Diplomático (DEN) godkendt anden i Svenskt Kriterium
Publ.
No Capital’s (DEN) 2-årige Diplomático, redet af jockey Nicolaj Stott, var en halv
længde fra at sejre i Svenskt Kriterium med en andenplads til følge søndag den 10. november – et løb for 2-årige skandinavisk opdrættede heste med
en samlet præmiesum på 450.000 SKK. Diplomático, der er efter Karakorun, er opdrættet af Kjeldsbjerggaard ApS.
Championatsfest 2024 på Klampenborg
Publ.
En stemningsfuld aften med højt humør og dejlig mad blev kronet med, at Lone Kaj-Nielsens
2000 Guineas- og Dansk Derbyvinder BRIGADIER (DEN) blev aftens store sejrhest, idet den hjemtog titlen både som
Årets 3-årige Hest og Årets Hest 2024. Brigadier er opdrættet af Stutteri Hjortebo, som igen i år blev Årets Opdrætter.
Også Bent blev hyldet som Årets Træner og han blev efter præmieoverrækkelsen modtaget ved bordet med stående
klapsalver.
Endnu engang stor tak til Klampenborg Galopbane, som havde stillet et fremragende arrangement på benene, og
der skal selvfølgelig også lyde tillykke til alle Klampenborgs Champions 2024.
First (DEN) gav baghjul til konkurrenterne …
Publ.
2-årige First (DEN) nedlagde samtlige fire konkurrenter med hele fem længder i 2-års Maidenserien
over 1400 meter, redet til sejr af jockey Carlos Lopez på Klampenborgs finaledag lørdag den 2.
november 2024.
Finaledagen bragte også to andenpladser hjem til stalden, begået af King Of Ten (IRE) og
Glory Of Lancome (IRE), foruden flere gode placeringer. Sammenlagt blev der indløbet 81140 DKK kroner
til staldens hesteejere.
Med Firsts fem længders sejr kan forventningerne til hestens næste sæson kun skærpes, idet hesten leverede en
fremragende præstation. Det var en stor glæde at se First fokuseret på opgaven op gennem opløbet. Og det er stort, når
sejren bliver så overbevisende som den, hoppen leverede.
Nok var First favorit i tipsrammen, men der blev også gisnet en del om outsideren Tearaway Two’s (GB) formåen på
baggrund af dens hcp efter en løbskarriere i England og uden kendskab til Klampenborg.
First er ejet af Oluf I. Jensens Gaard ApS. Hoppen er efter Moohaajim og ud af Meringue med Battle Of Merengo som
morfar. Oluf I. Jensens Gaard ApS står også som opdrætter. Tillykke, tillykke.
Mindetavle for årets derbyvinder - Brigadier
Publ.
Den lange væg med mindeplader for årets derbyvinder fik tilført endnu en plade til minde om Brigadiers
derbysejr 3. august 2024. Brigadier er opdrættet på Stutteri Hjortebo. Stutteriets Iben Hjort Buskop deltog
i højtideligheden, hvor Bent Olsen og Torsten Pehrsson havde æren af at fastgøre tavlen.
Ejeren af Brigadier, fru Lone Kaj-Nielsen, gik bort få uger efter derbysejren i en alder af 87 år. Lone har i forvejen en mindeplade for Master Kid, derbyvinder i
2008, også opdrættet på Stutteri Hjortebo.
Stor tak til Klampenborg Galopbane
Med finaledagen på plads på Klampenborg, bringer vi herfra en stor tak
til Klampenborg Galopbane. Vi kan se tilbage på endnu en vellykket sæson med stor publikumsfremgang
og vellykkede løbsdage.
Også en kæmpe tak til banens officielle fotograf Burt Seeger. Uden hans skarpe linse var vi ringe stillet.
Vi sender også en venlig tanke til vejrguderne, som har opført sig helt eksemplarisk,
kun med en løbsdag, hvor regnen silede ned.
Fra auktion til væddeløber på under fem uger!
Publ.
Selvom sæsonen 2024 går på hel og dagene bliver kortere, ligger stalden bestemt ikke på den lade side.
Således er den nye årgang 2023 ved at indfinde sig.
Den første, som er under rytter, er lot 116, erhvervet på Scandinavian Open Yearlingsale – en fuks
hoppe (SWE) født 10-03-2023. Hun er efter Red Cactus (USA) og ud af Saint Irini (IRE) / Dream Ahead (USA).
