Bent Olsen, logo

Invitation til julehygge

Glædelig jul

HESTE TIL SALG

SE HER

Master Chef (IRE)

Master Chef (IRE)

Florence Craye (GB)

Florence Craye (GB)

Smokey Storm (GB)

Smokey Storm (GB)

Reggae Dancer (IRE)

Reggae Dancer (IRE)

Cut Belle (DEN

Cut Belle (DEN)

Bent Olsen, logo
Bent Olsen og førstejockey Jacob Johansen
Klampenborg Galopbane set fra Bent Olsens stald
Jacob Johansen, staldens førstejockey på Silvershine
Bent Olsens stald

Arkiv - december 2011

Staldvinduet fortæller om staldens aktiviteter og nyheder. I sæsonen informerer vi om kommende startere og nævneværdige præstationer.

God sæsonafslutning på Øvrevoll

Smukke Øvrevoll, 2009, badet i sne 4. dec. 2009 med aflysning til følge på årets sidste væddeløbsdag

Alt forløb vel ved sæsonafslutning 2011 på Øvrevoll. Billedet her fra 2009 minder os om at årets sidste løbsdage er skrøbelige. Indtil nu hilser vi det milde november- og decembervejr velkommen.

På turen til Oslo torsdag den 1. december stjal Saphira Street overskrifterne ved at vinde dagens 1. løb 3-Årsløp over 1600 m. En sejr, der kom lidt bag på nordmændene, også selv om hoppen viste sit værd senest i Århus den 6. november.

Årets sidste væddeløbsdag på Øvrevoll var tæt på to sejre, idet Karakorun måtte se sig slået med et mulehår i 6. løb Le Sapin løp over 1100m, mens Releasethecracken blev tredje.

Onsdag den 7. december går turen for sidste gang i år til Jägersro med et stært hold - Azincourt, Dawn Raid, Gallanet File og Opening Day. Gallant File kommer med en fjerdeplads, mens de øvrige alle senest sluttede på en andenplads.

B

Årets navne

Hvert år imødeser vi med spænding hvilke heste og personer, der er nomineret til titlerne som Årets navne. Igen i år kan vi glæde os over flere nomineringer.

Kåringen finder sted på Nyborg Strand Hotel ved Hestesportens Galla lørdag d. 7. januar 2012. Se indbydelse.

'Firmaet Bent Olsen' er nomineret inden for følgende kategorier, citeret efter pressemeddelelse fra Hestesportens Medier :

ÅRETS TOÅRING:

    RELEASETHECRACKEN

  • Releasethecracken Hesten, der er irskfødt, blev importeret til Danmark i foråret og nåede i sin første sæson at levere flotte præstationer på mange baner i Skandinavien. Ud over en sejr i Klampenborg vandt Releasethecracken også både Toåringernes Stayerprøve og Den Jydske Vinterfavorit i Århus. Releasethecracken var desuden først i mål i Ålborgs Toårsmesterskab, men hesten blev deklasseret på grund af trængning. Derudover fik hesten også placeringer i toårsløb i Stockholm. Hesten ejes af Marc Elsborg i Charlottenlund og trænes af Bent Olsen i Klampenborg

ÅRETS TREÅRING:

    CANTENAC

  • Cantenac CANTENAC: Lone Kaj-Nielsens hingst startede sæsonen med brask og bram og vandt sine to første løb inklusiv det første af årets fem klassiske løb, Dansk 2000 Guineas. På baggrund af sine flotte præstationer cantrede Cantenac til start i Dansk Derby som favorit, men de 2400 meter var ikke hestens favoritdistance, og Cantenac måtte nøjes med tredjepladsen. Tilbage på en noget kortere distance sluttede Cantenac sæsonen med en fin tredjeplads i Breeders’ Prize Classic i Oslo. Hesten trænes af Bent Olsen i Klampenborg.

