Bent Olsen, logo

Bent Olsen og førstejockey Jacob Johansen
Klampenborg Galopbane set fra Bent Olsens stald
Jacob Johansen, staldens førstejockey på Silvershine
Bent Olsens stald

Arkiv - juni 2020

STALDVINDUET fortæller om staldens aktiviteter og nyheder. I sæsonen informerer vi om kommende startere og nævneværdige præstationer.

Nascetta (IRE) vandt legende let

Publ. 27-06-2020

Nascetta (IRE) med jockey Elione Chaves på vej mod sejr med tre længder i et 3-års løb
Klampenborg 26. juni 2020. Foto Burt Seeger

Nascetta (IRE) med jockey Elione Chaves på vej mod sejr med tre længder i et 3-års løb Klampenborg 26. juni 2020. Foto: Burt Seeger

Lone Kaj-Nielsens 3-årige hoppe Nascetta (IRE) har gjort sig fortjent til et ordentlig hop opad på karakterskalaen efter sin opvisning på Klampenborg Galopbane fredag den 26. juni. Her sejrede Nascetta med jockey Elione Chaves i sadlen med tre længder over distancen 1600 meter foran fem konkurrenter.

Gennembruddet var længe ventet, eftersom hesten er efter Dubawi, en af Englands bedste avlshingste og i indkøb har kostet en formue.

Nascetta var ude i sin sjette start. Fra start til mål var der godt fart over feltet, ført an af Nascetta. Ind på opløbet lignede Nascetta allerede en klar vinder med to længder foran de øvrige. Det var en fornøjelse at se sidste akt, hvor Nascetta løb fokuseret i lige linje frem, og så ud til at have det som en fisk i vandet.

Lone Kaj-Nielsens Nescetta (IRE) med jockey Elione Chaves, Klampenborg 26. juni

Lone Kaj-Nielsens Nescetta (IRE) med jockey Elione Chaves, Klampenborg, 26. juni. Foto: Burt Seeger

I øvrigt

Staldens engagement fredag aften på Klampenborg græsset var beskedent med kun fem deltagere, fordelt på fire løb ud af i alt otte. Det skyldtes de kommende to storløbsdage i Norge og i Sverige lørdag og søndag.

Stald KTAS’s smukke ’baby’ Noelle kom ind som trejde i sæsonens andet 2-Års Maidenløb. Noelle var ikke sat op til at vinde. Stald Klampenborgs Hongkong Honcho gik også godt og opnåede en fin tredjeplads i et klasse 2 løb over 2200 meter.

Startende heste uge 26

Publ. 22-06-2020

Klampenborg, fredag den 26/6 kl. 18.45
løb løbstitel distance start hest
Program - Klampenborg
1 2-års Maidenløb 1200 18.45 Noelle
4 Maidenløb 1600 20.00 Gimme Love
5 3-Års løb 1600 20.25 Nascetta
8 Klasse 2 Hcp. 2200 21.40 French Warrior, Hongkong Honcho

Øvrevoll, lørdag den 27/6 kl. 17.30
løb løbstitel distance start hest
Program - Øvrevoll
4 Oslo Cup (GR. 3) 2400 18.55 Learn By Heart
6 NO 2000 Guineas 1600 19.45 Acapello, Grey Flash
7 Sølvdivision 1370 20.10 Prince Charming

Bro Park, søndag den 28/6 kl. 12.15
løb løbstitel distance start hest
Program - Bro Park
2 Challenge Stakes 1400 12.45 Primacor
3 Bro Park Trial 2100 Dirt 13.08 Laban
4 Kapps Stora Pris 2600 13.31 Sankt Peder

New Target klar til Dansk Derby 2020

Publ. 22-06-2020

New Target med jockey Elione Chaves bestod Derbytesten over 2200 meter med glans, lørdag den 20. juni 2020 på Klampenborg Galopbane. Foto Burt Seeger

New Target med jockey Elione Chaves består Derbytesten over 2200 meter med glans, lørdag den 20. juni 2020 på Klampenborg Galopbane. Foto: Burt Seeger

Klampenborg Galopbane bød på syv løb lørdag den 20. juni. Set med staldens briller var der mest spænding omkring Derbytesten, hvor Lone Kaj-Nielsens Auktionsløbsvinder New Target for første gang var ude på 2200 meter for at cementere, at den er en værdig derbykandidat. Det kom til at holde stik, idet sejren kom let i hus.