Opdrætter Gunnorp Stall & Avl, Sverige har navngivet hende Prickly Pear, hvilket er en figenkaktus, og
det må siges at være et passende navn med Red Cactus som far.
Diplomático (DEN), ejet af No Capital I/S og opdrættet af Kjeldsbjerggaard ApS, viste enorm styrke på
vej mod dens første sejr, begået i 2-Års Maidenserien over 1200 meter på Klampenborg Galopbane lørdag den 26. oktober.
Jockey Carlos Lopez var mester bag ridtet, hvori seks deltagere kæmpede om førstepræmien på 24.000 DKK.
Løbet
Der var vild spænding om udfaldet, da irskopdrættede Polybear (IRE) stod til at få en klar sejr, idet den førte
suverænt med mange længder frem til få hundrede meter før målstregen. For lægmand skulle der mirakler til for at se
den blive overhalet. Ikke desto mindre var det, hvad der skete, da jagten med Diplomático i front tog fart.
Undervejs havde førerhesten brændt for meget krudt af sig og måtte se sig slået af Diplomático med en god længde. En bedrift uden lige. Tillykke til ejer og opdrætter.
Diplomático er efter Al-Shemali (GB) og ud af Karakorun (GB) med Kheleyf (USA) som morfar.
King Of (IRE) suveræn på Jägersro dirt
Publ.
Så herligt, at King Of (IRE), ejet af Oluf I Jensens Gaard Aps, igen kan vende hjem efter en
sejrrig tur over Sundet. Jockey Carlos Lopez var mester for ridtet med tolv deltagere. Og det blev til
en overlegen sejr på hele seks længder i et 1200 meter Silverhandicap. Undervejs fik ingen af de øvrige deltagere
et ben til jorden.
King Of (IRE) er nu oppe på fire sejre i karrieren, alle vundet på Jägersro dirt. Førstepræmien lød på 30.000 SKK. Hingsten er efter Footstepsinthesand (GB) og ud af Carrie's Vision (GB).
Tillykke til ejerne i Oluf I Jensens Gaard ApS.
Jägersro bød også på flotte andenpladser til Great Wish (IRE) og til Geoffrey (GB), ikke mindst Great Wish’s
præstation i Rosengårdlöpning over 1200 meter, hvor hoved op og hoved ned afgjorde placeringen med et farvel til
førstepræmien på 112.500 svenske kroner!
No Surrender anden i Dansk Galop Auktionsløb
På en sejrstør løbsdag i Klampenborg lørdag den 21. september 2024 kan vi glæde os over en flot andenplads til
No Surrender i Dansk Galopløb Auktionsløb 2024, redet af jockey Angel Alekov Yuliyanov.
Hingsten er ud af Aladdin’s Angel (FR) og efter Giant Sandman (IRE), opdrættet på Stutteri Hjortebo. Tillykke til
Stald Georges ejere og til Stutteri Hjortebo.
Fredag den 20. september er Bent at træffe på York Stutteri forud for auktionen. Som mange vil vide har Bent
årtiers erfaring i at spotte et godt køb. Han kan træffes på mobil + 45 21 46 66 28, også gerne med en aftale på
forhånd. Dagen før, torsdag, er der eftersyn fra kl. 16.
In memoriam
Publ.
Stald Klampenborgs Red Rock i vindercirklen
Publ.
I Red Rocks (SWE) tredje forsøg på at aflægge maidentitlen lykkedes det lørdag den 14. september
på Klampenborgs efterårsbløde græsbane.
Efterfølgende var der stor glæde i vindercirklen blandt en lille kreds af andelshavere. Der er fortsat andele til salg
under Projekt Stald Klampenborg – Red Rock.
Forløsningen kom i dagens første løb York Juvenile over 1400 meter med fire deltagere. Jockey Carlos
Lopez var betroet opgaven, som blev løst på bedste vis. Red Rock førte hele vejen og kom i mål med godt en
længde til nærmeste forfølger.
Red Rock (SWE) er efter Rock Of Gibraltar (IRE) og ud af Flamingo Summer (GER) med Saddex (GB) som morfar. Tillykke
til Stald Klampenborg og opdrætter Rothen Till Hälse AB, Sverige.
