Bent Olsen, logo

Bent Olsen og førstejockey Jacob Johansen
Klampenborg Galopbane set fra Bent Olsens stald
Jacob Johansen, staldens førstejockey på Silvershine
Bent Olsens stald

arkiv - oktober 2012

Staldvinduet fortæller om staldens aktiviteter og nyheder. I sæsonen informerer vi om kommende startere og nævneværdige præstationer.

Startende heste uge 44

Aalborg, mandag den 29/10 kl. 18.00

  • 10. løb: Kop og Kande præsenterer: Aalborg Store Hcp. 2000m: Alnitak

Jägersro, onsdag den 31/10 kl. 12.00

  • 2. løb: Thormanbylöpning, 1750m: Hanna
  • 7. løb: ARD Patrick-löpning, 1000m: Special Danz

Jägersro, søndag den 4/11 kl. 13.30

  • 1. løb: Fars Löpning, 1200m: Borderline
  • 2. løb: All Saints Handicap, 1200m: Karakorun
  • 4. løb: Mortenlöpning, 1730m: Ale Alejandro, Gallant File
  • 5. løb: Peas And Carrots Mile, 1600m: East Meets West, Nova Valorem
  • 7. løb: Funktionärernas Pris, 2400m: Alnitak
  • 8. løb: Svenskt Kriterium, 1730m: Exquest
  • 9. løb: Jockeyklubbens Avelsllöpning, 2400m: Freja, Curtain Patch
  • 10. løb: Malmö Hösthandicap, 1200m: Dingle View, Master Chef

Publ. mandag den 29/10. Opdateret 31/10 2012

Download baneprogrammer: Via Links - genvej til galopsporten i Skandinavien.

Vellykket sæsonafslutning på Klampenborg

Hvilket herligt syn! Som perler på snor Don’t Lose (t.h.) skarpt forfulgt af Opening Day og Gallant File. Foto Burt Seeger

Hvilket herligt syn! Som perler på snor: Don’t Lose (t.h.) skarpt forfulgt af Opening Day og Gallant File. Foto: Burt Seeger.

Det hører til sjældenhederne, at en stald kan mønstre de første tre heste over målstregen i samme løb, i særdeleshed på Klampenborg. Det skete i lørdagens sjette løb 27. oktober. Don’t Lose (SWE), Opening Day (SWE) og Gallant File kom ind som et, to og tre. Det var samtidig det sidste løb i år på Klampenborg, hvor stalden var engageret. Et festligere punktum for en vellykket sæson på Klampenborg er mere end vi turde håbe på.

For kredsen bag Don’t Lose Stald Jeune Gamblers blev dagen ekstra mindeværdig, idet 3-årige Don’t Lose også vandt ugen forinden. Med dagens resultat er vallakken oppe på fire sejre ud af 14 løb.

Trængsel ved vindercirklen. Forrest Espen Ski på Opening Day (SWE), og Jacob Johansen på vinderen Don't Lose (SWE).
	Foto OK-Styles

Trængsel ved vindercirklen. Forrest Espen Ski på Opening Day (SWE), og Jacob Johansen på vinderen Don't Lose (SWE). Foto: OK-Styles

Vinterfavoritternes Ærespræmie

Falconet var storfavorit i HK Entreprise Vinterfavoritternes Ærespræmie, men måtte se sig slået med hals til en andenplads, fulgt op af en tredjeplads til Go On Direction. Fair Quest opnåede en femteplads. Deltagere i Vinterfavoritterne følges med særlig opmærksomhed, da det ofte er her man kan spotte næste års storfavoritter i derbyet.

Tak

Bent kvitterede for sæsonafslutningen med et flot traktement i stalden, hvor sulten blev stillet med lækre retter, såvel varme som kolde. Og en kæmpe tak fra Bent til alle, ikke mindst til staldens medhjælpere og hesteejere.

Alle nød godt af staldens gæstfrihed. Foto Ok-Styles.

Alle nød godt af staldens gæstfrihed. OK-Styles.

En kæmpe tak fra Bent til alle, ikke mindst medhjælpere og hesteejere

En kæmpe tak fra Bent til alle, ikke mindst medhjælpere og hesteejere.
Foto: OK-Styles.

