Bent Olsen, logo

Bent Olsen og førstejockey Jacob Johansen
Klampenborg Galopbane set fra Bent Olsens stald
Jacob Johansen, staldens førstejockey på Silvershine
Bent Olsens stald

arkiv - august 2016

STALDVINDUET fortæller om staldens aktiviteter og nyheder. I sæsonen informerer vi om kommende startere og nævneværdige præstationer.

Startende heste uge 35

Publ. 29-08-2016

Klampenborg, søndag den 4/9 kl. 12.30 Damernes Dag
løb løbstitel distance start hest
2 2-Års-Maiden 1300m 13.15 Desert Eagle
4 Carl Ras Cup 1400m 14.10 Exquest
6 KHEF Racing Bowl 1400m 15.00 Falconet
7 Supersprint 650m 15.35 Miss Phone Girl
8 Dansk Oaks 2016 2400m 16.00 Elektra Art, Hongkong Paradigme

Download baneprogrammer via Links

Lone Kaj’s hidtil største sejr

Publ. 29-08-2016

Brownie (FR) med jockey Oliver Wilson vinder Gruppe 3 løb i Marit Sveaas Minneløp, Øvrevoll Galoppbane, 28. august 2016. Foto Hestesportens Bildearkiv

Brownie (FR) med jockey Oliver Wilson vinder Gruppe 3 løb i Marit Sveaas Minneløp, Øvrevoll Galoppbane, 28. august 2016. Foto: Hestesportens Bildearkiv.

Brownie (FR) sejrer igen i et Gruppe 3 løb. Denne gang med jockey Oliver Wilson i Marit Sveaas Minneløp (GR 3) med 800.000 NKK i førstepræmie på Norsk Derbydag 2016 søndag den 28. juli 2016. Cabanac (GB) med jockey Jacob Johansen (GB) holdt tredjepladsen i Norsk Derby 2016 med 153.000 kr i præmiesum. Lord Of Dublin (IRE) løb til en tredjeplads i San Pellegrino Løp over 2400m. Et kæmpe tillykke til Lone Kaj-Nielsen, som ejer alle tre heste. Ulykkeligvis gik det galt for Jubilance (GB) i Marit Sveaas Minneløp, idet hesten kastede rytteren af, og kom løs. Bent Olsen var optimist om Jubilance’s chancer, så Brownie’s sejr var et kæmpe plaster på såret.

Brownie (FR) i sit livs storform

Forventningerne til en stor Norsk Derbydag var der, men at det skulle komme så vidt, at Brownie (FR) slog de allerbedste ældre heste i Skandinavien, vil gå over i staldens historie som en af de største nogensinde. Ja, den største. For Lone Kaj er det mere end velfortjent med hendes store engagement i væddeløbssporten. 4-årige Brownie har hidtil gjort det formidabelt på Øvrevoll som vinder af Norsk 2000 Guineas 2015, Polar Mile Cup (L) og Polar Cup (GR3) og nu Marit Sveaas Minneløp (GR 3). En sådan præstation har ingen anden hest tidligere udøvet på Øvrevoll!

Brownie (GB) med jockey Oliver Wilson vinder Gruppe 3 løbet i Marit Sveaas Minneløp, Øvrevoll Galoppbane, 28. august 2016. Foto Hestesportens Bildearkiv

Jockey Oliver Wilson på ryggen af Brownie (FR) i vindercirklen på Øvrevoll Galoppbane efter sejren i Marit Sveaas Minneløp, 28. juli 2016. Christel Preuthun i forgrunden. Foto: Hestesportens Bildearkiv.

En flot trejdeplads til Cabanac i Norsk Derby 2016

Cabanac (GB) med jockey Jacob Johansen ses i baggrunden af billedet bag vinderen af Norsk Derby 2016 Our Last Summer. Foto Hestesportens Bildearkiv

Cabanac (GB) med jockey Jacob Johansen ses i baggrunden af billedet bag vinderen af Norsk Derby 2016 Our Last Summer. Foto: Hestesportens Bildearkiv.

