arkiv - september 2016
STALDVINDUET fortæller om staldens aktiviteter og nyheder. I sæsonen informerer vi om kommende startere og nævneværdige præstationer.
Goffs frister med særlig auktionsdag
Publ. 26-09-2016
Bent med flere tager til Goffs i Irland onsdag den 28. sep. for at overvære The Wildenstein Stables Ltd Dispersal. En eksklusiv stand-alone del under Goffs Orby and November Sales med topafstammede åringer og horses in training. Se katalog.
Bent har telefonen ved hånden, og er parat til at byde med og give gode råd på vegne af interesserede købere. Ring til +45 21 46 66 28.
Mageløse Elektra Art
3-årige Elektra Art (IRE) med jockey Oliver Wilson ses her slå ældre hopper i Sceptre Stakes lørdag den 24. sep. 2016. Foto: Burt Seeger.
3-årige Elektra Art (IRE), ejet af Jens Haugaard og opdrættet af Old Long Hill Ballintestein Stud Ltd., Irland, viste sig at være bedst i 2016 udgaven af Sceptre Stakes over 2200m med jockey Oliver Wilson, redet lørdag den 24. sep. 2016 på Klampenborg Galopbane.
Løbet var udskrevet for 3-årige og ældre hopper. Et prestigeløb med rang af klasse 1. 7 heste deltog. Førstepræmien udløste 75.000 danske kroner til ejeren.
Elektra Art kom i mål med 2 længders føring foran nærmeste konkurrent Inaya (GB) med 90 i formtal. Set i det lys, var det en fremragende præstation af Elektra Art, der stod med 83 i formtal.
Som tilskuere blev vi vidne til et løb som langt fra indikerede, at Elektra Art ville komme først i mål. Et godt stykke forbi Dyrehavsbakken lå løbets vinder fortsat blandt de bageste, men fra opløbet og frem mod målstregen viste Elektra Art, hvilket fantastisk løbshjerte hun besidder. Elektra Art og Oliver Wilson leverede det ypperste foran øjnene på et stort publikum. Spillere fik godt fem gange pengene igen.
Elektra Art er nu noteret for 4 sejre, heraf 3 i 2016. Den seneste var på Damernes Dag, hvor hesten vandt et af de fem eftertragtede klassiske løb - Dansk Oaks.
Norsk Oaks 12 oktober
Næste opgave for Elektra Art bliver Norsk Oaks, som løbes onsdag den 12. oktober. Herefter kan hesten gå på en velfortjent ferie efter en enestående sæson.
En stolt familien Haugaard ses her for tredje gang med Elektra Art (IRE) i vindercirklen i 2016. Jockey Oliver Wilson red et fremragende løb. Foto: Burt Seeger.
Startende heste i uge 38
| løb | løbstitel | distance | start | hest |
|---|---|---|---|---|
| 5 | Norsk St. Leger | 2830m | 13.47 | Cabanac |
| løb | løbstitel | distance | start | hest |
|---|---|---|---|---|
| 3 | Rebell Fortuna Gold | 1000m | 18.36 | Wootton's Walk |
| 5 | Treåringarnas Höstlöpning | 1600m | 19.25 | King Charles |
| 11 | Zoot Zaid Maiden | 1730m | 21.35 | Doc Martin |
| løb | løbstitel | distance | start | hest |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Stayer Hcp. | 2400m | 12.50 | Naga Jolokia |
| 3 | iKeyVet Auktionsløb | 1400m | 13.40 | Desert Eagle, De Fem Stjerner |
| 6 | New Hcp. | 1800m | 15.00 | Exquest |
| 7 | Sceptre Stakes | 2200m | 15.25 | Elektra Art, Manacor |
Auktionstid
Publ. 19-09-2016.
Skandinavisk åringsauktion på York Stutteri fredag den 23. september 2016
Katalog via Dansk Galop
Fredag den 23. september fra kl. 15 afholdes åringsauktionen Scandinavian Open Yearling Sale på York Stutteri. Start kl. 15.00.
99 åringer er udbudt til salg. Bent Olsen er som altid til stede, og kan forinden kontaktes for rådgivning, bud, køb m.m. Telefon +45 21 46 66 28. Planlægning af sæson 2017 er i fuld gang.
Lørdag den 10. september var Bent på Stockholms Åringsauktioner, og fik bud på Lot 81 Luma - ud af Lumen (FR). Pris 140.000 svenske kroner.