Blandt dagens tre maidenløb skal sæsonens første 2-års løb med Amazonit og Ifach fremhæves. Kun fire heste deltog. De fulgtes alle pænt ad, også ind på opløbet, hvor Marianne Pedersens eget opdræt Amazonit viste mest speed i forhold til feltets vinder My Jamil. Ifach gjorde også en god figur. Det vigtigste for træneren er altid, at hans ungheste først og fremmest skal ud og have en god oplevelse.

New Target i Derbytesten

Efter New Targets succes i Derbytesten, redet af jockey Elione Chaves, er det tid til at lade sig fotografere af Burt Seeger

Efter New Targets succes i Derbytesten, redet af jockey Elione Chaves, er det tid til at lade sig fotografere af Burt Seeger. Foto: Burt Seeger

New Target med jockey Elione Chaves var oppe imod syv konkurrenter i Derbytesten over 2200 meter. Hestens hidtil længste løb var på 1600 meter. To heste stak ud fra start og spurtede afsted med mange længders føring helt frem mod opløbssvinget for dér at tabe pusten, mens de øvrige gjorde klar til at tage over.

Ind på lige bane blev kæmpet benhårdt om positionerne. Herfra kom New Target hurtigt et hoved eller to foran de øvrige for spring for spring at afvise ethvert angreb. Cirka 100 meter før målstregen stak den kommende derbydeltager fra de øvrige og vandt på sikker vis, bogført med 1,25 længde.

New Target er opdrættet af Martin Hjorth Jensen på Stutteri Hjortebo med Center Divider (USA) som far og Nudetnok som mor.

Tillykke
  • TILLYKKE TIL EJER OG OPDRÆTTER:
  • Lone Kaj-Nielsen - Martin Hjorth Jensen, Stutteri Hjortebo




Startende heste uge 25

Publ. 16-06-2020

Klampenborg, lørdag den 20/6 kl. 12.45
løb løbstitel distance start hest
Program - Klampenborg
1 2-års Maidenløb 1100 12.45 Amazonit, Ifach
2 Derbytesten 2200 13.10 Follow Me, New Target
3 Supersprint 650 13.35 Stoneeye's Kitten
4 Maidenløb 1400 14.00 Icebreaker, Lannister
7 Maidenløb 1800 15.15 Never Gone, Queen Khaleesi

Göteborg, søndag den 21/6 kl. 12.45
løb løbstitel distance start hest
Program - Göteborg
3 Fred Armstrong Cup 2200 13.35 Miintaka

I med- og modgang på Jyllandsløbsdagen 2020

Publ. 14-06-2020

Repræsentanter for Stald KTAS tager imod Acapello (IRE), redet af Elione Chaves,  efter sejren i Stormagasin Salling Petit Prix på Jydsk Væddeløbsbane, Aarhus, 13. juni 2020. Foto Ole Hindby

Repræsentanter for Stald KTAS tager imod Acapello (IRE), redet af Elione Chaves, efter sejren i Stormagasin Salling Petit Prix på Jydsk Væddeløbsbane, Aarhus, 13. juni 2020. Foto: Ole Hindby.

Jyllandsløbsdagen lørdag den 13. juni druknede i regn og i tårer, idet en af staldens favoritter til at vinde Jydsk Derby, Bernhard (CAN), måtte aflives efter hesten fik to benbrud. Trods ulykken blev Bernhard femte i mål. Bernhard blev købt på et Breeze Up Sale på Goffs i april 2019 for 62.000 engelske pund og er ejet af Lone Kaj-Nielsen.

Dertil kom ærgrelsen over, at dagens sidste tre løb måtte aflyses efter et kraftigt uvejr med voldsomme regnbyger, lyn og torden hen over Aarhus. Uvejret betød samtidigt, at selve afviklingen af derbyet blev indstillet i en hel time, hvor der undervejs blev taget stilling til banens beskaffenhed, og om det var forsvarligt at ride videre. Aflysningerne betød, at de to 3-årige Wonder Why og Targaryen ikke kom til start.

