Bent Olsen, logo

Bent Olsen og førstejockey Jacob Johansen
Klampenborg Galopbane set fra Bent Olsens stald
Jacob Johansen, staldens førstejockey på Silvershine
Bent Olsens stald

Arkiv - juni 2019

STALDVINDUET fortæller om staldens aktiviteter og nyheder. I sæsonen informerer vi om kommende startere og nævneværdige præstationer.

Overlegen sejr i Svenskt Derby Trial

Publ. 27-06-2019

Red Cactus med jockey Carlos Lopez på vej mod en overlegen sejr i svenskt derby trial, 26. juni 2019. Foto Stefan Olsson, Svenskt Galopp

Red Cactus med jockey Carlos Lopez på vej mod en overlegen sejr i Svenskt Derby Trial, 26. juni 2019. Foto: Stefan Olsson, Svenskt Galopp.

Lone Kaj-Nielsens Red Cactus (USA) med jockey Carlos Lopez stod for en fuldstændig overlegen sejr i Svenskt Derby Trial over 2400 på Jägersro onsdag den 26. juni 2019. En præstation, der vil give genlyd i hele Skandinavien forud for Svenskt Derby, som rides søndag den 14. juli.

Med dagens opvisning på Jägersro, hvor Red Cactus sejrede med ni længder blandt feltets syv deltagere, viste den amerikansk fødte hest, at han har potentiale til at nå helt til tops i Svenskt Derby.

Ejer Lone Kaj-Nielsen og træner Bent Olsen var da også ovenud lykkelige at se på, da de i vindercirklen blev interviewet om hesten og dens fremtid.

Da de købte hesten for en stor sum engelske pund, var Svenskt Derby 2019 et af hovedmålene. De har ventet på de helt lange afstande, som kom i dag. I vinter løb Red Cactus i Dubai, hvor han gjorde det glimrende på kortere distancer. Det var derfor en forløsning for Lone og Bent at se hesten gøre det så godt på 2400 meter. Træneren var overbevist om, at det vil den gøre igen den 14. juli på den svenske derbydag.

Undervejs i løbet kunne hestens mange tilhængere godt tillade sig at få nervøse træk, idet Red Cactus helt frem til opløbssvinget lå placeret blandt de sidste i feltet. Det billede ændrede sig fuldstændigt på opløbet, hvor Red Cactus meter for meter øgede afstanden for at passere målstregen med ni længders føring.

Ejer Lone Kaj-Nielsen med træner Bent Olsenmodtager Red Cactus og jockey Carlos Lopez i vindercirklen 
	efter total dominans i svenskt derby trial, Jägersro 26. juni 2019. Foto Stefan Olsson, Svenskt Galopp

Ejer Lone Kaj-Nielsen med træner Bent Olsen modtager Red Cactus og jockey Carlos Lopez i vindercirklen efter total dominans i Svenskt Derby Trial, Jägersro 26. juni 2019. Foto: Stefan Olsson, Svenskt Galopp.

Tillykke
  • TILLYKKE TIL EJER OG OPDRÆTTER:
  • Lone Kaj-Nielsen - Oliver S Tait


Startende heste i uge 26

Publ. 24-06-2019

Jägersro, onsdag den 26/6 kl. 12.15
løb løbstitel distance start hest
Program - Jägersro
2 Svenskt Derby Trial 2400 12.43 Red Cactus
7 Let'sgoforit Guldlöpning. 1000 14.38 No Comment

Århus, lørdag den 29/6 kl. 12.45
løb løbstitel distance start hest
Program - Aarhus
1 2-årsløb 1000 12.45 Stoneeyes’ Kitten
5 Grand Cup 2000 14.50 Iron Lady

Øvrevoll, lørdag den 29/6 kl. 17.45
løb løbstitel distance start hest
Program - Øvrevoll
3 Norsk 1000 Guineas 1600 18.55 Meringe, Xanthippe
6 Oslo Cup (Gr.3) 2400 20.10 Alberone

Klampenborg, søndag den 30/6 kl. 12.30. Pokalløb (L)
løb løbstitel distance start hest
Program - Klampenborg
1 Maidenløb 1600 13.00 Daytona, Hongkong Ace
4 Prinsesse Benediktes Ærespræmie 1800 14.15 Sliceoflife
5 Pokalløb (L) 1800 14.40 Jubilance, Learn By Heart
6 3-årsløb 1800 15.05 Lord Of Elsinore, Prince Charming
7 Bil Bank Luxembourg 1400 15.30 Bitcoin