Se Luma hjemme hos opdrætter Pernilla Nilsson
Startende heste uge 37
Publ. 13-09-2016. Opdateret 14. sep.
| løb | løbstitel | distance | start | hest |
|---|---|---|---|---|
| 6 | Stark Fyensløbet 2016 | 2300m | 14.50 | Lord Of Dublin |
Download baneprogrammer via Links
Exquest og De Fem Stjerner i vindercirklen
Fem heste fra stalden deltog i lørdagens løb 10. sep. 2016 på Klampenborg Galopbane. Exquest og De Fem Stjerner kom til tops, mens Doc Martin og Lord Of Dublin kom i mål som anden i henholdsvis løb 1 og løb 4.
Sæsonens anden sejr til Exquest
Exquest sejrer med jockey Carlos Lopez i Benny Jensen Memorial. Foto: Burt Seeger
6-årige Exquest er for det meste med fremme, og i dens karriere er hesten fortsat blandt dem, man altid skal regne med. I dagens løb Benny Jensens Memorial over 1600m var der flest hestekræfter i Exquest, redet af jockey Carlos Lopez. Fra opløbssvinget og frem kunne publikum nyde synet af Exquest give baghjul til feltets øvrige otte deltagere, og komme i mål med en længdes føring. Det var Exquests anden sejr i år. For indsatsen fik ejerne Elo Ervolder og Susanne Springer 25.000 DKK.
Stjernedrys fra De Fem Stjerner
Maidensejr til De Fem Stjerner i hestens andet løb, redet af jockey Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger
2-årige De Fem Stjerner var ude i sit andet løb, denne gang over 1400m i Glaesner Company 2YO Series. Fem heste deltog. Fra start tog De Fem Stjerner føringen, redet af Oliver Wilson, og lå i front det meste af vejen. Hesten lignede en klar vinder ind på opløbet, men fik på de sidste meter kamp til stregen af andenhesten.
De Fem Stjerner er opkaldt efter firmaet De Fem Stjerner A/S med hotelservice som speciale. Ejerne Alice Weiste og John Christensen kunne som nye hesteejere for første gang nyde frugten af deres investering, idet de sidste år købte hoppen på Scandinavian Yearling Sale. Hesten er efter stjernespækkede forældre Champs Elysees (GB) og Mummy’s Lodge (IRE), og opdrættet af Francisco Castro.
Ejere Alice Weiste og John Christensen tager imod De Fem Stjerner og jockey Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger
No Comment!
Storløbsdagene på Bro Park fredag den 9. og søndag den 11. september gav os ikke anledning til den helt store festivitas. Målt på sejre kan vi takke No Comment, ejet af Lone Kaj-Nielsen, for staldens eneste toppræstation, redet af Elione Chaves.
3-årige No Comment, ejet af Lone Kaj-Nielsen, opnår sin første sejr på Bro Park søndag den 11. sep. 2016. Foto: Stefan Olsson, Svensk Galopp
No Comment var ude i et handicapløb Herbert Sachs Memorial over 1400m, en distance der synes at passe hesten langt bedre end lange løb.
Bent udtalte efterfølgende til svenskgalopp.se:
-No Comment gjorde det let. Vi går nok endnu mere ned i distance fremover, så får vi se hvor langt det rækker i endnu stærkere sammenhænge.
Startende heste uge 36
Publ. 05-09-2016
| løb | løbstitel | distance | start | hest |
|---|---|---|---|---|
| 5 | Breeders’ Trophy Juvenile | 1300m | 19.10 | Mont Rose |
| 6 | Breeders’ Trophy Mile | 1000m | 19.35 | Manacor |
| 7 | Breeders’ Trophy Classic | 1800m | 20.00 | All Or Nothing |
| 8 | Breeders’ Trophy Classic Cons | 1800m | 20.25 | Bassiano, Naga Jolokia |
| løb | løbstitel | distance | start | hest |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Maiden Milen | 1600m | 12.45 | Doc Martin |
| 3 | Benny Jensen Memorial | 1600m | 12.45 | Exquest |
| 4 | Class One Hcp. | 1800m | 14.05 | Lord Of Dublin |
| 5 | Glæsner Comp. 2YO Series | 1400m | 14.30 | De Fem Stjerner, Filippas I'Nat |
Åringsauktion, Bro Park lørdag den 10/9 kl. 14.00
84 katalognumre. Download katalog via Stockholms Åringsauktioner
| løb | løbstitel | distance | start | hest |
|---|---|---|---|---|
| 3 | Herbert Sachs Memorial | 1400m | 15.00 | No Comment |
| 4 | Happy Tammsvik Festival | 3200m | 15.30 | Call Of Duty |
| 5 | Bro Park Sprint Champ.(L) | 1200m | 16.10 | Brownie |
| 6 | Lanwades Stud Stakes(L) | 1600m | 16.30 | Hoku |
| 9 | Stockholm Cup Intern. | 2400m | 17.28 | Jubilance |
Download baneprogrammer via Links
Vellykket Damernes Dag
Publ. 05-09-2016
Familien Haugaard tager imod Elektra Art som vinder af Dansk Oaks 2016. Foto: Burt Seeger.