Vinteren kalder

Som nævnt fik vi lov til at afslutte sæsonen 2012 på Klampenborg på bedste vis. Vejrguderne var med os i ugen op til sidste løbsdag. Vi blev forskånet for kaskader af regn, mudder og vandbade. Banen kvitterede med vellykkede løb. Alle heste kom hjem i god stand. Tak til Klampenborg Galopbane for en sæson, hvor vi fik mange gode resultater, og mange glæder. Vi går vinteren i møde med stor tillid til at vi i Sæson 2013 kan bidrage med endnu flere hestekræfter.

Startende heste uge 43

Jägersro, onsdag den 24/10 kl. 12.00

  • 6. løb: Fifinella Hcp. 1600m: Florence Craye

Århus, onsdag den 24/10 kl. ca. 18.30 U.T.

  • 10. løb: Flyinception Hcp. 1550m: Miss Pius
  • 11. løb: CR Trading Dansk Mesterskab for 3-årige 2012, 2000m: Solo

Klampenborg, lørdag den 27/10 OBS! Kl. 13.00

  • 1. løb: Beierholm 2-års Maiden Serien A, 1400m: Jennifer
  • 2. løb: Beierholm 2-års Maiden Serien B, 1400m: Special Blue
  • 4. løb: HK Enterprise Vinterfavoritternes Ærespræmie, 1600m: Falconet, Go On Direction, Fair Quest
  • 6. løb: Silvertown Hcp., 1600m: Don’t Lose, Gallant File, Opening Day

Täby, søndag den 28/10 kl. 12.30

  • 4. løb: Stockholms Galoppsällskap Hösthcp. 2000m: East Meets West

Publ. mandag den 22/10 2012.

Download baneprogrammer: Via Links - genvej til galopsporten i Skandinavien.

Lancier og Don’t Lose i vindercirklen

Lancier, redet af jockeylærling Marcos Robaldo, vinder med to længder. Foto Burt Seeger

Lancier, redet af jockeylærling Marcos Robaldo, vinder med to længder. Foto: Burt Seeger

Stalden kunne glæde sig over to sejre på Klampenborg lørdag den 20. oktober. Forhåndsfavoritten Lancier vandt i dagens andet løb Maiden Mile over 1600 m, fulgt op af sejr for Don’t Lose (SWE) i tredje løb Handy Handicap over 1800 m. Begge heste vandt sikkert, Lancier med 2 længder, Don’t Lose med 1,5 længde. Med de to gode resultater blev der luft til at nyde en usædvanlig smuk efterårsdag, hvor temperaturen sneg sig op mod 20 grader fra en skyfri himmel. Det var også en glæde at se så mange tilskuere, der havde fundet vej til galopbanen.

Begge vindere er 3 år. Don’t Lose opnåede sin tredje sejr, mens det har knebet for Lancier at vise, hvad han dur til, bortset fra en særdeles flot præstation som anden i det klassiske løb St Leger 29. september.

Don't Lose med jockey Jacob Johansen på vej ind i vindercirklen efter et løb der viste en  
 Don't Lose i topform. Foto Burt Seeger

Don't Lose med jockey Jacob Johansen på vej ind i vindercirklen efter et løb der viste en Don't Lose i topform. Foto: Burt Seeger

Tillykke til Lone Kaj-Nielsen, ejer af Lancier, og opdrætter Stutteri Hjortebo

Tillykke til Stald Jeune Gamblers, ejere af Don’t Lose, og opdrætter Harald Dörum.

Farvel til vores Derby vinder

Master Kid efterlader et stort savn hos alle berørte. Billedet viser Master Kid i 2008, suveræn vinder af 
Dansk Derby. Foto: Burt Seeger.

Master Kid efterlader et stort savn hos alle berørte. Billedet viser Master Kid i 2008, suveræn vinder af Dansk Derby. Foto: Burt Seeger.

Tekst: Lea Olsen

Master Kid stopper sin væddeløbskarriere, og stalden har sagt farvel til en af de bedste heste vi har trænet. Master Kid har været en fantastisk væddeløbshest, og han gav sin ejer Lone Kaj-Nielsen og resten af stalden den allerstørste væddeløbsoplevelse i Danmark, ved at vinde Dansk Derby 2008.