Bro Park, søndag den 30/6 kl. 12.15
løb løbstitel distance start hest
Svenskt Galopp
4 Bro Park Trial 2100 13.33 Primacor
7 "Kapps" Stora Pris 2600 14.52 Lea
9 Challenge Stakes 1400 15.42 Brownie, Monza

Program, side 1-35

Program, side 36-68


Talisman (FR) og Prinsesse Kia (GB) i front

Publ. 24-06-2019

Klampenborg havde otte løb på programmet lørdag den 22. juni. Stalden deltog i de fire med to førstepladser og to andenpladser som bedste resultat. Det kunne være blevet til tre sejre om ikke 3- årige Silverstone med jockey Elione Chaves blev kraftigt generet kort før målstregen.

I Bareksten Handicap over 2400 meter kunne stalden fejre en trippel med Talisman (FR), French Warrior (FR) og Hongkong Honcho (GB) som de første i mål i nævnte rækkefølge.

3 årige Prinsesse Kia (GB) levede ligeledes op til favoritværdigheden som vinder af Dr. Nielsen’s Maidenløb over 1400 meter.

Tredje sejr i træk til Talisman (FR)

Talisman (FR) med Elione Chaves tager tredje sejr på stribe i 2019. Foto Burt Seeger

Talisman (FR) med Elione Chaves tager tredje sejr på stribe i 2019. Foto: Burt Seeger.

Talisman (FR), redet af jockey Elione Chaves, var storfavorit efter dens hidtidige toppræstationer i 2019 med to sejre i træk. Den tredje kom i dagens løb Bareksten Handicap over 2400 meter med syv deltagere, heriblandt French Warrior (FR) og Hongkong Honcho (GB). Ind på opløbet var feltet samlet efter at være ført an af 4-årige Garcon.

Efter opløbssvinget skilte de tre Bent Olsen heste sig efterfølgende ud fra de øvrige med Talisman yderst i banen, Hongkong Honcho midt i og Frenchr Warrior inderst. Samlet kom de i mål med tre længders afstand med Talisman i front, French Warrior som anden og Hongkong Honcho på tredjepladsen.

Jockey Elione Chaves med Talisman (FR) efter hestens tredje sejr i 2019. Foto Burt Seeger

Jockey Elione Chaves med Talisman (FR) efter hestens tredje sejr i 2019. Foto: Burt Seeger.

Prinsesse Kia (GB) i topform

Prinsesse Kia (GB) med jockey Elione Chaves aflægger maidentitlen, Klampenborg den 22. juni 2019. Foto Burt Seeger

Prinsesse Kia (GB) med jockey Elione Chaves aflægger maidentitlen, Klampenborg den 22. juni 2019. Foto: Burt Seeger.

3-årige Prinsesse Kia (GB) var ude i sin fjerde start i 2019, denne gang i Dr. Nielsen’s Bitter Maidenløb over 1400 meter, redet af jockey Elione Chaves. Forinden var prinsessen tæt på at vinde med to andenpladser til følge. I dagens løb nød hoppen favoritværdigheden blandt seks konkurrenter, som hun til fulde levede op til med en længdes føring over målstregen. Læg mærke til Prinsesse Kia fremover. Hun er nært beslægtet med Hurricance Red og Icecapada.

Tillykke til Marc Elsborg fra Kjeldsbjerggaard ApS. Foto Burt Seeger

Tillykke til Marc Elsborg fra Kjeldsbjerggaard ApS. Foto: Burt Seeger.

Tillykke
  • TILLYKKE TIL EJER OG OPDRÆTTER:
  • Lone Kaj-Nielsen - Sylviane Jeffray
  • Kjeldsbjerggaard ApS - D.R. Tucker


Startende heste i uge 25

Publ. 17-06-2019

Jägersro, onsdag den 19. juni, kl. 12.42
løb løbstitel distance start hest
Program - Jägersro
2 Maidenlöpning 2200 12.42 Noble Question

Klampenborg, lørdag den 22. juni, kl. 12.45
løb løbstitel distance start hest
Program - Klampenborg
1 2-Års Maidenserien 1100 12.45 Grey Flash
4 Dr. Nielsen Bitter Cup 1600 14.00 Exquest
6 Bareksten Hcp. 2400 14.50 French Warrior, Hongkong Honcho, Talisman
7 3-Års løb 2200 15.15 Silverstone
8 Maidenløb 1400 15.40 Prinsesse Kia, The Winther Storm

Storløbssejr til Learn By Heart (GB)

Publ. 16-06-2019

Storløbssejr i Stockholms Stora Pris (Gr 3) til 4-årige Learn By Heart, ejet af Lone Kaj-Nielsen og redet af jockey Rafael De Oliveira. Foto Elina Björklund, Svensk Galopp

Storløbssejr i Stockholms Stora Pris (Gr 3) til 4-årige Learn By Heart, ejet af Lone Kaj-Nielsen og redet af jockey Rafael De Oliveira. Foto: Elina Björklund, Svensk Galopp.

