Arkiv - november 2019
STALDVINDUET fortæller om staldens aktiviteter og nyheder. I sæsonen informerer vi om kommende startere og nævneværdige præstationer.
Destination Dubai
Publ. 26-11-2019
Red Cactus (USA), ejet af Lone Kaj-Nielsen sejrer i Svenskt Derby 14. juli 2019. Foto: Stefan Olsson, Svenskt Galopp.
Tre af Lone Kaj-Nielsens heste, Learn By Heart, Red Cactus og Grey Flash, er inviteret til at løbe på Meydan i Dubai i vinter. Bent har også ansøgt om at få to mere med, men ansøgningen er endnu ikke færdigbehandlet. Afrejsetidspunkt er endnu ikke på plads.
Vi går således en spændende vinter i møde. Løbene i The Dubai World Cup Carnival afvikles fra 2. januar og slutter med Super Saturday den 7. marts.
Red Cactus (USA), født 2017, var også i Dubai i vinter og gjorde det fremragende med en tredjeplads i et Gruppe 3 løb for i sommer at krone værket med sejr i Svenskt Derby 2019. Red Cactus er efter Hard Spun (USA) og har et formtal på 88.Learn By Heart (GB), født 2015, er efter Frankel (GB). Hestens sejr i Stockholms Store Pris (Gr 3) i sommer gav genlyd i hele Skandinavien. Formtal 91.
Learn By Heart (GB), ejet af Lone Kaj-Nielsen sejrer i Stockholms Stora Pris (Gr. 3), redet af Rafael De Oliveira. Foto: Stefan Olsson, Svenskt Galopp.
Grey Flash (USA), født 2017, er efter The Factor (USA). Hesten har seks løb bag sig og vandt senest et maidenløb 2. nov. på Klampenborg. Formtal 79.
Luksus for hestene
Til danskhv.dk udtaler Bent:
- Vinteren er lang herhjemme, og det er luksus at komme ned til sådanne forhold. Det kan ikke sammenlignes med noget andet. Det er verdens bedste hesteland, og der kommer heste til start fra hele verden.
Startende heste uge 48
Publ. 23-11-2019
| løb | løbstitel | distance | start | hest |
|---|---|---|---|---|
| Program - Jägersro | ||||
| 2 | Skånelandlöpning | 1600 | 12.43 | Grey Flash |
| 3 | Guldhcp. | 2200 | 13.05 | Miintaka |
| 5 | Manoustielöpning | 1200 | 13.56 | Stoneeye's Kitten |
| 6 | 2-års Maidenlöpning | 1200 | 14.20 | Lannister |
To sejre på Jägersro
Publ. 21-11-2019
Stalden deltog med fire heste på Jägersro onsdag den 20. nov., hvoraf de to, Cabanac og Miintaka, sejrede, mens No Comment og Nascetta hver opnåede en fjerdeplads. Samlet kunne stalden bogføre knap 70.000 danske kroner. Årets samlede præmiesum er få tusinde kroner fra at lande på 7,1 million kroner. Det er rekord for en dansk træner.
Cabanac (GB) med årets anden sejr på Jägersro
Lone Kaj-Nielsens Cabanac (GB) sejrer for anden gang i 2019 på Jägersro. Foto: Stefan Olsson, Svenskt Galopp.
Lone Kaj-Nielsens 6-årige Cabanac (GB) har nu ni sejre på cv’et og har indløbet over 900.000 kroner. I dagens løb med jockey Swift Dale var Cabanac oppe imod 11 konkurrenter i Silverhandicap over 1730 meter. Feltet kom godt fra start og Cabanac lå godt placeret frem til opløbet, hvor spændingen om udfaldet steg markant. Det skulle hurtigt vise sig, at den tidligere jydske derbyvinder var stærkest. Spring for spring øgede Cabanac afstanden til nærmeste konkurrent og kom i mål med en fire længdes føring.
Jockey Dale Swift red Cabanac til sejr på Jägersro, onsdag den 20. nov., 2019. Foto: Stefan Olsson, Svenskt Galopp.
Miintaka (IRE) med årets anden sejr på Jägersro
Miintaka (IRE) på vej mod sin anden sejr i år på Jägersro, redet af jockey Carlos Lopez. Foto: Stefan Olsson, Svenskt Galopp.
Kjeldsbjerggaard ApS’ 4-årige Miintaka (IRE), redet af jockey Carlos Lopez, opnåede årets anden sejr i et Silverhandicap over 2400 meter med 10 deltagere.
Miintaka viste først sit format efter at feltet kom ind på opløbsstrækningen, hvor slutfacitet stod mellem to heste med Miintaka som den stærkeste. Sejren blev på knap to længder.
