Bliv hesteejer

Ikke meget kommer på højde med følelsen af at heppe på en hest, der giver alt på opløbet, for derefter at krydse målstregen først! Appellerer dette til dig, og er du interesseret i at investere i en galophest for at blive del af en sport, som både er social, spændende og følelsesladet?

Interesse for galopsport vakt på forhånd

Der findes mange myter og misforståelser om galophesteejere, men i dag er sporten hverken forbeholdt adelige eller velhavende forretningsfolk. Alle kan blive hesteejer, men man køber ikke bare en hest. Lang tid forinden er kimen lagt. Det være sig som aktiv tilskuer på galopbanerne eller gennem familie, venner og bekendte.

Alene eller sammen med andre

Overvejer man således at investere i en galophest, er det værd at vide, at det ikke behøver at koste en formue. Der findes heste i alle prisklasser – ligesom man kan vælge at begynde med at være anpartshaver i én eller flere anpartsheste. Man kan således investere i en hest på mange forskellige måder:

  • Alene
  • Konsortium
  • Anpartsselskab (IS, AS, ApS)
  • Firma
  • Leje / Lease

At eje en hest alene er den dyreste mulighed, og der er flere praktiske grunde til at gå flere sammen, hvis man vil investere i sporten. Den vigtigste er selvfølgelig omkostningerne, men et hestekonsortium er også en god måde at socialisere sig på, og få et fællesskab med ligesindede.

Forventning og fakta

Hvad end man vælger er oplevelsen ved at eje eller være medejer af en galophest mange:

  • Købet af en længe ønsket drøm
  • Følge hestens udvikling
  • Opleve dens debut på banen
  • Forhåbning om sejr
  • Besøg i vindercirklen
  • Rejser i ind- og udland
  • Socialt fællesskab

Mange hesteejere sætter også pris på at tage i stalden med gulerødder, klappe deres hest og få en kop kaffe og en snak med træneren.

Reklamesøjle for firmaet

Endelig er det er muligt at bruge en galophest som reklamesøjle for egen virksomhed. Hesten kan opkaldes efter firmaet og firmaets logo kan påføres hesteejerens løbsfarver såvel som hestens dækken i paddocken samt på personalets tøj.

Har ovenstående vakt din interesse, ring til Bent for yderligere information +45 21 46 66 28