Jublen bør ingen ende tage. Learn By Heart (GB), opdrættet i England af Dronningen og ejet af Lone Kaj-Nielsen, sejrede i dag søndag den 16. juni i Gruppe 3 løbet Stockholms Stora Pris over 1730 meter på Bro Park, et af de mest prestigefyldte løb for milers i Skandinavien. Jockey Rafael De Oliveira red hesten til en sikker sejr med en førstepræmie på hele 700.000 svenske kroner.

Sejren er ekstra sødmefyldt, fordi Learn By Heart på papiret var total chanceløs. Samtlige konkurrenter, otte i alt, deltog med formtal på 90 og derover mod Learn By Heart’s 'sølle' 83.

På spilsiden må sejren have udløst et chok, idet vindere i Totalisatoren fik næsten 50 gange pengene igen. Bent Olsen havde på forhånd spillet med musklerne og antydet, at Learn By Heart kan være en ’fidus’.

Learn By Heart i Stockholms Stora Pris (Gr. 3)

Learn By Heart fik ingen nem rejse, idet han sprang af startboksen som den sidste og tabte længder fra start, men kom hurtigt efter de øvrige. Ind på opløbet var hesten med helt fremme og med 300 meter frem til målstregen overtog Learn By Heart føringen for at fastholde den hele vejen hjem, noteret for en længdes sejr.

Sejren vil give ekko i engelske galopkredse. Learn By Heart er søn af væddeløbsfantomet Frankel (GB), der vandt samlige 14 starter i sin karriere, og hvis afkom følges nøje rundt om i verdenen.

Den store dag på Bro Park udløste som næstbedste resultat en tredjeplads til Brownie i et sprintløb over 1200 meter. En placering, der understreger, at Brownie fortsat er i fin form. Hesten er også ejet af Lone Kaj-Nielsen.

Tillykke
  • TILLYKKE TIL EJER OG OPDRÆTTER:
  • Lone Kaj-Nielsen - HRH The Queen


Startende heste uge 24

Publ. 10-06-2019

Odense, lørdag den 15/6, kl. 16.45
løb løbstitel distance start hest
Baneprogram - Odense
2 H.C. Andersen Løbet 2300 17.30 French Warrior

Bro Park, søndag den 16/6, kl. 12.15
løb løbstitel distance start hest
Super Sunday! - Bro Park
2 Bloomers' Vase 1600 12.45 Lea, Miss Riverdance
3 B. Killicks Minneslöp 1600 13.08 Cabanac
4 SV 2000 Guineas 1600 13.33 Prince Charming
6 Zawawi Vårsprint (L) 1200 14.25 Brownie, Monza
7 Stockholm Stora Pris (Gr.3) 1750 14.52 Learn By Heart
10 SV Guineas Cons. 1600 16.07 Lord Of Elsinore, Miss Spectre

Program side 1-35

Program side 36-68


Ny succes til No Comment

Publ. 10-06-2019

No Comment med jockey Elione Chaves sejrer på Jägersro for anden gang i et sprintløb indenfor kort tid. Foto Stefan Olsson, Svenskt galopp

No Comment med jockey Elione Chaves sejrer for anden gang indenfor kort tid i et sprintløb på Jägersro.. Foto: Stefan Olsson, Svenskt Galopp.

På storløbsdagen på Jägersro Galoppbane, søndag den 9. juni, blev det Lone Kaj-Nielsens 6-årige No Comment, redet af Elione Chaves, som gjorde stalden og ejeren ære med en førsteplads i et 1200 meter handicapløb, besat med otte formstærke klasse 1 heste.

No Comment bar højeste vægt. Og nød samtidig favoritværdigheden efter seneste præstation på Jägersro den 19. maj, hvor hesten til manges overraskelse vandt med 2,5 længde efter en mager sæson i 2018.

I dagens sprintløb med jockey Elione Chaves var der kamp om førerpositionen frem til opløbssvinget, hvor No Comment var med helt fremme. Ind på opløbet overtog No Comment kommandoen, skarpt forfulgt af skiftende modstandere, dog uden at nogen af dem var i stand til at gå forbi. Det blev til en velfortjent sejr, målt til en lille længde. Stort tillykke til Lone Kaj-Nielsen og opdrætter Stutteri Hjortebo.

