LORD OF DUBLIN (IRE)
Lord Of Dublin i prøveløb, 16. maj 2014. Foto: Styles-OK
Arkiv
Lord Of Dublin (IRE) imponerede i Århus
Løbet 23. maj 2015
Lord Of Dublin (IRE) vinder med halvanden længde i Restaurant Derby Ayin Trial Trap over 2000m. Foto: Ole Hindby
3-årige Lord Of Dublin (IRE) sejrede i sit livs tredje løb i Århus 2. pinsedag. Det var i hovedløbet, hvor otte heste deltog i Restaurant Derby Aylin Trial Trap over 2000m - en forsmag på Jyllandsløbet den 7. juni. Jockey Jacob Johansen gav hesten en god oplevelse, og lod Lord Of Dublin løbe med som en af de sidste i feltet uden at presse den. Ved sidste sving blev der skruet op for tempoet. Én efter én overhalede Jacob konkurrenterne for til sidst at sejre med halvanden længde. Med dagens præstation fik Bent Olsen dokumentation for hestens evner og styrke:
Han vinder let. Det er en utrolig hest – en hest i særklasse, sagde Bent Olsen efter sejren.
Jeg er helt med på, at han får syv kilo af Sir Danzbo, og den går da også et mægtigt løb, men min hest render bare og leger. Det er stadig en stor hvalp, så jeg håber og tror der er endnu mere forbedring i ham, konstaterede Bent Olsen efterfølgende.
