Arkiv - april 2013
Staldvinduet fortæller om staldens aktiviteter og nyheder. I sæsonen informerer vi om kommende startere og nævneværdige præstationer.
Løbsdag - Dansk Jockey Club Cup 2013
På årets anden løbsdag på Klampenborg lørdag den 27. april blev det til sejr for Rockyto, og en andenplads til Grey Goose foruden flere placeringer. Sejren i Dansk Jockey Clup Cup 2013 gik til Bank Of Burden. Tillykke til trænerkollega Niels Petersen, Norge.
Maidenløb - 1800m:
Rockyto overraskede stort i et maidenløb over 1800m, og kan se frem til en spændende karriere. Foto: Burt Seeger.
3-årige Rockyto var ude i sit fjerde løb på Klampenborg. Forinden havde hesten sået tvivl om dens løbsevner, trods dens fine afstamning og smukke udseende. Spillerne kvitterede med elendige odds, og blev hårdt straffet, da Rockyto gav 20 gange pengene i vinderodds.
Rockyto var med fremme fra lågerne gik op, og kom efter få hundrede meter i front med staldens jockeylærling Marcos Robaldo. Løbsmønstret forblev det samme hele vejen. Rockyto blev kun truet af to af løbets storfavoritter. Sejren blev noteret med en halv længde. Rockyto er efter Special Quest / Pivoline.
- TILLYKKE TIL EJER OG OPDRÆTTER:
- Rockyto: J. & J. Schlawitz
Trials til to klassiske løb - Kr. Himmelfartsdag
Klampenborg byder igen på løb Kr. Himmelfartsdag 9. maj med bl.a. Trials til 1000 og 2000 guineas.
Ny engelsk hest henrykkede ...
Under overskriften Ny engelsk hest henrykkede ved galopbanens sæsonåbning fremhæver Carsten Bundgaard i ugeavisen Det Grønne Område Liber's (GB) præstation på åbningsdagen på Klampenborg Galopbane 20. april 2013. Vi er naturligvis begejstret for omtalen, og ser frem til at følge op på de store forventninger, vi har til den engelske import.
Læs artiklen fra 22. april 2013Startende heste uge 17
Århus, fredag den 26/4 kl. 13.00
- 2. løb: Classical World Hcp., 1550m: Borderline
- 8. løb: Åbningsløb 2013, 2000m: Hanna
Klampenborg, lørdag den 27/4 kl. 14.00
- 2. løb: The Kicker 3-Års Løb, 1500m: High Heeled Honey, Rated
- 3. løb: 3-års Maidenserien, 1300m: Grey Goose
- 5. løb: Maidenløb, 1800m: Rockyto
- 6. løb: Dansk Jockey Club Cup(L), 1800m: East Meets West, Jubilance
- 7. løb: Hcp.kl.3, 1800m: Don’t Lose, Solo
Download baneprogrammer: Via Links - genvej til galopsporten i Skandinavien.
Sæsonpremiere med tre fuldtræffere
Publ. 21. april 2013 af webmaster: styles-ok
Stalden fik den bedst tænkelige start på sæson 2013 på Klampenborg Galopbane, målt i sejre. Det sørgede Liber, Dingle View og Easy Life for i nævnte rækkefølge.
På forhånd var Liber og Easy Life storfavoritter, mens fanskaren hos Dingle View var mere beskeden.
Førstejockey Jacob Johansen red de tre sejre hjem, foruden to tredjepladser – heraf den ene til Smokey Storm. Med Jacobs tre sejre på første løbsdag på Klampenborg er der lagt op til en kanonsæson for den tidligere jockeychampion på Klampenborg.
3-Års Cup - 1400m:
Liber ved sæsonpræmieren 20. april 2013 levede fuldt ud op til forventningerne. Foto Burt Seeger.
LIBER (GB) førte fra start til mål. Fra det næst yderste spor fik Jacob Johansen fri udsigt hele vejen. Efter opløbssvinget tog førstejockyen sig et kig tilbage, kun for at konstatere, at han var skarpt forfulgt af de andre gode 3-årsheste. Herefter trykkede Jacob på de knapper der skulle til, for øjeblikkeligt at øge afstanden til konkurrenterne yderligere frem mod mål. Liber blev noteret for en sejrslængde på 1,5 længde med en præmiesum på 25.000 kr.
