Bent Olsen, logo

Bent Olsen og førstejockey Jacob Johansen
Klampenborg Galopbane set fra Bent Olsens stald
Jacob Johansen, staldens førstejockey på Silvershine
Bent Olsens stald

Arkiv - oktober 2017

STALDVINDUET fortæller om staldens aktiviteter og nyheder. I sæsonen informerer vi om kommende startere og nævneværdige præstationer.

Startende heste uge 44

Publ. 31-10-2017

Århus, lørdag den 4/11 kl. 12.45
løb løbstitel distance start hest
Baneprogram - Aarhus
1 Den Jydske Vinterfavorit 1550 12.45 Monza, My Quest
7 Kahyl's Æresp. 2000 14.38 De Fem Stjerner, Ventuari
9 Wellington Hcp. 1550 15.15 Forty Nine Steps

Jägersro, søndag den 5/11 kl 12.45
løb løbstitel distance start hest
Baneprogram - Jägersro
3 Funktionärernes Pris 1600 13.25 Cabanac
4 Svenskt Kriterium 1730 13.47 Broadway
5 Svenskt Kriterium Cons. 1730 14.16 Iron Lady

Startende heste uge 42

Publ. 16-10-2017

Bro Park, torsdag den 19. oktober, kl. 17.40
løb løbstitel distance start hest
Baneprogram - Bro Park
4 Scandinavian Classic 2100 18.57 Efesos
5 Stockholm Fillies & Mares Stakes (L) 2100 19.23 Elektra Art
8 Mr Ascot Vinterfavoriternas Pris 1600 20.43 Miintaka, Queen Estoril
9 Svenskt St. Leger 2800 21.09 French Warrior, Hongkong Honcho, Leonardo

Aarhus, lørdag den 21. oktober, kl. 12.45
løb løbstitel distance start hest
Baneprogram - Aarhus
2 2-åringernes Stayerprøve 1550 13.15 My Quest
5 Moesgaard Hcp 2000 14.30 Ventuari

Øvrevoll, søndag den 22. oktober, kl. 12.30
løb løbstitel distance start hest
Baneprogram - Øvrevoll
2 Eliteløp 2160 13.07 Cabanac
3 Norsk Oaks 2400 13.29 De Fem Stjerner, Lucy Liu, Rajsa

Startende heste uge 41

Klampenborg, lørdag den 14. oktober, kl. 12.45
løb løbstitel distance start hest
Baneprogram - Klampenborg
1 Familien Trock's Ærespræmie 1200 12.45 All Or Nothing, Mont Rose
3 2-Års Maidenserien 1400 13.40 Krokodille
4 Seven Furlong Hcp 1400 14.05 Ventuari
5 Copenhagen Golden Mile 1600 14.30 Exquest
6 Maidenløb 1800 14.55 Doc Martin
7 Hoist The Flag Hcp. 2200 15.20 De Fem Stjerner

Jägersro, søndag den 15. oktober, kl. 12.45
løb løbstitel distance start hest
Baneprogram - Jägersro
1 Peas And Carrots Mile 1600 12.45 Brownie
7 Maidenlöpning 1600 14.57 Broadway

Norsk Kriterium til Queen Estoril (IRE)

Publ. 09-10-2017

Queen Estoril (IRE) med jockey Elione Chaves
	yderst til højre i billedet sejrer i Norsk Kriterium søndag den 8. okt. 2017. Foto screenprint fra Norsk Toto

Queen Estoril (IRE) med jockey Elione Chaves yderst til højre i billedet sejrer i Norsk Kriterium søndag den 8. okt. 2017. Foto: screenprint fra Norsk Toto.

Knap er blækket tørt efter omtalen af Kjeldsbjerggaards sejr lørdag den 7. okt. med Miintaka (IRE) i Vinterfavoritternes Ærespris førend hesteejeren et døgn senere igen er genstand for en dejlig omtale med sejr i Norsk Kriterium til Queen Estoril (IRE) med en præmiesum på 125.000 NKK. Et kæmpe tillykke herfra. To storløbssejre til samme hesteejer inden for så kort tid hører ellers til i drømmeland.

Den 2-årige Queen Estoril viste sig at være en sand Queen i Norsk Kriterium, hvor hoppen var oppe mod seks konkurrenter i en blød bane over 1370m og formåede at vinde med 0,5 længde. Jockey Elione Chaves stod igen bag et mesterligt ridt. På forhånd havde Elione Chaves store forhåbninger til løbets vinder, da han kender Queen Estoril godt fra tidligere løb. Så sent som den 21. sep. vandt parret i et 2-års løb på Øvrevoll.

Publikum satte hestens vinderchance forholdsvis lavt med et odds på 10,7. Set i lyset af hestens hidtidige præstationer med to sejre og to anden pladser har spillerne ikke kendt deres besøgelsestid!