Stalden modtog Master Kid som åring i efteråret 2006 fra Stutteri Hjortebo. Som 2- års viste han stort talent. Efter to gode andenpladser aflagde han maidentitlen i sin tredje start på Klampenborg. Som 3 års startede han med sejr i årsdebuten på Klampenborg. Hans anden start var Dansk 2000 Guineas, hvor han efter et uheldigt løb blev en godkendt nr. 3 bag Cut Royale.

Master Kid var godt forberedt til Dansk Derby, og indfriede de forventninger der var til ham. Han vandt Dansk Derby med 10 længder efter et perfekt ridt af sin faste makker Jacob Johansen. Det var en fantastisk oplevelse, og i stalden glæder vi os stadig over det løb.


Efter derbyet blev det til tre flotte tredjepladser i Breeders-løbene i Sverige og i Norge. Som ældre formåede Master Kid at gå ind i eliten. Han vandt Champion Stakes, Tattersalls Grand Cup (to gange) og Goffs Orby Sale Stayer. Han var bl.a. placeret i Dansk Breeders Cup, Skandinavisk Grand Prix, Jockey Club Cup og ikke mindst opnåede han en flot tredjeplads i Skandinavian Open Championship (Gr 3) 2010.

Master Kid elskede derby-dagen, og vandt løb fire år i træk på denne dag. Foto Burt Seeger

Master Kid elskede derby-dagen, og vandt løb fire år i træk på denne dag. Foto: Foto Burt Seeger"

Master Kid elskede Klampenborg, og han elskede derby-dagen, hvor han vandt løb fire år i træk. Facit på en fantastisk karriere var en indtjening på mere end 1,2 mio. kroner, et max handicap på 91. I hans 42 starter blev det til 8 sejre, 4 andenpladser og 9 tredjepladser i hårdeste konkurrence.

Master Kid har altid haft et godt temperament, og det rigtige væddeløbshoved. Han har været en fornøjelse at træne, og han havde en speciel plads hos alle involverede i stalden. Han har givet stalden den største triumf med sejren i Dansk Derby 2008. En triumf der bliver husket, og en triumf der gør en stor forskel for en væddeløbsstald. Det har været en stor glæde og ære at træne Master Kid, og han vil blive savnet af alle i stalden.

Master Kid vinder af et 2400 meter løb på Derbydag 2010 på Klampenborg

Master Kid vinder af et 2400 meter løb på Derbydag 2010 på Klampenborg. Foto: Burt Seeger.

Startende heste uge 42

Øvrevoll, onsdag den 17/10 kl. 12.00

  • 1. løb: Damachida Eliteløp, 1170m: Karakorun
  • 3. løb: Norsk Jockeyklubs 3-års sprint, 1170m: Borderline, Majestic Dowsing, Mr Fong

Klampenborg, lørdag den 20/10 kl. 14.00

  • 1. løb: Beierholm 2-års Maiden Serien, 1300m: Alexandrit
  • 2. løb: Maiden Mile, 1600m: Lancier
  • 3. løb: Handy Hcp., 1800m: Ale Alejandro, Don’t Lose
  • 4. løb: Tortue Efterårshcp., 1800m: Freja, Smokey Storm
  • 6. løb: Six Furlong Hcp., 1200m: Miss Pius

Jägersro, søndag den 21/10 kl. 12.45

  • 1. løb: Airbornehandicap, 1200m: Master Chef

Publ. mandag den 15/10 2012. Opdateret 17/10.

Download baneprogrammer: Via Links - genvej til galopsporten i Skandinavien.

Ny sejr til Opening Day

3 årige Opening Day vinder for anden gang. Her på Klampenborg i Holma Ivory Handicap

3 årige Opening Day vinder for anden gang. Her på Klampenborg i Holma Ivory Handicap. Foto: Burt Seeger.

Stalden kunne gå hjem med sejr til Opening Day (SWE) i dagens sidste løb på Klampenborg lørdag den 13. oktober.

Opening Day (SWE) har i sæson 2012 deltaget i ni løb med tre gode placeringer til følge. I hoppens 10. løb blev Opening Day vinder af Holma Ivory Handicap over 1200 m med tre længder, redet af norske Espen Ski. Det var hestens anden sejr.

