Bent Olsen, logo

Bent Olsen og førstejockey Jacob Johansen
Klampenborg Galopbane set fra Bent Olsens stald
Jacob Johansen, staldens førstejockey på Silvershine
Bent Olsens stald

Arkiv - Februar 2018

Efesos til start på Meydan

Publ. 14-02-2018

Efesos, ejet af Odessa Racing Club I/S,
	er meldt til start torsdag den 15. februar på Meydan, Dubai

Efesos, ejet af Odessa Racing Club I/S, er meldt til start torsdag den 15. februar på Meydan, Dubai.

Torsdag den 15. februar kl. 16.40, dansk tid, kan vi igen opleve Odessa Racing Clubs Efesos med jockey Elione Chaves i aktion på Meydan Racecourse, Dubai.

Efesos starter i løb 3, spor 7 - Land Rover Discovery, et handicap over 2000 dt med syv deltagere.

Efesos løb senest på Meydan den 1. februar på græs over 2410 meter med en 10. plads til følge efter længe at have ført. Med det løb i kroppen skal det blive spændende at følge ’danskeren’ i det internationale selskab, opdrættet af Stutteri Nova. Lykke til.

Kjeldbjerggaards Queen Estoril, der opnåede en flot fjerdeplads 8. februar i UAE 1000 Guineas på Meydan, er meldt i løb 1. marts i UAE Oaks.

Racecard, løb 3, Meydan, Dubai.

Jubilance og Queen Estoril i aktion på Meydan

Publ. 08-02-2018

Queen Estoril (IRE) og Jubilance (IRE) starter 8. februar på Meydan Racecoure, Dubai, i henholdsvis løb 1 (kl. 15.30 dansk tid) og løb 7 (kl. 19.00 dansk tid).

Queen Estoril (IRE) 8. juli 2017, maidensejr. Vandt senere på året Norsk Kriterium. Foto Burt Seeger

Queen Estoril (IRE) 8. juli 2017, maidensejr. Vandt senere på året Norsk Kriterium. Foto: Burt Seeger

Queen Estoril (IRE) er oppe mod syv konkurrenter i 1000 Guineas sponsored by Friday over 1600 meter dt, med en samlet prissum på 250.000 USD. Jockey Elione Chaves rider. Hesten er ejet af Kjeldsbjerggaard ApS. Lykke til.

Jubilance (IRE), nærmest kameraet, ses her som vinder af Dansk Jockey Club (L) 2017. Foto Burt Seeger

Jubilance (IRE), nærmest kameraet, ses her som vinder af Dansk Jockey Club (L) 2017. Foto: Burt Seeger.

Jubilance (IRE) er oppe mod 14 konkurrenter i REACH by Gulf News over 2000 meter græs, med en samlet prissum på 160.000 USD. Jockey Elione Chaves rider. Hesten er ejet af Lone Kaj Nielsen. Lykke til.

Tidligere nyheder kan ses under Arkiv