Årets traditionsrige Damernes Dag 2016 vil især blive husket for Elektra Arts (IRE) sejr i Dansk Oaks – hoppernes derby. En bedrift af de helt store, og en sejr Bent Olsen længe har ønsket sig på sit cv, idet øvrige sejre i de klassiske løb er repræsenteret på stribe i staldens Hall Of Fame.
Forinden Elektra Arts sejr var dagen allerede lys og munter trods en vejrudsigt med trussel om skybrud, idet de to ’herrer’ Desert Eagle og Falconet blev højdespringere i henholdsvis 2-Års Maidenløb og Klampenborg Hesteejerforenings Racing Bowl Hill, mens Miss Phone Girl var anden i Supersprint. En fantastisk dag, der indbragte over 200.000 kr i præmiesum.
Klassisk til Elektra Art
Elektra Art (IRE) vinder sikkert Dansk Oaks 2016 med 1,5 længde. Foto: Burt Seeger
Ti hopper kæmpede om at skrive sig ind i historiebøgerne som vinder af Dansk Oaks 2016 i FOPE / Boutique Bolou Dansk Oaks. Jens Haugaards Elektra Art (IRE) var blandt favoritterne, og var på papiret ’klassens bedste’ med 83 i formtal. Distancen på 2400m var afprøvet på Jägersro i Svenskt Oaks i juli, et løb på dirt bane, som ikke passede Elektra Art på dagen.
Jockey Elione Chaves gav Elektra Art et fint løb. Frem til opløbssvinget befandt hoppen sig i en afventende position. Det var først på den lige strækning frem mod målstregen vi kunne nyde synet af Elektra Art galoppere forbi samtlige konkurrenter og sejre sikkert med 1,5 længde. Elione Chaves erstattede jockey Kevin Stott.
Desert Eagle videre i karrieren
Desert Eagle klar til nye opgaver efter sejr i 2-Års Maiden. Foto: Burt Seeger.
Nu da 2-årige Desert Eagle har lagt kappen som maiden kan vi glæde os til at følge hesten i dens videre karriere. Desert Eagle er søn af ingen ringere end brezze-up hesten Karakorun (GB), der især som 2 og 3-årig begejstrede publikum, og opnåede ni sejre inden hoppen tog på herrebesøg hos Eishin Dunkirk i Sverige, kom hjem og fødte et velskabt føl.
Med sådan en stamtavle var det et åg for Desert Eagle fortsat at være maiden efter fem løb med to anden- og en tredjepladser. Lykkeligvis er der sat punktum for det kapitel. I 2015 fødte Karakorun en helbror til Desert Eagle, som bliver fremstillet på Scandinavian Open Yearling Sale fredag den 23 sep kl. 15. Lot 29. Marc Elsborg er opdrætter bag begge heste.
Opdrætter Marc Elsborg og Laila Jeppesen modtager ærespræmie efter Desert Eagles sejr, udsat og overrakt af Tom Glæsner, en flaske Taittinger Champagne. Foto: Burt Seeger.
Falconet også fantastisk på 1400m
Mægtige Falconet, uvant med løb på 1400m, viste sig at være bedst i Klampenborg Hesteejerforenings Racing Bowl Hill over 1400m. Foto: Burt Seeger.
Lone Kaj-Nielsens 6-årige Falconet er kendt for at yde sit bedste på 1600 til 1800m. I dagens løb over 1400m i Klampenborg Hesteejer Forenings Racing Bowl Hill med jockey Jacob Johansen viste Falconet sig også at være bedst. Bemærkelsesværdigt er det, at hesten gav 12 kilo til andenhesten.
Publikum fik et medrivende opløb blandt de syv deltagere, hvor Jacob økonomiserede med Falconets kræfter frem mod den lige opløbsbanebane - for derfra at overhale den ene konkurrent efter den anden, og nå i mål med en mikroskopisk føring (næse).
Ejer Lone Kaj-Nielsen modtager Falconet for 11. gang i vindercirklen, denne gang i silende regnvejr. Foto: Burt Seeger.