Øvrevoll i øvrigt

No Comment og Cabanac (GB) bidrog også til solstrejf, hver især med en tredjeplads, på den store løbsdag på Øvrevoll. Det gik bedst for No Comment i et listed løb, Norsk Jockeyklubs Sprintløp (L), med en præmiesum på 30.000 NKK, mens Cabanac måtte ’nøjes’ med 11.760 NKK for pladsen i Høsthandicap.

Tillykke
  • TILLYKKE TIL EJER OG OPDRÆTTER:
  • Kjeldsbjerggaard ApS - Morning Star Stud


To storløbssejre på Klampenborg

Publ. 08-10-2017

Miintaka (IRE) og Elektra Art (IRE) forvandlede dagens to hovedløb, Vinterfavoritternes Ærespræmie og Sceptre Stakes til solstrålehistorier for ejerne Kjeldsbjerggaard ApS (Miintaka) og Jens Haugaard (Elektra Art) med hver deres sejr. Samlet indbragte de 175.000 kr i præmiesum på en løbsdag, hvor regnen silede ubønhørligt ned, og banen var målt til 5,6, blød til dyb, lørdag den 7. oktober.

Miintaka (IRE) i Vinterfavoritternes Ærespræmie

Miintaka (IRE), ejet af Kjeldsbjerggaard Aps, med jockey Elione Chaves på vej mod sejr 
	i Vinterfavoritternes Ærespræmie. Foto Burt Seeger

Miintaka (IRE), ejet af Kjeldsbjerggaard Aps, med jockey Elione Chaves på vej mod sejr i Vinterfavoritternes Ærespræmie. Foto: Burt Seeger

Fem 2-årige heste dystede om den ærefulde titel som vinder af Vinterfavoritternes Ærespræmie over 1600m, et løb der indikerer, hvem der kan blive næste års derbyvinder. Desværre vil Miintaka som ’udlænding’ ikke være berettiget til at deltage, da Dansk Derby kun er for skandinavisk opdrættede heste.

Miintaka havde sin første sejr til gode efter fire forsøg, heraf med tre gode tredjepladser. I Totoen var hesten tippet som outsider. Jockey Elione Chaves var mester for at føre Miintaka først over målstregen. Et kunststykke af format eftersom hesten syntes slagen ved opløbssvinget med en fem, seks længder frem til de førende. Sådan skulle det imidlertid ikke gå. Publikum oplevede efterfølgende Miintaka komme med stormskridt - for til sidst at afslutte med en fremragende spurt til to længders føring. Bent Olsen udtalte efterfølgende:

Jeg er ikke spor overrasket over Miintakas sejr. Han er stærk, så selvom han var langt tilbage undervejs i løbet, troede jeg hele tiden på det. (Kilde: galopsport.dk – Det sagde de efter løbene

Miintaka (IRE) og jockey Elione Chaves
	modtages af Laila Jeppesen og Marc Elsborg fra Kjeldsbjerggaard på vej mod sejrsceremoni. Foto Burt Seeger

Miintaka (IRE) og jockey Elione Chaves modtages af Laila Jeppesen og Marc Elsborg fra Kjeldsbjerggaard på vej mod sejrsceremoni. Foto: Burt Seeger

Elektra Art (IRE) i Sceptre Stakes

Elektra Art (IRE), ejet af Jens Haugaard, bliver redet til sejr i Sceptre Stakes af jockey Elione Chaves. Foto Burt Seeger

Elektra Art (IRE), ejet af Jens Haugaard, bliver redet til sejr i Sceptre Stakes af jockey Elione Chaves Foto: Burt Seeger

I 2016 vandt Elektra Art også Sceptre Stakes ved samme tid på året. Uger forinden sejrede hesten i Dansk Oaks og imponerede yderligere ved senere at afslutte sæson 2016 med sejr i Norsk Oaks. Et kanonår for den da 3-årige hoppe.

I 2017 har Elektra Art også gjort det godt, hvor den har startet mod den absolutte hoppeelite i Skandinavien, dog uden at nå sejrsskamlen førend i årets udgave af Sceptre Stakes, endog med en overbevisende sejr på 1,5 længde, redet af jockey Elione Chaves.

Fem heste deltog. Spændingen om udfaldet tog til i takt med at feltet nærmede sig målstregen, idet alle heste var pænt samlet ved opløbssvinget. Alle søgte ud i banen, hvor Elione Chaves valgte at gå indvendigt. Kort før mål trak Elektra fra de øvrige og kom i mål med en overbevisende sejr på 1,5 længde. Bent Olsen udtalfte efterfølgende:

… Elektra Art er en fremragende hoppe, og det var fuldt fortjent, at hun nu vandt for første gang i år. Hun har en enkelt opgave tilbage i denne sæson, og det bliver Fillies & Mares Stakes på Bro Park. ( Kilde: galopsport.dk – Det sagde de efter løbene).