Favoritsejr til King Of (IRE) på Jägersro
Publ.
King Of (IRE), ejet af Oluf I Jensens Gaard Aps, var storfavorit til at sejre i Silverhandicap
over 1600 meter på Jägersros dirt-track bane onsdag den 11. september.
Den 4-årige hingst levede op til favoritværdigheden med jockey Elione Chaves på ryggen. 10 heste
kæmpede om førstepræmien på 30.000 svenske kroner, og den gik velfortjent til King Of (IRE) efter et flot ridt, hvor hesten
lå i front fra start til slut med 2,5 længdes føring i mål.
King Of (IRE) er efter dagens sejr noteret for en sejrsprocent på 20% i dens løbskarriere – indtil nu med 15 løb bag sig.
Hesten er efter Footstepsinthesand (GB) og ud af Carrie’s Vision (GB) med Oasis Dream (GB) som morfar. Tillykke til ejerne bag Oluf
I. Jensens Gaard Aps.
Dansk Kriterium til Kis Me Again
Publ.
Damernes Dag på Klampenborg Galopbane den 31. august bød på flere højdepunkter for vores stald. Et af dem var, da
Kis Me Again vandt det prestigefyldte Dansk Kriterium, et løb for 2-årige skandinavisk opdrættede
heste. Et andet, da Great Wish (IRE) igen viste sin styrke og vandt i 3-års Sprint, samt flere
gode placeringer. Samlet blev det til 241.610 kr til staldens hesteejere.
I øvrigt igen en smuk dag i Mosen med fint vejr og mange festklædte gæster.
Kis Me Again i Dansk Kriterium
Med sejren i Herman Sallings Mindeløb Dansk Kriterium fik 2-årige Kis Me Again 150.000 kroner ind på
løbskontoen. I forvejen stod der 60.000, heraf 50.000 for en andenplads i Produce Stakes 20. juli. Der var også
ærespræmie til ejer I. og T. Saunders og P. Gotfredsen, udsat af Karin Salling. Opdrætterpremien, udsat af Dansk Galop, gik til Stutteri Hjortebo
Kis Me Again, redet af jockey Carlos Lopez, var oppe imod otte konkurrenter, herunder storfavoritten
Zarina, som Kis Me Again blev anden til i Produce Stakes 20. juli. I dagens løb Dansk Kriterium over
1400 meter blev rollerne byttet om med en andenplads til Zarina efter et vildt spændende opløb forinden.
Spillere, der satsede på Kis Me Again, blev belønnet med et odds på 12,8 gange pengene igen.
Kis Me Again lå blandt de bageste ind på opløbet, og der skulle mere end syv vilde heste til at tro på en sejr.
Måske ikke for Carlos Lopez, som sad i sadlen og ved, hvad han har med at gøre.
I takt med at feltets ni deltageren nærmede sig målet var det en fornøjelse at se familien Saunders ejerfarve, hvid dragt
med sort stjerne, flyve forbi den ene efter den anden for til sidst at sætte kurs mod vindercirklen med en halv længdes
føring. Det var så stor og flot en præstation. Tillykke til ejerne Ingelise og Tony Saunders og Per Gotfredsen. Og dobbelt
tillykke til opdrætter Stutteri Hjortebo, som også står bag Zarina.
Kis Me Again er søster til Kis, begge med forældrene Moohaajim (IRE) og Koo Koo Sint som ophav.
Great Wish (IRE) i 3-Års Sprint
Great Wish (IRE) er købt med dyre drømme for øje og har fine forudsætninger for at leve op til dem med
Dubawi afkommet Night Of Thunder (IRE) som far.
Hestens løbskarriere er først begyndt i denne sæson, hvor det er blevet til tre sejre. I dagens 3-Års Sprint
over 1200 meter med fem deltagere vandt Great Wish (IRE) en let sejr med næsten tre længder til nærmeste forfølger.
Hesten blev redet af jockey Elione Chaves.
I det efterfølgende interview i vindercirklen med Nicole Marsing understregede Bent Olsen hestens store kapacitet og
glædede sig samtidigt over, at Great Wish er kommet sig helt efter en slem skade tilbage i 2023.
Næste løb for Great Wish er på Jägersro den 22. september i Rosengårdlöpning. Tillykke til Lone Kaj-Nielsen, som er ejer
af den fine og smukke fuks hingst.