    Dingle View

  • Dingle View (IRE) DINGLE VIEW blev forud for sæsonen importeret til Danmark fra England af svenske Stall Cambre for et betragteligt beløb og hoppen skuffede ikke. I sin første start på Klampenborg vandt Dingle View Mowerinaløbs Trial, og siden blev det til yderligere fire flotte sejre i store løb i Sverige og Norge herunder i Norsk 1000 Guineas. Hoppen imponerede desuden med en flot andenplads i Sveriges største sprinterløb Täby Open Sprint Championship (L). Med et handicaptal på 91 er Dingle View den højest handicappede treåring i Danmark. Hoppen trænes af Bent Olsen i Klampenborg.

ÅRETS JOCKEY:

    Jacob Johansen

  • Jockey Jacob Johansen. Foto: Stefan Olsson JACOB JOHANSEN: 20 sejre i 2011 gav Jacob Johansen en pæn tredjeplads, og ligesom sidste år var der ingen tvivl om, hvilken jockey der red flest penge ind til sine ejere: 1.610.700 kroner blev det til inklusiv en flot klassisk sejr på ryggen af Cantenac. Jacob Johansen kan desuden glæde sig over, at han lige nu har meget store chancer for at blive skandinavisk jockeychampion i 2011.

ÅRETS TRÆNER:

    Bent Olsen

  • Bent Olsen, træner, Klampenborg GalopbaneBENT OLSEN: 245 starter i Danmark 2011 var én mere end i 2010, men alt rigeligt til at sikre Bent Olsen fra Klampenborg landschampionatet igen i år. 2.227.950 kroner er der løbet ind i Danmark, og hertil skal der lægges minimum 1,5 million fra Norge og Sverige. Klassiske sejre blev det i Dansk 2000 Guineas med Cantenac samt med Dingle View i Norsk 1000 Guineas.

ÅRETS AMATØRRYTTER:

    Lea Olsen

  • Amatørrytter Lea Olsen LEA OLSEN: fra Aarhus vandt i 2011 helt suverænt sit femte landschampionat. Ti sejre, ti andenpladser og ti tredjepladser i 57 ridt blev det til – imponerende!

Kriterier for nomineringen

HESTE: For at blive nomineret skal hestene have givet det danske publikum store oplevelser på de fire danske baner. For dansktrænede heste lægges primært vægt på hestenes præstationer på danske baner og i mindre grad på præstationer i udlandet. For udenlandsktrænede heste er det alene præstationer i Danmark, som tillægges betydning.

PERSONER: Nomineringen foretages på baggrund af statistikkerne inden for de enkelte kategorier.

Master Chef (IRE) sat til salg

Master Chef (IRE) er sat til salg

En af staldens bedste heste, Stald Cambres topsprinter Master Chef (IRE) (2005), er sat til salg.

Det er en hest, som stalden har haft utrolig mange store oplevelser med gennem de fire sæsoner, vi har haft fornøjelsen af at træne ham.

Læs udførligt om Master Chef

6-6-6 til Reggae Dancer

Reggae Dancer på vej mod sin sjette sejr

Reggae Dancer på vej mod sin sjette sejr. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Med søndagens sejr på Täby Galopp d. 27. nov. 2011 står Reggae Dancer nu for seks sejre, seks andenpladser og seks tredjepladser + flere placeringer ud af i alt 35 løb, og har samlet indtjent knap en halv million danske kroner i sin karriere.

4-årige Reggae Dancer, der er på salgslisten, fik en overbevisende sejr på 2,5 længders forspring med Jacob Johansen i et Klasse 1 Handicap over 1200m. Sejren udløser 40.000 svenske kroner. Om løbet fortæller Jacob:
- Det blev vældig nemt for Reggae Dancer i dag. Planen var at ligge med blandt de forreste, og den faste bane var sikkert til gavn for ham.