Marianne og Jens Haugaard tager imod 
		Elektra Art (IRE) og jockey Elione Chaves efter hestens sejr i Sceptre Stakes. Foto Burt Seeger

Marianne og Jens Haugaard tager imod Elektra Art (IRE) og jockey Elione Chaves efter hestens sejr i Sceptre Stakes. Foto Burt Seeger Foto: Burt Seeger

Tillykke
  • TILLYKKE TIL EJER OG OPDRÆTTER:
  • Kjeldsbjerggaard ApS - Minister House Stud
  • Jens Haugaard - Old Long Hill Ballintestein Stud Ltd.


Falconet sikret et smukt eftermæle

Billedet er taget efter Falconet’s sejr i Pokalløb (L) den 4. juni 2017, hvor hesten står i vindercirklen sammen med sine nærmeste, ejer Lone Kaj-Nielsen, jockey Jacob Johansen og Susanne Springer. Foto Burt Seeger

Billedet er taget efter Falconet’s sejr i Pokalløb (L) den 4. juni 2017, hvor hesten står i vindercirklen sammen med sine nærmeste, ejer Lone Kaj-Nielsen, jockey Jacob Johansen og Susanne Springer. Foto: Burt Seeger

Under overskriften Trist farvel til Falconet har Filip Zwicky, galopsport.dk, skrevet et smukt eftermæle over Falconet, som tirsdag blev aflivet efter at være skadet.

Falconet var en af staldens absolutte stjerner med en perlerække af fortjenester, siden hesten debuterede som 2-årig i september 2012.

Startende heste uge 40

Publ. 02-10-2017

Klampenborg, lørdag den 7/10, kl. 12.30
løb løbstitel distance start hest
Baneprogram - Klampenborg
1 2-Års Maidenserien 1200 12.45 Dave
2 Oktober Sprinten 1200 13.10 Miss Phone Girl
5 Vinterfavoritternes Ærespræmie 1600 14.30 Appcor, Miintaka
7 Sceptre Stakes 2200 15.20 Elektra Art

Øvrevoll, søndag den 8/10, kl. 12.30
løb løbstitel distance start hest
Baneprogram - Øvrevoll
1 Høsthandicap 1980 12.45 Cabanac
2 Breeders Prize Sprint 1370 13.07 Mont Rose
4 Breeders Prize Classic 1980 13.51 Valde
5 Norsk Jockeyklubs Sprintløp 1170 14.15 No Comment
6 Tattersalls Norsk Kriterium 1370 14.40 Queen Estoril

French Warrior (FR) imponerede

Publ. 01-10-2017

Løbsdagen den 30. september 2017 på Klampenborg fik den bedste afslutning med sejr til French Warrior (FR), redet af Elione Chaves, og ejet af Kentaur og NVA Racing. Forinden var det småt med jubelbrøl i dagens øvrige syv løb. Samlet blev præmiesummen på 66.000, nok til at den magiske grænse på 5 mill. i indløbne præmier i 2017 er inden for rækkevidde.

French Warrior (FR) på vej mod svensk St. Leger

French Warrior (FR) yderst til venstre med Elione Chaves viser imponerende muskler og hesterkræfter på de sidste 600m før målstregen.
 Foto Burt Seeger

French Warrior (FR) yderst til venstre med Elione Chaves viser imponerende muskler og hesterkræfter på de sidste 600m før målstregen. Foto: Burt Seeger

French Warrior har som 3-årig kun seks løb bag sig med tre sejre til følge, incl. dagens. Hesten er meldt i svensk St. Leger, som løbes den 19. oktober. Bernt Dahl, delejer, udtalte efter French Warriors sejr i går:

”Det blev en perfekt generalprøve for French Warrior til Svenskt St. Leger. Hesten har haft en hornkløft, som er fikset nu, og jeg tror vi fremover får en meget bedre French Warrior at se”. (Kilde: galopsport.dk).

Jockey Elione Chaves gav French Warrior en perfekt rejse. Chaves red afventende og lå sidst ved opløbet med længder til feltets otte deltagere i Last September Handicap over 2200m. Det så chanceløst ud for French Warrior. Herfra gik det imidlertid stærk, idet Chaves fik rigeligt med plads langs det indvendige spor, eftersom de øvrige heste søgte ud i banen.

Publikum blev efterfølgende vidne til en sindsoprivende opløbskamp, hvor French Warrior meter for meter kom tættere og tættere på, for til sidst at vinde løbet efter en imponerende opløbskamp – officielt med hoved.

Niels Varming modtager French Warrior og Elione Chaves som vindere af dagens sidste løb, lørdag den 30. sep. 2017. Foto Burt Seeger

Niels Varming, delejer, modtager French Warrior og Elione Chaves som vindere af dagens sidste løb, lørdag den 30. sep. 2017. Foto Burt Seeger

Tillykke
  • TILLYKKE TIL EJER OG OPDRÆTTER:
  • Kentaur og NVA Racing - S.L.U. Ondarreta Inv.


Tidligere nyheder kan ses under Arkiv