Bent Olsen, logo

Bent Olsen og førstejockey Jacob Johansen
Klampenborg Galopbane set fra Bent Olsens stald
Jacob Johansen, staldens førstejockey på Silvershine
Bent Olsens stald

Arkiv - april 2016

STALDVINDUET fortæller om staldens aktiviteter og nyheder. I sæsonen informerer vi om kommende startere og nævneværdige præstationer.

Startende heste uge 17

Publ. 25-04-2016

Klampenborg, lørdag den 30/4 kl. 12.30
løb løbstitel distance start hest
2 Forårshcp 1600m 13.10 Falconet, Jubilance
5 3-Års Maiden 1600m 14.30 No Comment, Starka
7 3-Års Maiden 1600m 15.25 Doc Martin, My Last Dane

Download baneprogrammer via Links

Fuld gang i adrenalinpumpen

Publ. 24-04-2016

Åbningsdagen på Klampenborg Galopbane lørdag den 23. april bød på masser af spænding, overraskelser og fuld gang i adrenalinpumpen. Publikum strømmede til og fik en herlig dag trods det kølige aprilvejr.

Stalden deltog med fem heste i fire løb, og kom hjem med sejr til Hoku (IRE), samt to flotte andenpladser til henholdsvis All Or Nothing (SWE) og Brownie (FR), begge ejet af Lone Kaj-Nielsen.

Juhuu Hoku

Hoku (IRE) sejrer i Åbingsløb 2016 på Klampenborg Galopbane

Irskfødte Hoku sejrer i Åbningsløb 2016 på Klampenborg Galopbane. Foto: Burt Seeger

Juhuu! Alt klappede for storløbstalentet, den irskfødte hoppe Hoku.

Publikum drog et lettelsens suk, da hesten kom godt fra start i Åbningsløb 2016 med jockey Manuel Santos. Tidligere startbesvær har kostet både på den lange og den korte bane, især det sidste.

Med den vellykkede start indfriede Hoku alle forventninger i et højspændt sprintløb over 1200m. Syv heste deltog i Klasse 1 løbet. Hoku fik kamp til stregen, især fra andenhesten, som bar på otte kilo mindre.

Jockey Manuel Santos modtag af træneren under sejrsceremonien i vindercirklen en stor del af æren for Hoku’s sejr, idet han blev rost for sit daglige arbejde med at løsne op for Hoku’s temperamentsfulde sind.

Ejer af Hoku, svenske Stall Cambre kan se frem til den 5-årige hests næste start.

Tillykke
  • TILLYKKE TIL EJER OG OPDRÆTTER:
  • Stall Cambre - Mark Hanley


Startende heste uge 16

Publ. 18-04-2016

Klampenborg, lørdag den 23/4 kl. 12.30
løb løbstitel distance start hest
1 IKeyVet Series 1400m 12.45 All Or Nothing
2 Nine Furlong Hcp. 1800m 13.10 Brownie
5 Åbningsløb 1200m 14.35 Exquest, Hoku
6 First Maiden 1200m 15.00 Starka

Jägersro, søndag den 24/4 kl. 12.45
løb løbstitel distance start hest
1 Scania Mile 1600m 12.45 Miss Phone Girl
3 Passport Novis 1600m 13.25 Houston Heat
5 Becky Moss Fillies Mile 1600m 14.35 Wootton's Walk

Download baneprogrammer via Links

Årets første galopløb i Danmark

Publ. 05-04-2016

Doc Martin (Den)

3-årige Doc Martin (DEN) med jockey Marcos Robaldo deltager i årets første galopløb i Danmark. Det sker på Jydsk Væddeløbsbane, Århus, lørdag den 9. april med forventet start kl. 14.56 i Olsens Hestetransports Ærespræmie over 1550m. Dagens eneste galopløb. Seks heste er starterklæret.

Doc Martin har syv starter bag sig med to anden- og tre tredjepladser som bedste placeringer. Hidtil var længste distance 1400m. Med 150m mere skal det da lykkes Doc Martin aflægge sin maidentitel? Besøg Jydsk Væddeløbsbane, Århus.

Mere frisk fransk fuldblod

Publ. 03-04-2016

Stalden blev i marts måned 2016 beriget med Wootton’s Walk, en 3-årig hoppe, importeret fra Frankrig, ejet af en del af kredsen bag Manacor. Med den har stalden 18 heste fra årgang 2013, som skal kæmpe om at komme til tops i Skandinavien.

Forventningerne til hestens præstationer er høje på baggrund af dens karriere med syv starter som 2-årig, og tre starter i 2016. Samlet er det blevet til en sejr og tre andenpladser.

“Hun kommer til Danmark med et omregnet handicap på 80 og hun er en virkelig skøn hest. Hun er allerede meldt i IKC-serien i Sverige og senere melder vi hende ligeledes i Norsk 1000 Guineas”, udtaler Bent til Galopsport.dk.

Staldrundgang 2016

Publ. 03-04-2016

Den traditionsrige Staldrundgang slutter denne gang hos Bent Olsen. Fremvisningen er programsat til 12.50 -13.20, lørdag den 16. april.

Interessen for staldens heste vil især samle sig om de 2- og 3-årige. Den yngste årgang, årgang 2014, byder på 18 ’babyer’, årgang 2013 tæller 18 heste. De øvrige 11. Vi håber på et stort fremmøde og glæder os til at byde på masser af fuldblod og dyrebare hestekræfter.

Arrangementet begynder kl. 8.30 med bustransport fra Klampenborg Galopbanes parkeringsplads til Brian Wilson. Se dagens flotte program på arrangøren KlampenborgHesteEjerforenings hjemmeside.

Tidligere nyheder kan ses under Arkiv