Samlet er den irske import oppe på et præmiebeløb på 527.000 kroner. Heraf kommer en del kroner fra storløb på Jägersro, bl.a. en femteplads i Svenskt Derby og en andenplads i Hurricanelöpning.
Laila Jeppesen og Marc Elsborg fra Kjeldsbjerggaard tager imod Miintaka, jockey Carlos Lopez og træner Bent Olsen på Jägersro 20. nov., 2019 Foto: Stefan Olsson, Svenskt Galopp.
Startende heste uge 47
Publ. 19-11-2019
Startende heste uge 45
| løb | løbstitel | distance | start | hest |
|---|---|---|---|---|
| Program - Aarhus | ||||
| 2 | Sprinterfinalen 2019 | 1550 | 13.15 | Miss Spectre |
| 5 | Aarhus Store Hcp. | 2000 | 14.30 | Lea |
| løb | løbstitel | distance | start | hest |
|---|---|---|---|---|
| Program - Jägersro | ||||
| 1 | Janos Tandari Minne | 1200 | 12.15 | Khal Drogo |
| 5 | Svenskt Kriterium | 1730 | 13.52 | New Target |
| 10 | Svenskt Kriterium Cons. | 1730 | 15.45 | Gimme Love |
Finaledag halveret
Publ. 03-11-2019
Den sidste løbsdag på Klampenborg i 2019, lørdag den 2. nov., fik en brat afslutning, idet de sidste fire løb blev aflyst på grund af fornyet regnmængder på dagen fra kl. 12 og videre frem til aflysningen var en realitet kl. 14.25
Vi fik dermed ikke oplevet staldens øvrige starterklærede heste – French Warrior (Fr), Hongkong Ace (SWE), Lea (SWE) og Miss Spectre (SWE).
Stalden fik de bedst tænkelige resultater i dagens to første løb for 2-årige heste. Lone Kaj-Nielsens Grey Flash (USA), redet af Carlos Lopez, vandt Basnæsløb, og Beatrice Marsings Wonder Why, redet af Elione Chaves, vandt et maiden. Næstbedste resultat blev opnået af Valde i et klasse 2 løb i dagens fjerde og sidste løb.
Grey Flash (USA) sejrer i Basnæsløb
Sejr til Lone Kaj-Nielsens Grey Flash (USA), redet af Carlos Lopez. i Basnæsløb, 2. nov. 2019. Foto: Burt Seeger.
Lone Kaj-Nielsens amerikanskfødte Grey Flash er købt med fokus på Svenskt Derby 2020 som det helt store mål. I dagens Basnæsløb over 1800 meter med kun fire deltagere klarede Grey Flash den tunge bane bedst. Det var først ind på opløbets lige strækning at jockey Carlos Lopez skruede op for tempoet for efterfølgende at øge afstanden til de øvrige heste med en tre længdes sejr. Præmiesummen til vinderen var på 60.000 kr. Dertil en vandrepræmie til Lone Kaj -Nielsen, udsat af Hvidegården.
Grey Flash er efter The Factor og ud af Wildcat Lily, opdrættet af Perry & Denise Martin.
Ejer Lone Kaj-Nielsen fotograferet med Hvidegårdens Vandrepræmie efter sejr med Grey Flash (USA) i Basnæsløb, 2. nov. 2019. Foto: Burt Seeger.
Maidensejr til Wonder Why
2-årige Wonder Why, ejet af Beatrice Marsing, sejrer i et maidenløb efter andet forsøg, 2. nov., 2019, redet af jockey Elione Chaves. Foto: Burt Seeger.
2-årige Wonder Why, ejet af Beatrice Marsing, var ude i sit livs andet løb efter debuten i midten af september.
Wonder Why, redet af jockey Elione Chaves, var oppe imod seks jævnaldrende konkurrenter i Stald KTAS 2-Års MaidenSerien over 1400 meter.
Fra start fulgtes hestene pænt ad frem mod opløbet med skiftende positioner undervejs. Ind på opløbets lige strækning var feltet mere eller mindre samlet tæt på inderbanen, men herfra søgte Elione Chaves ud i det ydre spor for snart derefter at indlede en uhyre spændende opløbskamp, hvor Wonder Why til sidst kom med stormskridt og overhalede de to foranliggende konkurrenter, herunder staldens Gimme Love, som opnåede en tredjeplads.
Wonder Why er efter Juniper Tree og ud af Pull The Plug, opdrættet af Cat Racing.
Ejer Beatrice Marsing tager imod Wonder Why og jockey Elione Chaves efter hestens maidensejr 2. nov., Klampenborg. Foto: Burt Seeger.