Ejer Lone Kaj-Nielsen og træneren tager imod No Comment og jockey Elione Chaves i vindercirklen, Jägersro, søndag den 9. maj. Foto Stefan Olsson, Svenskt Galopp

Ejer Lone Kaj-Nielsen og træneren tager imod No Comment og jockey Elione Chaves i vindercirklen, Jägersro, søndag den 9. maj. Foto: Stefan Olsson, Svenskt Galopp.

Tillykke
  • TILLYKKE TIL EJER OG OPDRÆTTER:
  • Lone Kaj-Nielsen - Stutteri Hjortebo


Jubilance (IRE) overraskede igen

Publ. 10-06-2019

Jubilance (IRE) sejrer i et klasse 1 handicapløb på Klampenborg, lørdag den 8. juni. Foto Burt Seeger

Jubilance (IRE) sejrer i et klasse 1 handicapløb på Klampenborg, lørdag den 8. juni. Foto: Burt Seeger.

10-årige Jubilance (IRE), ejet af Lone Kaj-Nielsen, kaprede overskriften som sejrherre på Klampenborg Galopbane, lørdag den 8. juni, i et Klasse 1 handicap med syv deltagere over 1800 meter. En løbsdag uden storløb på programmet, men med interessante maidenløb, hvor staldens 3-årige Prinsesse Kia opnåede en andenplads.

Få troede på, at den ældre Jubilance kunne overvinde ligesindede yngre konkurrenter, og glemte måske hestens mange store præstationer gennem årene. Jubilance har det med at overraske, bedst som han er på vej til en pensionisttilværelse. Senest på Jyllandsløbsdagen var Jubilance kort slået i et 2100 meter løb. Karrieren nærmer sig to millioner i præmiesum.

Jockey Elione Chaves red Jubilance til sejr med et afventende ridt. Det var først til allersidst kort før målstregen, at Jubilance overrumplede sine modstandere fra en position udvendigt i banen.

Tillykke
  • TILLYKKE TIL EJER OG OPDRÆTTER:
  • Lone Kaj-Nielsen - Old Carhue & Graeng Bloodstock


Startende heste uge 23

Publ. 04-06-2019

Klampenborg, lørdag den 8/6 kl. 12.30
løb løbstitel distance start hest
Program - Klampenborg
1 Kl. 1 Hcp. 1800 12.45 Alberone, Jubilance
2 Maidenløb 1600 13.10 Prinsesse Kia
3 Getofte Komm. Æresp. 1400 13.35 Sliceoflife, Valde
4 Supersprint 650 14.05 Monza
5 Kl. 3 Hcp. 2400 14.30 Iron Lady
6 Maidenløb 2200 14.55 Hongkong Ace, The Winther Storm

Jägersro, søndag den 9/6 kl. 12.15
løb løbstitel distance start hest
Program - Jägersro
3 Guldhcp. 1200 13.07 No Comment
5 Silverhcp. 2400 13.51 Miintaka
6 Voterlöpning 1730 14.16 Red Cactus

Tre dagssejre, heraf en klassisk i Dansk Guineas 2000

Publ. 02-06-2019

Prince Charming (SWE) i vindercirklen med æresdækken
	efter klassisk sejr i Dansk 2000 Guineas 2019. Foto Burt Seeger

Prince Charming (SWE) i vindercirklen med æresdækken efter klassisk sejr i Dansk 2000 Guineas 2019. Foto: Burt Seeger.

I Summer Night Classic på Klampenborg Galopbane, bød staldens heste på et overflødighedshorn af store oplevelser. Det største var at se Prince Charming (SWE) og Primacor komme i mål som de første i Dansk 2000 Guineas 2019. Med sejren til Prince Charming fulgte Silverstone op med sejr i 3-Års Løb. Talisman (FR) kom også ind i det fine selskab med Hongkong Honcho (GB) som anden i et klasse 2 handicapløb. Tre dagssejre, heraf to doubler, er just enhver træners dagdrømmeri, som her blev til virkelighed.

Prince Charming (SWE) sejrer i Dansk 2000 Guineas 2019

Prince Charming (SWE) med Carlos Lopez på vej mod klassisk sejr i Dansk 2000 Guineas 2019 med Primacor i gul/blå farver efter sig som anden. Foto Burt Seeger

Prince Charming (SWE) med Carlos Lopez på vej mod klassisk sejr i Dansk 2000 Guineas 2019 med Primacor i gul/blå farver efter sig som anden. Foto: Burt Seeger.

