Afstamning

  • Brun hoppe, født 22-01-2016
  • Far Zoffany (IRE)
  • Mor Wewantitall (GB)
  • Morfar Pivotal (GB)
  • Opdrætter Mr B. Minde
  • Ejet af Lone Kaj-Nielsen
Ejerfarver Lone Kaj-Nielsen

XANTHIPPE (IRE)

XANTHIPPE (IRE)

Xanthippe (IRE) og jockey Carlos Lopez på vej mod maidensejr, Klampenborg 4. maj 2019. Foto: Burt Seeger.

Arkiv

2019

Publ. 05-05-2019

Xanthippe (IRE) og Talisman (FR), begge ejet af Lone Kaj-Nielsen, stod for staldens to dagssejre på Klampenborg, lørdag den 4. maj.

Xanthippes sejr kom i tredje forsøg efter hoppen havde vist fornemmelse for jobbet på Klampenborgs premieredag for en uge siden med en tredjeplads til følge. I dagens løb, 3-Års Maidenserien, over 1600 meter deltog syv heste. Jockey Carlos Lopez fik en ikke helt nem opgave, selvom Xanthippe var én blandt flere, der bar favoritværdigheden.

Ind på opløbet var Xanthippe godt med, men fik hård modstand af bl.a. Florentine. De to kæmpede på de sidste meter om førstepladsen, men takket være Xanthippes længere galopspring blev det hende, der stak af med sejren.

En xanthippe er i daglig tale forbundet med lidt af hvert, især nedsættende om en kvinde, der er stridslysten og arrig, dertil med en tunge, der er skarp som en ragekniv. Xanthippe kommer af græsk og betyder brun hoppe. Så uskyldigt og smukt. Vi ser med spænding frem til Xanthippes næste opgave, men konkurrenterne kan godt frygte hende, da hun har kapacitet til at blive meget farlig på banen.