Stratford-On-Avon – 1200m:
Dingle View ved sæsonpræmieren 20. april 2013. Hestens 10. sejr, og fortsat ubesejret på Klampenborg Galopbane. Foto: Burt Seeger
DINGLE VIEW (IRE) tog sin 10. sejr i karrieren, og fik et godt løb med Jacob Johansen. Dingle View sprang fra til en førerposition, og beholdt den hele vejen hjem. Ved opløbssvinget var feltet godt samlet, men der var ingen tvivl om udfaldet, efter at Jacob bad Dingle View om at sætte farten op. Det gjorde hoppen ubesværet, og kom i mål med 3 længders føring, og en præmiesum på 30.000 kr, - dagens bedst betalte opgør.
iKeyVet 3-Års Maidenløb – 1600m:
Easy Life viste sin kapacitet ved sæsonpræmieren på Klampenborg Galopbane 20. april 2013. Foto Burt Seeger.
EASY LIFE (GB) kom fra England til stalden først på året. Hoppen havde inden dagens løb prøvet kræfter på Skandinavisk grund med en flot andenplads på Jägersro 3. april. Med et løb i kroppen var forventningerne til Easy Life tårnhøje, og de blev til fulde indfriet med et spændende opløb. I det store felt med 13 deltagere kom Easy Life op blandt de forreste ved det første sving, og forblev i den position indtil 200m fra målstregen, hvor Jacob Johansen bad hesten om at accelerere. Herefter var der ikke tvivl om udfaldet, og Easy Life blev noteret for en sejr med 2 længder, og en præmiesum på 20.000 kr.
- TILLYKKE TIL EJER OG OPDRÆTTER:
- Liber: Stall Cambre og Redmyre Bloodstock Ltd.
- Dingle View: Stall Cambre og Robert Berns
- Easy Life: Bent Olsen og Kirsten Rausing
Gensynsglæde
Præmiedagen blev meget vellykket. Publikum strømmede til. Gensynsglæden var til at se og måle på med kram, kindkys og varme håndtryk - efter en lang og kold vinter. Vejret artede sig pænt, og forekom ind imellem sommerligt på solskinssiden.
Dansk Jockey Club Cup 27. april
Lørdag den 27. april ses vi igen. Dagens højdepunkt bliver Dansk Jockey Club Cup (L) over 1800m med en samlet præmiesum på 180.000 kr. Stalden har tilmeldt East Meets West og Jubilance.
Startende heste uge 16
Klampenborg, lørdag den 20/4 kl. 14.00
- prøveløb, 1100m: Call Of Duty, Grey Goose
- 2. løb: 3-års Cup, 1400m: Liber
- 3. løb: Dansk Hesteforsikrings Hcp., 1400m: Opening Day
- 4. løb: Stratford-on-Avon Åbningsløb, 1200m: Dingle View, Mr Fong
- 5. løb: iKey Vet 3-års Maidenserien, 1600m: Easy Life, Special Blue
- 6. løb: Reunion Cup, 1600m: Smokey Storm, Verglacial
- 7. løb: Finale Hcp., 1600m: Rockyto
Jägersro, søndag den 21/4 kl. 12.00
- 4. løb: St George Handicap, 1730m: Ale Alejandro
- 7. løb: Skånska Trängregementets Minneslöpning, 1000m: Master Chef
Download baneprogrammer: Via Links - genvej til galopsporten i Skandinavien.
Artikel om Special Blue i RaceTime
RaceTime v/Per Aa. Bustrup har været på visit hos Bent til en snak om andelshesten Special Blue sammen med Merete Gorm, som er repræsentant for ejerkredsen bag Special Blue - Stald KTAS. Læs artikel i RaceTime.
Startende heste uge 15
Jägersro, onsdag den 10/4 kl. 12.00
- løb 1: Husielöpning, Klass 1, 2200m: East Meets West
- løb 3: Kvarnbylöpning, Klass 1, 1600m: Nova Valorem
Download baneprogrammer: Via Links - genvej til galopsporten i Skandinavien.