Ved opløbssvinget var alle heste samlet. Kort efter indtog Opening Day føringen for at fastholde positionen resten ad vejen.

Tillykke til ejer Stall Lillö og opdrætter Per Åsheim.

Over broen efter ny sejr

I tilgift til sejren fik Curtain Patch et gratis mudderbad i den regnvåde bane på 
Jägersro. Jockeylærling Marcos Robaldo slår endnu engang sit navn fast som en talentfuld rytter. Ejer Marc Elsborg
og Susanne Springer flankerer. Foto Staffan Olsson, Svensk Galopp.

I tilgift til sejren fik Curtain Patch et gratis mudderbad i den regnvåde bane på Jägersro. Jockeylærling Marcos Robaldo slår endnu engang sit navn fast som en talentfuld rytter. Ejer Marc Elsborg og Susanne Springer flankerer. Foto: Stefan Olsson, Svensk Galopp.

Curtain Patch’s (USA) seneste sejr på Klampenborg lørdag den 29. september blev efterfulgt af ny sejr på Jägersro onsdag d. 10. oktober, en sejr der i penge og prestige tæller mere, med en præmiesum på 50.000 svenske kroner.

Begge gange blev skimlen redet af staldens jockeylærling Marcos Robaldo. Marcos er ved at slå sit navn fast med et stort talent for faget. Hans sejrsprocent er steget fra 7 til 14 procent på danske baner i indeværende sæson.

I dagens løb på Jägersro Skånska Fältrittklubbens Stolöpning over 2200 m blev Marcos og Curtain Patch ikke spået mange vinderchancer. Den regnvåde bane indbød til hård konkurrence fra stærkere heste, målt på tal. Marcos lod Curtain Patch følge med feltet, indtil han øjnede muligheden for at overhale indenom langs rails kort efter opløbssvinget. Det lykkedes på genial vis, og det dygtige makkerpar stak af til en sikker sejr med 2,5 længde.

Curtain Patch blev importeret fra England i efteråret 2011, købt af kærlighed, fordi hoppen tog sig dejlig ud. Med to sejre på stribe, foruden flotte placeringer i sæson 2012, har vi med en viljefast ’dame’ at gøre.

Tillykke til ejer Marc Elsborg og opdrætter Gallagher’s Stud.

Startende heste uge 41

Jägersro, onsdag den 10. oktober kl. 12.00

  • 2. løb: Coronachhcp., 1000m: Karakorun, Master Chef
  • 3. løb: Skånska Fältritklubbens Stolöpning, 2200m: Curtain Patch, Hanna

Klampenborg, lørdag den 13. oktober kl. 14.00

  • 1. løb: Beierholm 2-års Maiden Serien, 1300m: Alexandrit, Special Danz
  • 3. løb: Beierholm 2-års Maiden Serien, 1500m: Jennifer
  • 4. løb: Basnæsløb, 1800m: Palagirl, Prince Field
  • 6. løb: Hofjuveler Hertz Ærespræmie, 1600m: Florence Craye
  • 8. løb: Holma Ivory Hcp, 1200m: Opening Day

Täby, søndag den 14. oktober kl. 13.00

  • 6. løb: Coolmore Matchmaker Stakes (L), 1600m: Dingle View
  • 8. løb: Mr Ascot Vinterfavoriternas Pris, 1600m: Smartinblack
  • 9. løb: Kraft Breeders’ Trophy Juvenile, 1350m: Exquest, Go On Direction
  • 10. løb: Åtta45 Svenskt St Leger, 2800M: Gallant File, Lancier

Århus, søndag den 14. oktober kl. 13.00

  • 11. løb: Dansk Mesterskab 2012, 2000m: Solo

Publ. mandag 8. oktober 2012.

Download baneprogrammer: Via Links - genvej til galopsporten i Skandinavien.

Hals til forskel

Mr Fong (GB) aflægger sin maidentitel på Jägersro søndag den 7. oktober 2012, redet af
	staldens jockeylærling Marcos Robaldo

Mr Fong (GB) aflægger sin maidentitel på Jägersro søndag den 7. oktober 2012, redet af staldens jockeylærling Marcos Robaldo. Foto: Stefan Olsson, Svensk Galopp.