Midt i smerten over det, der gik galt, kunne stalden glæde sig over en favoritsejr til Stald KTAS’s Acapello (IRE) i Stormagasin Salling Petit Prix med Stoneeye’s Kitten som tredje i samme løb. Øvrige gode placeringer gik til Prinsesse Kia med en andenplads i Elkær Stutteris Ærespræmie og The Maestro, staldens anden deltager i Århus Stiftstidende Jydsk Derby, opnåede en god fjerdeplads.

Acapello (IRE) i Stormagasin Sallings Petit Prix

Acapello, redet af Elione Chaves, levede op til favoritværdigheden i Stormagasin Sallings Petit Prix over 1550 meter, også omtalt som den korte udgave af det Jydske Derby. I feltet deltog fem heste, herunder også staldens Stoneeye’s Kitten.

Vi fik en uhyre spændende opløbskamp. Midt på opløbet med mindre end 200 meter til målstregen kom Acapello og Stoneeye’s Kitten op på siden af førende Strada. Til sidst blev det en duel mellem Acapello og Strada, hvor Acapello viste sig at være stærkest. Stoneeye’s Kitten blev tredje.

Herfra skal også lyde et stor tillykke til trænerkollega Kaj Sørensen som vinder af Jydsk Derby med Speedman efter Go Go Gadget (GER). Og selvfølgelig også tak til Jydsk Væddeløbsbane, der uforskyldt fik en storløbsdag, som sent skal glemmes.

Fejring dagen derpå

Stald KTAS og Bent Olsen inviterede søndag formiddag på fremvisning af Acapello og fejring af hestens sejr. Mange medlemmer var mødt frem for at fejre begivenheden på behørig afstand af hinanden. Udover at se Acapello 'iført' sejrsdækken, blev Stald KtAS's Noelle, født 2018, også vist frem og beundret.

Acapello med æresdækken og laurbærkrans under fremvisning foran stalden dagen efter Petit Prix sejren på Jydsk Væddeløbsbane 13. juni 2020. Foto Ole Henrik Sørensen

Acapello med æresdækken og laurbærkrans under fremvisning foran stalden dagen efter Petit Prix sejren på Jydsk Væddeløbsbane 13. juni 2020. Ole Henrik Sørensen.

Noelle (DEN) efter Wilshire Boulevard (IRE), født 2018, blev beundret af Stald KTAS medlemmer under fremvisning foran Stald Bent Olsen 14. juni 2020. Foto Ole Henrik Sørensen

Noelle (DEN) efter Wilshire Boulevard (IRE), født 2018, blev beundret af Stald KTAS medlemmer under fremvisning foran Stald Bent Olsen 14. juni 2020. Foto: Ole Henrik Sørensen.

Mange medlemmer fra Stald KTAS's galopafdeling var mødt frem for på behøring afstand af hinanden at fejre Acapello's Petit Prix sejr på Jydsk Væddeløbsbane 13. juni 2020. Foto Ole Henrik Sørensen

Mange medlemmer fra Stald KTAS's galopafdeling var mødt frem for på behøring afstand af hinanden at fejre Acapello's Petit Prix sejr på Jydsk Væddeløbsbane 13. juni 2020. Foto: Ole Henrik Sørensen

Naturligvis fik Acapelleo helt friske gulerødder. Foto Ole Henrik Sørensen

Naturligvis fik Acapelleo helt friske gulerødder. Foto: Ole Henrik Sørensen

Startende heste uge 24

Publ. 09-06-2020

Århus, lørdag den 13/6 kl. 13.15, Jyllandsløbsdag
løb løbstitel distance start hest
Program - Aarhus
1 Petit Prix 1550 13.15 Acapello, Stoneeyes’ Kitten
4 Jydsk Champ. Stakes 2100 14.30 Sankt Peder
5 Elkær Stutteris Æresp. 2000 14.55 Prinsesse Kia
6 Jydsk Derby 2200 15.20 Bernhard, The Maestro
7 Jydsk Derby Cons. 2000 15.45 Wonder Why
9 Maidenløb 1550 16.35 Targaryen

Bro Park, søndag den 14/6 kl. 12.15, Super Sunday
løb løbstitel distance start hest
Program - Bro Park
4 Svenskt 1000 Guineas 1600 13.29 Nascetta
5 Svenskt 2000 Guineas 1600 13.52 Laban
6 Stockholm Stora Pris (Gr3) 1750 14.17 Learn By Heart

Sejre til Talisman og Send Me An Angel

Publ. 07-06-2020

På løbsdagen på Klampenborg Galopbane lørdag den 6. juni opnåede stalden to sejre, begået henholdsvis af Talisman (FR) og af Send Me An Angel. I hovedløbet Dansk Breeders Cup måtte Silverstone ’nøjes’ med en fjerdeplads blandt de tretten deltagere.

