Bent Olsen, logo

Bent Olsen og førstejockey Jacob Johansen
Klampenborg Galopbane set fra Bent Olsens stald
Jacob Johansen, staldens førstejockey på Silvershine
Bent Olsens stald

Arkiv - februar 2019

STALDVINDUET fortæller om staldens aktiviteter og nyheder. I sæsonen informerer vi om kommende startere og nævneværdige præstationer.

Monza (IRE) starterklæret på Meydan

Publ. 12-02-2019

Torsdag den 14. februar kl. 17.50, dansk tid, skal vi for anden gang opleve Kjeldsbjerggaards (IRE) 4-årige Monza (IRE) på Meydan Racecourse, Dubai.

Monza starter i Gruppe 2 løbet, Balanchine, over 1800 meter på græs med startspor 4 i femte løb og med jockey Carlos Lopez i sadlen. Kun seks heste deltager, de selvsamme som Monza var oppe imod den 17. januar, bortset fra en enkelt.

Løbet er næsten en tro kopi af Monza’s debut på Meydan. Eneste forskel er de 200 meter længere. Gense eventuelt løbet Cape Verdi (Gr.2) over 1600 meter, 17. januar, hvor Monza gjorde en god figur.

Løbet er udskrevet for 4-årige + ældre heste og har international bevågenhed med dets Gruppe 2 status. Den samlede præmiesum er på 250.000 US dollar. Lykke til.

Se Racecard .

Imponerende indsats af Red Cactus (USA) på Meydan

Publ. 08-02-2019

Lone Kaj-Nielsens Red Cactus (USA) gjorde det kanon godt som tredje i UAE 2000 Guineas (Gr. 3) på Meydan Racecourse i Dubai, redet af jockey Carlos Lopez.

Som skandinaver kan vi tillade os at være mega stolte over resultatet og benovet over måden, hvorpå Red Cactus endte med at være helt fremme i det 1600 meter lange klassiske løb med otte deltagere, alle stjerneheste.

Ganske som første gang Red Cactus prøvede kræfter med Meydan den 10. januar, syntes hesten chanceløs, dog dengang med en flot sjetteplads til følge. Denne gang lå Red Cactus næstsidst frem til cirka 400 meter før målstregen med mange længder til de førende heste. Men derfra gik det stærkt.

I en forrygende spurt nedlagde Red Cactus og Carlos Lopez den ene konkurrent efter den anden - for til sidst at ende som tredje, halvanden længde efter andenhesten. Præstationen udløser en præmiesum på 25.000 US dollar. Tillykke til Lone Kaj-Nielsen og Bent.

Se løbet på YouTube.

Læs også Galopsport.dk's fremragende artikel (abonnement).

Red Cactus (USA) til start på Meydan

Publ. 05-02-2019

Torsdag den 7. februar kl. ca. 16.40 skal Lone Kaj-Nielsens Red Cactus (USA) for anden gang repræsentere de danske farver på Meydan Racecourse i UAE 2000 Guineas (Gr.3). Denne gang på dirt.

Otte heste deltager. Førsteprisen er på 150.000 USD. Red Cactus står med et formtal på 84 - med et godt stykke vej til den højest rangerede Walking Thunder (USA) med 106 i formtal. Lykke til.

Tidligere nyheder kan ses under Arkiv