Mr Fong (GB) aflagde søndag den 7. oktober sin maidentitel i sin ottende start. Det var på Jägersro Galopbane i Galtee More Löpning over 1200 m. Sejrmargin blev noteret til hals blandt de 15 deltagere.

Det var ventet, at Mr Fong ville være blandt de første, men den smukke fukse vallak har et problem med ikke at ville springe fra de andre heste, fortalte Bent Olsen til den svenske presse, og han understregede, at det arbejdes der hårdt på at ændre. Hesten kan langt mere end den viser. Bent ser store muligheder for hestens fremtid.

Mr Fong er efter Dr Fong (USA) og Selkirk Sky (GB). Faderen opnåede selv store resultater i sin løbskarriere på tre år, mens moderen kun startede tre gange med en sejr til følge.

Tillykke til ejere Akinita Group AB, Sameliste 03 Invest og opdrætter Mrs R. D. Peacock.

Smartinblack vinder af Den Jydske Vinterfavorit

Smartinblack IRE blev vinder af den jydske vinterfavorit. Foto Ole Hindby

Smartinblack - vinder af Den Jydske Vinterfavorit. Foto: Ole Hindby

2 årige Smartinblack (IRE) blev storfavorit i Den Jydske Vinterfavorit over 1550 m på Jydsk Væddeløbsbane i Århus. Hingsten kvitterede med en sejr på 1,5 længde, redet af førstejockey Jacob Johansen. Tilskuere og spillere, der forventede en nem sejr, kunne let få nervøse træk frem mod opløbssvinget, idet feltet, inklusiv Smartinblack, var 5 til 6 længder bag den førende hest. Frontløberen tabte pusten ind på opløbet. Først dér satte Jacob Johansen Smartinblack i gang til en spændende afslutning, hvor hesten til fulde beviste, at den er i en klasse for sig.

I 2012 har Smartinblack deltaget i syv løb, og har opnået fire sejre, to andenpladser og en tredjeplads med en samlet præmiesum på 225.000 danske kroner. Stort tillykke til ejer Lone Kaj-Nielsen og opdrætter Mocklerhill.

East Meets West anden i norsk St. Leger

East Meets West i norsk St. Leger med en andenplads

East Meets West (IRE) med jockey Jacob Johansen opnåede en andenplads i norsk St. Leger, slået med 1 længde. Med dagens placering underbygger East Meets West dens kapacitet på vidt forskellige distancer. Resultatet udløste 62.500 norske kroner til ejeren Stall Cambre. Hermed nærmer irlandsimporten en halv million danske kroner i indløbspræmier for 2012.

Løbet forblev uhyre interessant med East Meets West i klar førerposition det meste ad vejen. Kort før mål formåede nærmeste konkurrent at overhale, dog med en kampklar East Meets West, parat til at fastholde sin position, men da var løbet afgjort. Banen blev kategoriseret som tung, ligesom sidste gang East Meets West løb på Øvrevoll den 26. august på distancen 1600 med en placering som anden.

Startende heste uge 40

Øvrevoll, torsdag den 4/10 kl. 18.00

  • 2. løb: Norsk St. Leger, 2830m: East Meets West, Gallant File

Århus, fredag den 5/10 kl. 18.15

  • 3. løb: Den Jydske Vinterfavorit, 1550m: Smartinblack
  • 5. løb: Beslagsmed Rasmus Olsen præsenterer Marselisborg Hcp. 2150m: Alnitak
  • 7. løb: L.C. Lauritzen præsenter 3-årseliten, 2000m: Ale Alejandro, Don’t Loose, Releasethecracken
  • 8. løb: Konditorbagerens Ærespræmie, 1550m: Miss Pius

Jägersro, søndag den 7/10 kl. 12.45

  • 4. løb: Galtee More-Löpning, 1200m: Mr. Fong (ca. kl. 13.45)

Publ. mandag den 1. oktober 2012

Download baneprogrammer: Via Links - genvej til galopsporten i Skandinavien.

Tidligere nyheder kan ses under Arkiv