Tillykke til St. George og Grogan Pal

STORT TILLYKKE TIL EJER OG OPDRÆTTER:

Stald St. George og Grogan Pal



Startende heste – uge 48

Jägersro, onsdag den 30/11 kl. 12.00

  • 2. løb: St. Andrew Sprint, 1000m: Master Chef
  • 3. løb: Mr. Minister Hcp., 1730m: Azincourt
  • 5. løb: Old Blue Löpning, 1730m: Dawn Raid

Øvrevoll, torsdag den 1/12 kl. 18.00

  • 1. løb: 3-årsløp, 1600m: Saphira Street
  • 2. løb: 2-årsløp, 1600m: Releasethecracken
  • 4. løb: Le Conseil Løp, 1730m: Alnitak
  • 6. løb: Le Sapin Løp, 1100m: Karakorun

Download baneprogrammer: Via Links - genvej til galopsporten i Skandinavien.

Præsentation af Jubilance (IRE)

Jubilance (IRE), ejet af Lone Kaj-Nielsen

2-årige Jubilance (IRE), købt af Lone Kaj-Nielsen, er blandt de nye hestekræfter, som lover godt for stalden i 2012.

Med præsentationen af indkøb på Tattersalls Horses in Training Sales i oktober 2011, skriver Lea Olsen denne gang om Lone Kaj-Nielsens køb af Lot 1037 - Jubilance (IRE), erhvervet for 52.000 guineas.

Tekst: Lea Olsen

Jubilance (IRE) er en 2 årig hingst, som er købt fra J. Nosedas stald i England. Jubilance er efter Oratorio (IRE) en forholdsvis ny avlshingst, som allerede har haft stor succs. Han har haft flere gruppeløbssejrende afkom bla. Beethoven og Banchee. Han er opstaldet på Coolmore i Irland og står lige nu til en bedækningsafgift på 9000 euro. Jubilance mor Literary (USA) er en ung og meget spændende følhoppe, som indtil nu kun har Jubilance som startende afkom. Literary (USA) var selv en rigtig god væddeløbshest i USA med placeringer i både gruppeløb og listed race, dertil er hun vinder af fire løb. Literary (USA) er ud af tophingsten Diesis, som i sin sidste sæson i USA kostede 30.000 dollars i bedækningsafgift. Han har i hans karriere lavet 25 Gruppe 1 sejrende afkom.

Jubilance (IRE) vandt sit maidenløb i hans anden start på Leicester. I hans tredje start blev det til en godkendt andenplads til den senere gruppeløbsvinder Crius (IRE). I hans fjerde start vandt han igen på Kempton under den norske komet jockey W. Buick. "The son of Oratorio has also won at Leicester this season as well as finishing second at Newmarket. He was settled in second of the four runners by jockey William Buick. He got a nice lead by Hamble and travelled strongly before joining the leaders 2f out. He took over the running but was soon tackled by Shere Khan. The pair were neck and neck but Jubilance came out on top by a head.Kilde: Racing Post.

Efter sejren på Kempton var Jubilance uplaceret i et klasse 2 løb imod gode heste med mere end 90 i timeform på Newmarket Racecourse. I Jubilance sidste start d. 19 oktober, blot tre dage før han blev købt på auktionen, var han tilbage i Newmarket hvor han sluttede tredje. Det var en rigtig god præstation, hvor konkurrencen igen var yderligere skærpet.

Jubilance (IRE) har vundet 2 løb allerede, og ligesom East Meets West (også købt på auktionen) har han bevist at han klarer både græs og dirt track. Han har lige nu et engelsk timeform på 91. I flere af hans starter har har løbet imod heste, der har startet i listed race eller gruppeløb.

Jubilance er en hest som har vist stort talent, og dertil har han en enorm fin afstamning. Det er ligesom East Meets West en utrolig spændende import, og med disse to heste i stalden er vi blandt de 2 årige heste blevet yderligere forstærket til sæsonen 2012.

Officielt skandinavisk handicap pr. 1. nov. 2011: 84

Tidligere nyheder kan ses under Arkiv