Hverken Prince Charming (SWE) med jockey Carlos Lopez eller Primacor med jockey Rafael De Oliveira var blandt favoritterne i Birte Müllertz Antikviteter Dansk 2000 Guineas 2019 med ni deltagere.

Straks fra start tog Carlos Lopez føringen med Prince Charming (SWE), fulgt godt op af Primacor. Det billede ændrede sig stort set ikke over de 1600 meter, bortset fra små forskydninger blandt til øvrige heste. Charmetrolden førte fra start til mål og udløste et vinderodds på knap ni gange pengene. Sejrsmarginen blev på 1,5 længde.

Prince Charming (SWE), ejet af Kjeldsbjerggaard ApS, er efter Lord Of England (GER) og den førstefødte ud af Prinsessen (GB), opdrættet i Sverige. Med dagens præstation er Prince Charming oppe på to sejre i 2019, idet hesten vandt Petit Prix Trial på Jyllandsløbsdagen i sidste uge.

For Kjeldsbjerggaard ApS blev det til endnu en storløbssejr, idet deres Sankt Peder (ger) vandt Jyllandsløbet for en uge siden.

Prince Charming og jockey Carlos Lopez poserer for fotografen Burt Seeger sammen med Kia og Marc Elsborg samt træneren.

Prince Charming og jockey Carlos Lopez poserer for fotografen Burt Seeger sammen med Kia og Marc Elsborg samt træneren. Foto: Burt Seeger.

3-årige Silverstone brillerer på 2200 meter

Silverstone med jockey Carlos Lopez i sit rette element på vej mod mål som den første i 3 års løb. Foto Burt Seeger

Silverstone med jockey Carlos Lopez i sit rette element på vej mod mål som den første i 3 Års Løb. Foto: Burt Seeger.

Som 2-årig vandt Silverstone Vinterfavoritternes Ærespræmie. En sådan sejr sætter forventningerne højt. De blev så rigeligt indfriet i dagens 3-Års løb over 2200 meter, redet af jockey Carlos Lopez. Den længere afstand i forhold til tidligere løb viste sig at være den rette medicin for Silverstone, idet den vandt suverænt med seks længder blandt tre stærke konkurrenter. Hoppen er ejet af Kjeldsbjerggaard ApS og opdrættet af Bechmann Racing.

Kia og Marc Elsborg tager imod Silverstone og jockey Carlos Lopez som vinder af 3 års løb sammen med træneren. Foto Burt Seeger

Kia og Marc Elsborg tager imod Silverstone og jockey Carlos Lopez som vinder af 3 års løb sammen med træneren. Foto: Burt Seeger.

Talisman (FR) klar til større opgaver

Talisman  med jockey Elione Chaves i front med mange længders føring, lørdag den 1. juni 2019, Klampenborg. Til højre i billedet ses Hongkong Honcho i Stald Klampenborgs rød hvide farver. Foto Burt Seeger

Talisman med jockey Elione Chaves i front med mange længders føring, lørdag den 1. juni 2019, Klampenborg. Til højre i billedet ses Hongkong Honcho i Stald Klampenborgs rød hvide farver. Foto: Burt Seeger .

5-årige Talisman (FR), som er bror til Brownie (FR) og ejet af Lone Kaj-Nielsen, er født ind i de højere klasser, men skilter ikke så meget med det. Og dog! I dagens løb Handicap Kl. 2 over 2200 meter med seks deltagere viste Talisman igen klasse med en overbevisende sejr, ligesom det skete i hestens første løb i år på Klampenborg, begge gange redet af jockey Elione Chaves. Vi kan se frem til at opleve Talisman, hvor propositionerne er af en anden karat.

I samme løb deltog Hongkong Honcho (GB), redet af Carlos Lopez og ejet af Stald Klampenborg. Ejerkredsen bag fik et ekstra boost ved at være vidne Hongkong Honcho’s eminente spurt, da han til sidst i løbet formåede at løbe op til en andenplads. Ingen tvivl om, at det er en hest, der skal ud på lange distancer.

Tillykke
  • TILLYKKE TIL EJER OG OPDRÆTTER:
  • Kjeldsbjerggaard ApS - Marc Elsborg
  • Kjeldsbjerggaard ApS - Bechmann Racing
  • Lone Kaj-Nielsen - Sylviane Jeffray

Tidligere nyheder kan ses under Arkiv