Bent Olsen, logo

Bent Olsen og førstejockey Jacob Johansen
Klampenborg Galopbane set fra Bent Olsens stald
Jacob Johansen, staldens førstejockey på Silvershine
Bent Olsens stald

Arkiv - januar 2019

STALDVINDUET fortæller om staldens aktiviteter og nyheder. I sæsonen informerer vi om kommende startere og nævneværdige præstationer.

Tillykke til Odessa Racing, Bent Olsen og Lea Olsen

Publ. 20-01-2019

Jes Henneberg fra Odessa Racing Club ses her med blomster 
og ærespræmie, da Efesos bliver kåret som Årets Ældre Hest ved Trav- og Galopsportens Galla 2018

Jes Henneberg fra Odessa Racing Club ses her med blomster og ærespræmie, da Efesos bliver kåret som Årets Ældre Hest ved Trav- og Galopsportens Galla 2018.

Herfra skal lyde et stort tillykke til Odessa Racing Club, Bent Olsen og Bents datter - Lea Olsen. Alle tre var på podiet ved Trav- og Hestesportens Galla 2018 for at modtage hæder og ære samt statuetter ved prisuddelingen på Tivoli Herman i Aarhus, lørdag den 19. januar 2019.

Jes Henneberg fra Odessa Racing Club kunne sole sig i Efesos store præstationer i 2018, idet han og Odessa Racing Clubs ejere kunne glæde sig over, at Efesos modtog to priser, dels som Årets Hest, dels som Årets Ældre Hest.

Bent Olsen oplevede igen den helt store projektør rettet mod sig, da han blev kåret som Årets professionelle træner 2018. En titel, der har stor betydning for Bent, og som han har fastholdt i mange år. Den forpligter.

Galopsæson 2019 er indledt med Red Cactus (USA) og Monza (IRE) i Dubai, og vi ser frem til at de to hestes præstationer baner vej for et succesfyldt 2019.

Lea Olsen havde sin hidtil største dag under Hestesportens Galla, idet hun blev hædret både som Årets Amatørtræner og som Årets amatørrytter. Så velfortjent.

Monza (IRE) til start på Meydan

Publ. 16-01-2018

I morgen, torsdag den 17. januar, kl. 17.15, sidder vi klar ved skærmen for at opleve Kjeldsbjerggaards Monza (IRE) løbe i dagens hovedprogram på Meydan, Cape Verdi Stakes, et Gruppe 2 løb over 1600 meter på græs, med syv deltagere og en førstepræmie på 150.000 dollar til vinderen. Monza er på i dagens 4. løb, og har spor 4. Se Racecard.

TV-kanal: Dubai Racing Channel

Hestesportens Galla 2018

Publ. 15-01-2019

Program for trav- og galopsportens galla 2018

Program for Trav- og Galopsportens Galla 2018

Hestesportens Galla 2018 afholdes lørdag den 19. januar 2019 på Hermans Tivoli Friheden i Århus. Heldagsarrangementet starter kl. 11.00, og kåring af de første vindere finder sted mellem kl. 13.00 og 16.00. Gallaen fortsætter kl. 18.00 med middag suppleret af flere kåringer.

Nominerede heste

Vi kan igen i år glæde os over at være nomineret. Denne gang i seks ud af ni kategorier.

Årets nominerede heste er:
2-årige: Silverstone
3-Årige: Iron Lady, Queen Estoril (IRE)
Ældre heste: Efesos

Nominerede personer

Årets professionelle træner: Bent Olsen
Årets jockey: Marcos Robaldo
Årets amatørrytter: Lea Olsen

Læs mere på Trav- og Galopsportens Galla

Red Cactus (USA) sjette på Meydan

Publ. 11-01-2019

På de sidste 400 meter af det 1600 meter lange løb UAE 2000 Guineas Trial, formåede Red Cactus (USA), redet af Carlos Lopez, at galoppere sig frem til en sjetteplads blandt de tretten deltagere.

Den flotte præstation skal ses i lyset af, at Red Cactus længe var blandt de bageste med mange længder til de førende, helt frem til 400 meter stolpen. Da så det sort ud!

Men så kom forløsningen, da vi via Dubai Racing Channel var vidne til, at Red Cactus overhalede den ene konkurrent efter den anden.

Hvad kunne det ikke været blevet til, om løbet var lidt længere? Det giver løfter om fortsat fremgang på Meydan, når den amerikanskfødte hest, ejet af Lone Kaj-Nielsen, igen er på løbsprogrammet. I spænding følger vi med, også når staldens Monza (IRE) snart dukker op i programmet.

Red Cactus (USA) til start på Meydan i Dubai

Publ. 09-01-2019

Billedet er fra da  Red Cactus vinder storløbet 
Svealandlöpning 2018 på Bro Park, 23. sep. Foto Elina Björklund, Svensk Galopp

Billedet er fra da Red Cactus vinder storløbet Svealandlöpning 2018 på Bro Park, 23. sep. Foto: Elina Björklund, Svensk Galopp.

Først og fremmest et Godt nytår til alle med ønsket om lykkebringende dage og store øjeblikke i galopsporten 2019.

Sæson 2019 er i gang. Allerede i morgen, torsdag den 10. januar, kan vi opleve Lone Kaj-Nielsens Red Cactus (USA) i konkurrence med 14 konkurrenter i UAE 2000 Guineas Trial over 1600 meter på Meydan Racecourse i Dubai. Startskuddet lyder kl. 16.40 dansk tid og kan ses på Dubai Racing Channel.

Championjockey Carlos Lopez rider Red Cactus (USA). Vi holder vejret og ser med spænding frem til morgendagen med fokus på Red Cactus (USA) i ørkenlandet.

Link til Racecard med Red Cactus (USA) i løb 3, spor 13.

Tidligere nyheder kan ses under Arkiv