Talisman (FR) i Gentofte Kommunes Ærespræmie

Talisman (FR) (nærmest kameraet) bliver redet til sejr af Elione Chaves i Gentofte Kommunes Ærespræmie, lørdag den 6. juni 2020. Foto Burt Seeger

Talisman (FR) (nærmest kameraet) bliver redet til sejr af Elione Chaves i Gentofte Kommunes Ærespræmie, lørdag den 6. juni 2020. Foto Burt Seeger.

Talisman (FR), blev redet til sejr af jockey Elione Chaves i Gentofte Kommunes Ærespræmie over 1800 meter. Det var et klasse 1 løb for 3-årige og ældre heste med i et aldersvægtreguleret handicap. Svenske Chantaraman (FR) var storfavorit til at vinde løbet fulgt op af Talisman.

Ind på opløbet blev der kæmpet hårdt blandt de seks deltagere. På de sidste par hundrede meter lå Talisman og Chantaraman i front og kæmpede side om side, til sidst med Talismans mule først over målstregen.

Se løbet via Fast Track LIVE.

Talisman, født 2014, er ejet af Lone Kaj-Nielsen. Dagens sejr er den syvende i 26 starter i hestens karriere.

Maidensejr til Send Me An Angel

Send Me An Angel (med hvid hue) bliver redet til sejr af jockey Elione Chaves i et 2200 meter maidenløb på Klampenborg Galopbane, lørdag den 6. juni 2020. Foto Burt Seeger

Send Me An Angel (med hvid hue) bliver redet til sejr af jockey Elione Chaves i et 2200 meter maidenløb på Klampenborg Galopbane, lørdag den 6. juni 2020. Foto Burt Seeger.

Send Me An Angel var ude i sin trejde start, denne gang i et 2200 meter langt maidenløb. Allerede før første start forlød det, at her var en hest, som ’man skulle se op for’, hvilket blev bekræftet i debuten 2. maj med en fin andenplads.

Efter dagens præstation vil interessen for den 3-årige hoppes karriere kun være yderligere skærpet, idet hesten leverede en fremragende præstation blandt de otte deltagere, alle født i 2017, og dermed potentielle deltagere i Dansk Derby 9. august.

Send Me An Angel blev reddet af jockey Elione Chaves. Fra start lå parret i front og ledte feltet vejen forbi Tribunesvinget. Den fremskudte placering holdt hele vejen. Godt inde på opløbet med cirka 350 meter til målstregen stod slaget mellem Send Me An Angel, Rue Royal og Bambino. Den nærmeste, Rue Royal, måtte se sig slået med en halv længde.

Se løbet via Fast Track LIVE.

Hesten er ejet af Irina Skjødt, og er efter Appel Au Maitre og ud af Saphire Blue, opdrættet på Stutteri Hjortebo af Majbritt Beck Staugaard.

Tillykke
  • TILLYKKE TIL EJER OG OPDRÆTTER:
  • Lone Kaj-Nielsen - Sylviane Jeffray
  • Irina Skjødt - Majbritt Beck Staugaard


Startende heste uge 23

Publ. 02-06-2020

Klampenborg, lørdag den 6/6 kl. 12.15
løb løbstitel distance start hest
Program - Klampenborg
1 Gentofte Komm. Æresp. 1800 12.45 Cabanac, Talisman
2 Breeders Cup Cons. 1800 13.10 Lord Of Elsinore
4 DK Breeders Cup 1800 14.00 Primacore, Prince Charming, Sankt Peder, Silverstone
6 3-års løb 1600 14.50 Targaryen
7 Kl. 2 Hcp. 1400 15.15 No Comment
9 Maidenløb 2200 16.05 Lannister, Send Me An Angel

Jägersro, søndag den 7/6, kl. 12.15
løb løbstitel distance start hest
Program - Jägersro
6 Svenskt Derby Trial 2400 14.17 Grey Flash

Tidligere nyheder kan ses under Arkiv