Cabanac (GB) opnåede en tredjeplads i Norsk Derby 2016. En flot præstation af hesten, der tidligere på året blev vinder af Jydsk Derby og kun var slået med en længde til fjerdeplads i Svensk Derby 2016. Cabanac var godt med ind på opløbet og sejren syntes inden for rækkevidde, men som så ofte er det umuligt at forudse konkurrenternes dispositioner, her 3-årige, forholdsvis urutinerede heste. En dobbelt sejr på Norsk Derbydag ville have ført os direkte ind i drømmeland.

Også stor tak til Øvrevoll Galoppbanes vellykkede derbydag. Den kan ikke gøre for, at de af os, der fulgte løbene på Danske Spil, herunder webmaster på bent-olsen.dk, måtte følge løbene via svenske atg.se. I de første løb var det umuligt at komme igennem på nettet. Efter den fantastiske dag i Norge går vi ind i ugen med Damernes Dag den 4. september på Klampenborg.

Startende heste uge 34

Publ. 22-08-2016

Bro Park, onsdag den 24/8 kl. 12.20
løb løbstitel distance start hest
3 Bro Park Classic 2400m 13.04 King Charles
9 3-Års Maiden 2100m dt 15.25 Bassiano

Øvrevoll, søndag den 28/8 kl. 14.15 Norsk Derbydag
løb løbstitel distance start hest
3 Waba Gruppen Sprint 900m 15.10 Wootton's Walk
5 San Pellegrino Løp 2400m 16.10 Lord Of Dublin
6 Marit Sveaas Minneløp(Gr.3) 1800m 16.35 Brownie, Jubilance
9 Scandic Norsk Derby(L) 2400m 17.45 Cabanac

Download baneprogrammer via Links

Startende heste uge 33

Publ. 16-08-2016

Bro Park, onsdag den 17/8 kl. 12.20
løb løbstitel distance start hest
1 Cinnamon Challenge 1800m 12.42 Manacor

Klampenborg, lørdag den 20/8 kl. 12.30
løb løbstitel distance start hest
1 Glæsner Comp. 2YO Series 1200m 12.45 Desert Eagle, Indika
4 Dinitrol Løbet 2400m 14.07 Doc Martin
5 Andersen Biler Fabellaløb 2200m 14.45 Hongkong Paradigm

Göteborg, søndag den 21/8
løb løbstitel distance start hest
1 Summer Mile 1600m 12.45 No Comment

Download baneprogrammer via Links

Lord Of Dublin frem i rampelyset

Publ. 13-08-2016. Kl. 22.00

Storløbssejr i Aalborg til Lord Of Dublin (IRE), redet af Jacob Johansen, i NKI Champion Stakes. Foto Ole Hindby

Storløbssejr i Aalborg til Lord Of Dublin (IRE), redet af Jacob Johansen, i NKI Champion Stakes. Foto: Ole Hindby.

Lone Kaj-Nielsens 4-årige Lord Of Dublin (IRE), købt på Orffs Goby Sale, har hidtil gjort lidt ud af sit væsen som efterkommer af højt estimerede slægtninge. Senest på Klampenborg Galopbane for godt en uge siden vidnede hesten om at kunne nå langt.

I dag, lørdag den 13. aug. 2016, slog Lord Of Dublin til på Aalborg Væddeløbsbane blandt 11 konkurrenter i NKI Champion Stakes over 1800m.

Lord Of Dublin, redet af jockey Jacob Johansen, lå løbet igennem upåagtet. Det var først på de sidste meter, at Jakob forløste Lord Of Dublins potentiale med en overraskende, kanonspændende opløbskamp.

Tillykke
  • TILLYKKE TIL EJER OG OPDRÆTTER:
  • Lone Kaj-Nielsen - Irish National Stud


Derbyugen

Publ. 10-08-2016. kl. 19.30

Stemningsbillede fra Dansk Derbydag 2016. Foto styles-ok

Stemningsbillede fra Dansk Derbydag 2016. Foto: styles.ok

Stemningsbille fra Dansk Derbydag 2016. Foto styles.ok

Stemningsbillede fra Dansk Derbydag 2016. Foto: styles-ok

En begivenhedsrig og velbesøgt Derby Week-End er nu vel overstået, hvor vi var vidne til sportslige toppræstationer og fremragende opløbskampe. Selvom det ikke blev til de helt store overskrifter, kan stalden glæde sig over en række tætte anderpladser, samt andre gode placeringer.

