Bent Olsen, logo

Bent Olsen og førstejockey Jacob Johansen
Klampenborg Galopbane set fra Bent Olsens stald
Jacob Johansen, staldens førstejockey på Silvershine
Bent Olsens stald

Arkiv - januar/februar 2013

Staldvinduet fortæller om staldens aktiviteter og nyheder. I sæsonen informerer vi om kommende startere og nævneværdige præstationer.

Mannen på allas läppar

Publ. 26. februar 2013

Mannen på allas läppar - artikel om Bent Olsen i det svenske magasin Travronden, vinter 2012

Det hører ikke til hverdagen at få masser af spalteplads i udenlandske medier. Det har Bent imidlertid fået i vinternummeret af TRAVRONDEN under overskriften Mannen på allas läppar – et svensk magasin for væddeløbssport.

Magasinet fremhæver Bents position som tredjebedste i den skandinaviske trænerliga. Dertil de tre championater i Danmark. Artiklen kommer rundt om Bents karriere, og aktuelle holdninger til væddeløbssportens fremtid, samt status quo for stalden, og slutter med en skræmmehistorie om hvor galt det kunne være gået Bent i 1985. Læs artiklen, skrevet af Carsten Bundgaard med fotos af Martin Timm: Mannen på allas läppar (pdf)

Tak til Travronden

TRAVRONDEN har generøst stillet artiklen til rådighed for vores læsere. Stor tak for det. Bladet udkommer fire gange om året, og henvender sig primært til travinteresserede, og understreger at være "Sveriges bästa trav- och galopptidning". Tegn abonnement

Flere derbydrømme

Publ. 13. februar 2013

Special Blue giver næring til derbydrømme Ugeavisen Det Grønne Område bringer en spændende artikel om kredsen bag 3 årige Special Blue - andelsstalden Stald KTAS, under overskriften "250 hesteejere håber deres hest når til Derbyet”, skrevet af Carsten Bundgaard.

Special Blue har været i træning hos os siden sensommeren 2012, og debuterede på sidste løbsdag 27. oktober.

Læs artikel i Det Grønne Område.

Besøg også Stald KTAS hjemmeside.

Hestebabyer årgang 2011 er på nettet

Publ. 10. februar 2013

Staldens hesteejere kan nu se Årgang 2011, lagt op på hjemmesiden, foruden opdatering af øvrige årgange. Hestene er indfanget af webmaster Styles-OK’s kamera under fremvisning ved julearrangementet 15. december 2012.

Vi kan glæde os til at skifte ’babyerne’ ud med farverige billeder af væddeløbere i arbejde - når sommeren er over os. Hilsen ok@styles-ok.dk.

Festlig championatsfest i Århus

far og datter (Bent Olsen, Lea Olsen) som henholdsvis Årets championtræner 2012 og Årets Amatørrytter 2012 på Jydsk Væddeløbsbane, Aarhus

Alle sejl var sat til for en stjerneaften på Jydsk Væddeløbsbane ved Gallafesten med uddeling af Championatspriser for 2012. Det blev meget vellykket. Læs reportage.

Igen kan vi glæde os over at være med i toppen. Bent Olsen, Marcos Robaldo og Lea Olsen indtager pladserne som henholdsvis Årets Championtræner 2012, Årets Championlærling 2012 og Årets Amatørrytter 2012 på Jydsk Væddeløbsbane.

Bent oppebærer titlen for 15. gang, og kan samtidig konstatere, at 2012 blev det år, hvor stalden indløb flest penge i Århus – 557.000 kr. Ud af 25 starter var stalden i Trioen 24 gange.

Marcos Robaldo, Championlærling 2012, Jydsk Væddeløbsbane, Aarhus

Marcos har gjort store fremskridt i 2012, og kan modtage endnu et håndfast bevis på succes som jockeylærling når han vender tilbage fra ferie. I forvejen opnåede Marcos at blive Årets Championlærling 2012 på Jägersro Galoppbane.

Lea Olsen Årets Amatørrytter 2012, Jydsk Væddeløbsbane

Lea red syv sejre hjem ud af 26 starter, og blev fremhævet som ”totalt dominerende blandt amatørrytterne”. Det er samtidig Lea’s 8. landschampionat.