Tilløbsstykke til Staldrundgang 2013
Publ. 7. april 2013
Stort fremmøde til årets Staldrundgang 2013. Foto: styles-ok
Hesteejere og interessenter var mødt talrigt frem til årets Staldrundgang 2013. Et sandt tilløbsstykke. Stor tak til alle, der deltog.
En veloplagt Bent Olsen afviklede præsentationen i vanligt godt humør i tillid til at hver fremvist hest kan honorere hesteejers forventninger om en succesrig sæson. Selvsagt bliver konkurrencen hård med en stjernebesætning af gode væddeløbere.
Forhåndsomtale før staldrundgang
Publ. 6. april 2013
Under overskriften Bent Olsen vil være champ bringer Trav & Galop 5. april en flot præsentation af staldens heste, skrevet af Hanna Milling. Interviewet med Bent bringer deltagerne på forkant med søndagens staldrundgang den 7. april.
Bent kommenterer hestene, deres fremtidsplaner - i særdeleshed 2- og 3-årige. Og han lægger ikke skjul på store forventninger til den kommende sæson. Læs artiklen.
Ny epoke for Karakorun
Karakorun på vej til en ny karriere som avlshoppe. Foto: Stefan Olsson, Svensk Galopp.
Hoppen Karakorun (GB) er sendt over Sundet til bedækning ved Eishin Dunkirk (USA) på Rävdansen Stuteri i Sverige. Karakorun er efter Kheleyf (USA) — Assuage (GB). Får besøget en lykkelig udgang, går Karakorun ind i en ny karriere som avlshoppe.
Hidtige løbskarriere
Karakorun, født 2008, har bragt os og dens ejer Marc Elsborg mange glæder. Hoppen kom til stalden i april 2010, købt af Bent på Breeze Up i London. Efter prøveløb på Klampenborg choksejrede hoppen med en føring på 19,5 længder den 30. maj, og kunne samtidig indløse en bonuscheck. Succesen fortsatte året ud med fem sejre, to andenpladser og en tredjeplads. To storløbssejre blev hjemtaget 2010 på Täby i Amacitalöpning og Svealandlöpning.
I 2011 og 2012 har Karakorun også markeret sig stærkt på de Skandinaviske baner. I alt har hesten opnået ni sejre, ti andenpladser og fem femtepladser, og en samlet indtjening på omkring en million danske kroner.
Mr. Eishin Dunkirk (USA) – ikke hvem som helst
Eishin Dunkirk har en stamtavle af ypperste slags, søn af Mr Prospector- Forest Flower/ Green Forest. Hingsten har selv produceret stjerner som Wakayma, Ede Sensation, Jimmy Mack og senest Quite A Mission.
Besøg selv Rävdansen Stuteri, syd for Stockholm. Det rangerer blandt Skandinaviens bedste stutterier.
Så er vi i gang
Publ. 3. april 2013 af webmaster: ok@styles-ok.dk
Udsnit af et af fotograf Stefan Olssons vellykkede billeder fra premieredagen på Jägersro 3. april 2013. Foto: Stefan Olsson (udsnit).
Sæsonens første løbsdag for staldens heste gik til Jägersro den 3. april, og turen over Øresund resulterede i en 2. plads til Easy Life i Morganlöpning over 1730m, en 3. plads til Ale Alejandro i Lunchpremiären over 1730m, samt en 4. plads til Master Chef i Vårpremiären over 1200m.
I sæsonen vil vi vanen tro her på siden liste ugens startende heste, og efterfølgende omtale sejre og fremskudte præstationer i nævneværdige løb. Nu skal det blot bemærkes, at vi er i gang, og at vi glæder os til den kommende sæson.
Startende heste uge 14
Jägersro, onsdag den 3/4 kl. 12.00
- 1. løb: Vårprämieren, 1200m: Master Chef
- 4. løb: Lunchprämieren, 1750m: Ale Alejandro
- 5. løb: Morganlöpning, 1730m: Easy Life
Klampenborg, søndag den 7/4 kl. 8.00: Staldrundgang
Download baneprogrammer: Via Links - genvej til galopsporten i Skandinavien.