Når dette er sagt kan vi i stalden alligevel se tilbage på en fantastisk uge startende med Wootton’s Walks andenplads på Bro Park i IKC Serien, Hoku’s sejr i Lanwades Stud Stakes (L) samt Brownie’s lette sejr i Polar Cup (Gr.3) – begge disse på Øvrevoll.

Dertil kommer at staldens heste lørdag den 6-8-2016 rundede 2 millioner kr. i indløbne pengepræmier.

Stemningsbille fra Dansk Derbydag 2016. Foto styles.ok

Stemningsbille fra Dansk Derbydag 2016. Foto: styles-ok

Startende heste i uge 32

Aalborg, lørdag den 13/8 kl. 12.45
løb løbstitel distance start hest
6 NKI Champ. Stakes 1800m 14.55 Lord Of Dublin

Jägersro, søndag den 14/8 kl. 13.00
løb løbstitel distance start hest
3 IKC Opportunity 1200m 15.20 Wootton’s Walk
8 IKC Svensk Oaks 2400m 17.28 Elektra Art

Download baneprogrammer via Links

Tøj til to dage

Publ. 05-08-2016 kl. 19.30

Ejerfarver for heste i derby-weekenden uge 31, 2016

Ejerfarver for heste i derby-weekenden uge 31, 2016. Foto: styles-ok

Timeglasset løber, og snart haster galoppublikummet til årets helt store begivenhed på Klampenborg Galopbane med to væddeløbsdage i rap. Forinden skal der være styr på garderoben med tøj til to dage! Det gælder også i stalden. Vi har fokus på at alt er set efter og er i orden. De farvestrålende jockeydragter hænger på bøjler side om side, og er med til at sætte spændingen yderligere op.

Galoppublikummet har tjekket garderobeskabet, herunder taget hensyn til skiftende vejrforhold. Derbyhatten er støvet af, med mindre en ny ligger fremme, klar til at imponere og konkurrere med øvrige hatteklædte damer og herrer.

Med en så spændende og begivenhedsrig weekend foran os er der på nuværende tidspunkt kun at sige tak til staldens hesteejere, idet vi udtrykker håbet om at alle må få et par dejlige dage med godt humør og sportslige højdepunkter.

To storløbssejre på Øvrevoll

Publ. 05-08-2016 kl. 08.30

Hvilken fantastisk aften på Øvrevoll Galoppbane to dage før derby-weekenden på Klampenborg! Først vinder Stall Cambres Hoku (IRE) et listed løb. Så følger Lone Kaj-Nielsen’s Brownie (FR) efter som vinder af et Gruppe 3 løb. Bent Olsens første Gruppe 3 sejr. Jockeyheltene bag er Manuel Santos og Jacob Johansen. Større kan det næsten ikke blive, og aftenen vil længe stå som en af de allerstørste i den norske hovedstad.

Nok var Bent Olsen på forhånd fuld af optimisme omkring hestenes chancer, men udtrykte dog tvivl om Brownie’s formåen på kortere distance. Tvivlen blev gjort til skamme med en føring på 1,5 længde! Desværre var Bent ikke til stede på grund af travlhed hjemme.

Gruppe 3 sejr til Brownie

Brownie (FR) med jockey Jacob Johansen
sejrer i Polar Cup (GR 3), Øvrevoll 4. aug. 2016. Foto Øvrevoll Galoppbane

4-årige Brownie (FR) har siden maj måned 2016 vist sin sande kapacitet, og er på godt to måneder steget fra 85 til 92 i hcp. Med dagens Gruppe 3 sejr i Polar Cup (GR 3) over 1370m er store forventninger indfriet siden hesten blev købt i Frankrig af Lone Kaj-Nielsen.

I 2015 vandt Brownie Norsk 2000 Guineas, og for få uger siden kom den første sejr i et listed løb Polar Mile Cup (L) over 1600m. Gårsdagens præstation gør Brownie til et guldrandet papir. Sejrspræmien var på 300.000 NKK.

Kort tid før start begyndte regnen at styrte ned. Den fortsatte og forvandlede græsbanen til en vandbane. En af løbets otte deltagere (Silver Ocean) måtte udgå, da hesten var ustyrlig. Hest og rytter blev dermed sat på en ekstra hård prøve med forlænget startbokslastning.