Vi glæder os meget til igen at løbe i Århus i 2013 - Jydsk Væddeløbsbane, som betyder så meget for os.

Championatsfest på Jydsk Væddeløbsbane

Fra venstre: Lea Olsen, Bent Olsen, Marc Stott og
Marcos Robaldo - da de senest blev fejret i Aarhus. Foto Ole Hindby

Fra venstre: Lea Olsen, Bent Olsen, Marc Stott og Marcos Robaldo - da de sidst blev fejret i Aarhus. Foto: Ole Hindby.

Fredag den 1. februar 2013 kl. 17.30 afholdes Gallafest i restaurant Derby med hædring af Jydsk Væddeløbsbanes Trav- og Galopchampions fra sæsonen 2012.

Ved Jydsk Væddeløbsbanes Galopstatistik for 2012 er stalden godt repræsenteret:
Mest vindende hest: Jubilance
Mest vindende ejer: Lone Kaj-Nielsen
Mest vindende træner: Bent Olsen

Oftest sejrende rytter:
Nr. 1: Lea Olsen (amatør)
Nr. 3: Marcos Robaldo (lærling)

Tilmelding til Gallafesten

To priser ved Klampenborg Awards 2012

Tillykke til Lone Kaj-Nielsen med Jubilance (IRE), tildelt prisen som Årets 3 årige Hest ved Klampenborg Awards 2012

Tillykke til Lone Kaj-Nielsen med Jubilance (IRE), tildelt prisen som Årets 3 årige Hest ved Klampenborg Awards 2012. Foto: Burt Seeger.

To priser tilfaldt os: Jubilance som Årets 3 Årige Hest og Bent Olsen som Championtræner 2012.

På Jubilance's vegne er vi meget stolte over den ærefulde titel som Årets 3 Årige Hest. Gid hesten selv forstod hvor meget der skal til for at opnå den status. Vi ønsker ejer Lone Kaj-Nielsen tillykke med hæder og pris.

På baggrund af Jubilance’s indsats året igennem er det fuldt fortjent – blandt andet med sejr i Jyllandsløbet og Norsk 2000 Guineas. Dertil tre sejre mere, og en flot placering som femte i Gruppe 3 løbet Marit Sveaas Minneløp.

Klampenborgs publikum måtte nøjes med at nyde Jubilances præstationer på afstand, da hingsten gjorde alle sine løb ’udenbys’. Jubilance blev købt på Tattersalls Horses in Training i oktober 2011 for £52.000, og indløb 469.610 DKK i 2012.

Tillykke til Bent Olsen, Championtræner 2012, Klampenborg Galopbane

Titlen som Årets Championtræner 2012, der gik til Bent Olsen, gør også et stort indtryk. Den løfter glæden ved det daglige arbejde, og er en værdifuld størrelse i markedsføringen af stalden.

Med den flotte Klampenborg Awards 2012 aften takker vi for priserne, og ønsker også vore konkurrenter tillykke med deres. Må vores gode takter fortsætte i 2013.

Klampenborg Awards 2012

Klampenborg Awards 2012

Lørdag den 26. januar samles vi til Klampenborg Awards 2012 - årets første store begivenhed på hjemmebane. Vi glæder os til en aften i festligt lag. Konkurrencen om at blive kåret som ”Årets hest” er knivskarp. Vi håber på, at vi kan gøre os i det gode selskab.

24 nominerede heste skal dyste om de eftertragtede priser, delt op i fire kategorier. Dertil en publikumspris. Se kategorier og publikumspris via www.galopsport.dk . Vi er repræsenteret med:

2-årige: Falconet (DEN), Smartinblack (IRE)

3-årige: East Meets West (IRE), Jubilance (IRE)

Ældre Heste: Cantenac (DEN)

2-årige Falconet viste stort potentiale i prøveløbet 19. august, og vandt sikkert med 2 længder to uger senere. Knap fire uger efter slog Falconet til igen i Dansk Kriterium med en sejr på 6 længder for i seneste løb Vinterfavoritterns Ærespris at blive slået med hals. Falconet sluttede sæsonen med et hcp på 80 efter tre løb i alt.

