sliceoflife (GB)
Sliceoflife ses her komme første over målstregen på Bro Park, Sverige, søndag den 5. marts 2017. Elina Björklund / Svensk Galopp
Arkiv
2019
Publ. 01-07-2019
Sliceoflife (GB) samlede Lea, Bent og Rasmus Olsen i vindercirklen
Sliceoflife (GB) med amatørrytter Lea Olsen genvinder fordums styrke i HKS Prinsesse Benedictes Ærespræmie, Klampenborg, søndag den 30. juni 2019. Foto: Burt Seeger .
5-årige Sliceoflife, der gjorde det så glimrende som 3-årig, har trådt lidt i vande siden 3-års sæsonen i 2017. Det billede ændrede sig i dag, da amatørrytter Lea Olsen, Bent Olsens datter, sad med taktstokken i HKH Prinsesse Benediktes Ærespræmie over 1800 meter med ti deltagere.
Lea Olsen havde ikke travlt med at komme i front. Det var først, da de kom ind på lige bane, vi så en Sliceoflife blandt de forreste. Midt på opløbet var feltet mere eller mindre samlet med Sliceoflife i front. Kort før målstregen var Bergheim (IRE) den største trussel, men det lykkedes for Lea at fastholde føringen.
Storebror beslagsmed Rasmus Olsen, der ejer Sliceoflife, kunne derefter glædestrålende tage imod sin søster, farmand og hest i vindercirklen.
Det festlige øjeblik blev ikke mindre af, at Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte som protektor for løbet traditionen tro var til stede for at se løbet og lykønske vinderen.
Sliceoflife (GB) efter sejr, med amatørrytter Lea Olsen på ryggen, flankeret af sin bror, beslagsmed Rasmus Olsen, som ejer hesten. Foto: Burt Seeger.
2017
Importer bag årets første sejr
Publ. 06-03-2017
3-årige Sliceoflife (GB), ejet af Stald Inco og redet af Elione Chaves fik en fornem skandinavisk debut som vinder af MAIDENLÖPNING 3-ÅRIGA over 1500m på dirt track, Bro Park søndag den 5. marts. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Løbssæson 2017 blev indledt på bedste vis med Sliceoflife’s (IRE) sejr på Bro Park søndag den 5. marts. En fornem skandinavisk debut for den 3-årige importer, erhvervet af Stald Inco på Tattersalls Forårsauktion i februar 2017.
God satsning
Sliceoflife var alene om at repræsentere stalden i dagens syv løb. En satsning som til fulde blev belønnet, dels med en præmiesum på 48.000 SKK, dels med en maidensejr.
Hesten havde de bedste forudsætninger for at gøre det godt. Efter løbet sagde Bent:
- Løbet var på papiret et straffespark, og det var anledningen til at vi gjorde den lange rejse. Sliceoflife løber fortsat grønt, og jeg tror at han kommer til at klare længere distancer senere i år.
Løbet
Sliceoflife (GB) med jockey Elione Chaves kom godt fra start, og lå med fremme blandt de seks deltagere uden at tage teten. Ved opløbet ændrede billedet sig. Herfra overtog Sliceoflife føringen, og øgede afstanden meter for meter. Da Elione Chaves kort før mål kiggede bagud og konstaterede at sejren var i hus, blev tempoet sænket og hesten kom i mål med 1,5 længdes føring.
Bent Olsen og trænerkollega Julian McLaren tager imod Sliceoflife og jockey Elione Chaves i vindercirklen på Bro Park søndag den 5. marts 2017. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