Brownie med jockey Jacob Johansen var hurtigt med fremme og indtog hurtigt førertrøjen, dog med kamp til stregen fra feltets topseede konkurrenter. Få sekunder før målstregen øgede løbets helt store helte Brownie og Jacob afstanden til nærmeste konkurrent med 1,5 længde.

Listed sejr til Hoku

hoku (ire) med jockey Manuel Santos
sejrer i Lanwades Stud Stakes (L), Øvrevoll 4. aug. 2016. Foto Øvrevoll Galoppbane

For anden gang i 2016 vender Hoku (IRE) hjem fra Norge med en listed sejr, denne gang i Lanwades Stud Stakes (L) over 1600m. Igen var Manuel Santos i sadlen.

Hoku førte hele vejen, kun truet en anelse kort før målstregen, men formåede at komme ’i havn’ med en længdes føring. Løbet var udskrevet for 3-årige og ældre hopper. 5-årige Hoku bar favoritværdigheden på baggrund af sine imponerende resultater i 2016 med tre sejre i fire starter, og er steget fra 87 til 90 i hcp i år. Førstepræmien var på 125.000 NKK.

Tillykke
  • TILLYKKE TIL EJER OG OPDRÆTTER:
  • Lone Kaj-Nielsen - Sylviane Jeffray
  • Stall Cambre - Mark Hanley


Startspor i Dansk Derby 2016

Publ. 02-08-2016

Resultatet af lodtrækningen om startspor til Dansk Derby 2016. Foto Burt Seeger

Resultatet af lodtrækningen om startspor til Dansk Derby 2016. Foto: Burt Seeger

Spændingen om startspor for de 15 deltagere i Dansk Derby 2016 blev mandag udløst efter morgendagens lodtrækning på Klampenborg Galopbane. Staldens tre deltagere All Or Nothing, King Charles og No Comment blev tildelt henholdsvis spor 2, 8 og 11.

Statistisk set vil det være muligt at finde frem til startsporet med de fleste derbyvindere, men det vil vi overlade til andre, og i stedet for håbe på at All Or Nothing, King Charles og No Comment er blandt de første over målstregen.

Morgengalop op til Dansk Derby 2016 med King Charles / Marcos Robaldo og No Comment / Manuel Santos. Foto Burt Seeger

Morgengalop op til Dansk Derby 2016 med King Charles / Marcos Robaldo og No Comment / Manuel Santos. Foto: Burt Seeger

Startende heste uge 31

Publ. 30-07-2016

Obs! Klampenborg den 1/8 kl. 7.00 Morgengalop og Derbylodtrækning

Bro Park, tirsdag den 2/8 kl. 18.00
løb løbstitel distance start hest
2 IKC Flexible 1200m 18.38 Wootton's Walk

Download baneprogrammer via Links


Øvrevoll, torsdag den 4/8 kl. 18.30
løb løbstitel distance start hest
2 Lanwades Stud Stakes (L) 1600m 19.00 Hoku
6 Polar Cup (Gr.3) 1370m 20.35 Brownie

Klampenborg, lørdag den 6/8 kl. 13.30 Scan. Open Champ. & Opdrætningsløb
løb løbstitel distance start hest
2 Fast On Saturday Hcp. 1200m 14.10 Miss Phone Girl
3 Skan. Opdrætningsløb 1200m 14.34 De Fem Stjerner, Desert Eagle, Mont Rose
7 Scan. Open Champ. (Gr3) 2400m 16.30 Falconet, Jubilance

Klampenborg, søndag den 7/8 kl. 12.30 Dansk Derby Dag
løb løbstitel distance start hest
2 HF Derby Consolation 2400m 13.15 Bassiano, Naga Jolokia
3 Tattersalls Æresp. 2400m 13.45 Call Of Duty, Lord Of Dublin
5 Glaesner 2YO Series 1300m 14.40 Indika
6 Fawsia Stakes 1800m 15.05 Manacor
7 HF Larchs Æresp. 1600m 15.35 Doc Martin, Hongkong Paradigm
8 Odessa Racing Hcp. 1600m 16.00 Exquest
9 Dansk Derby 2016 2400m 16.30 All Or Nothing, King Charles, No Comment

Download baneprogrammer via Links

Tidligere nyheder kan ses under Arkiv