2-årige Smartinblack er importeret fra England, købt på et Ready To Run Sale, og indledte karrieren på Klampenborg Galopbane 26. maj i prøveløb for i første start at slutte som anden. Efterfølgende opnåede hingsten tre bemærkelsesværdige sejre med mange længders forspring, for fortsat at levere fine præstationer, og sluttede med et hcp på 80.

3-årige Jubilance, importeret fra England, gjorde et stort indtryk ved sin debut på skandinavisk jord 15. maj på Jägersro, hvor hesten blev anden. I de næste fem starter på norsk græslag sejrede Jubilance fem gange på stribe, og sluttede sæsonen med et hcp på 89 med knap en halv million DKK på kontoen.

3-årige East Meets West, købt i England, indledte karrieren på Klampenborg 5. maj med en andenplads. Godt to uger efter gav det genlyd i galopsporten med en sejr på Jägersro på 14 længder. I alt blev det til 14 løb med 2 sejre, 7 andenpladser og 1 tredjeplads. Samlet indløb East Meets West 489.160 DKK, og sluttede med hcp på 91.

5-årige Cantenac har startet 19 gange med 5 sejre, 1 andenplads og 4 tredjeplader med en samlet indtægt på 724.852 DKK. Højdepunkter i 3-års sæsonen blev sejren i Dansk 2000 Guinea, efterfulgt af en tredjeplads i Dansk Derby 2011. I 2012 sejrede Cantenac i henholdsvis 102 Års Milen og Dansk Breeders Cup.

Sted og tid: 26. januar kl. 18.30 på Klampenborg Galopbane i Paddock Restauranten.

Tilmelding indtil 21. januar: mk@galopbane.dk eller tlf 3996 0215/17.

Landschampion 2012

Bent Olsen, Klampenborg, Årets Galoptræner 2012. Foto: Travfotos.dk

Bent Olsen, ÅRETS GALOPTRÆNER 2012. Foto: Travfotos.dk

Bent Olsen kan igen smykke sig med titlen som ÅRETS GALOPTRÆNER efter kåring på Hestesportens Galla på Nyborg Strand Hotel 5. januar 2012. Det håndfaste bevis derpå er et diplom og en statuette. Beviset er en daglig inspiration til at fortsætte i samme spor. Må den ærefulde titel også være til glæde og opmuntring for staldens hesteejere og medhjælpere. Uden deres indsats, engagement og medvirken ville det ikke lykkedes.

Det skal blive spændende at se hvordan prisregnen fordeler sig ved Hestesportens Galla 2013. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne havde set, at flere af staldens nominerede var blandt de kårede.

Årets Navne

invitation til Hestesportens Galla 2012 på Nyborg Strand Hotel, Nyborg

Der er lagt op til et brag af en fest, når Hestesportens Galla løber af stablen lørdag den 5. januar på Nyborg Strand Hotel, Nyborg.

Efter et veloverstået Nytår er der gang i hjulene igen, og vi imødeser med spænding resultatet af Årets Navne ved Hestesportens Galla lørdag den 5. januar 2013 på Nyborg Strand Hotel, Nyborg. Og vi er stolte over at være nomineret i følgende kategorier:

Personer

Årets jockey Jacob Johansen

Årets træner Bent Olsen

Årets amatør Lea Olsen

Årets komet jockeylærling Marcos Robaldo

Heste

Årets 2-åring Falconet, Smartinblack

Årets 3-åring Jubilance

Kriterier for nomineringen

HESTE: For at blive nomineret skal hestene have givet det danske publikum store oplevelser på de fire danske baner. For dansktrænede heste lægges primært vægt på hestenes præstationer på danske baner og i mindre grad på præstationer i udlandet. For udenlandsktrænede heste er det alene præstationer i Danmark, som tillægges betydning.

PERSONER: Nomineringen foretages på baggrund af statistikkerne inden for de enkelte kategorier.

Tidligere nyheder kan ses under Arkiv