kaj-Nielsen hendes anden Derby-sejr.

Dansk Champion Stald 2010

Selv om det nu gælder om at se fremad mod den kommende sæson, så er det opløftende, midt i denne kolde tid i februar vinterkulden at læse om staldens højdepunkter i det forgangne år, -  til glæde for alle involverede, tror vi.

Pouline Mensen og Susanne Springer, som har deres daglige gang i stalden, er dukket ned i arkivet, og præsenterer i tekst og billeder en kavalkade over årets højdepunkter. Læs Dansk Champion Stald 2010.

Tidligere nyheder kan ses under Arkiv