Uge 40
Publ.
| løb | løbstitel | distance | start | hest |
|---|---|---|---|---|
| 6 | Kl. 3 Hcp. | 1730 | 13:52 | Geoffrey |
| Startliste Jägersro | ||||
Publ.
| løb | løbstitel | distance | start | hest |
|---|---|---|---|---|
| 6 | Kl. 3 Hcp. | 1730 | 13:52 | Geoffrey |
| Startliste Jägersro | ||||
Publ.
Ja, 4-årige First (DEN) kom først over målstregen i løb 6, Kl. 3 Hcp, over 1300 meter på Klampenborg, lørdag den 26. sep. 2026, redet til sejr af jockey Sandro De Paiva.
Feltet talte otte deltagere, som i et godt tempo nåede frem til opløbet uden de store forskydninger og med First helt fremme.
Ind på opløbet var der som sædvanlig kamp om placeringerne, men ret snart stod det klart, at First var en af favoritterne, om end kampen om sejr tog nervepirrende til på det sidste stykke ’vej’.
En herlig konkurrent viste sig at være staldens Amicone (IRE), som måtte tage til takke med en tredjeplads efter målfoto, mens First blev noteret for en sejr på trekvart længde og 22.500 kr i præmiepenge.
First er navngivet First, da hoppen er første afkom ud af Meringue (IRE) og efter Moohaajim (IRE), ejet af SVD A/S med Frank Hansen i spidsen. Opdrættet af Oluf I. Jensens Gaard ApS. Stort tillykke.
Publ.
7-årige Geoffrey (GB) vendte søndag den 13. september 2026 hjem fra Jägersro med en ny sejr. Den fjerde i karrieren, heraf de tre på Jägersro.
Den brune hingst har alt det i sig, som skal til for at begå sig. En fin stamtavle og flair for jobbet. Det sidste kom igen tydeligt frem, hvor Geoffrey var oppe mod ni modstandere i et Kl. 3 Hcp. over 1600 meter, redet af jockey Jacob Johansen.
Efter start dannede tre heste en fortrop, som Geoffrey fulgte efter frem til opløbssvinget. Blandt dem var Röde Baronen, som blev den sidste af alle feltets modstandere, som Geoffrey nedkæmpede inden sejren var i hus, og Jacob kunne sætte kursen mod vindercirklen. Førstepræmien lød på 38.000 SKK.
Heldet har ikke været på Geoffreys side i dens løbskarriere. Han var en ’dyr’ dreng at få hjem i stalden. Lone Kaj-Nielsen betalte i sin tid 150.000 Euro (via Morten Buskop Bloodstock).
Geoffrey er efter Dark Angel (IRE) og ud af Cladocera (GER) med Oasis Dream (GB) som morfar. Opdrættet på Haras de la Perelle.
Publ.
Damernes Dag den 5. sep. blev en stor dag for stalden med sejr til Stepdance i Hermann Sallings mindeløb Dansk Kriterium over 1400 meter, redet af jockey Maikel Narvaez Bravo. Med den fulgte 150.000 kr i præmiesum, foruden ærespræmier til ejeren, Stald Spitco, udsat af Karin Salling og Dansk Galop.
Klampenborg Galopbane lå dage forinden lørdagens løb badet i regnvand, hvorfor banen blev målt til 5,0, dvs blød til dyb. Et faktum, der gjorde, at flere heste blev slettet. Også i Dansk Kriterium. Tilbage var 12 heste som dystede om gode præmiepenge, ære og prestige.
Stepdance lå langt fra favoritværdigheden i tipsrammen, og odds stod til at tilbagebetale godt 30 gange pengene igen.
Undervejs i løbet lagde man først rigtig mærke til Stepdance et stykke efter feltet kom ind på opløbsstrækningen, hvor banespeakeren bemærkede, at hesten var ved at overhale storfavoritten Mallee Sand for snart derefter at overtage føringen. Sekunder derefter skar Stepdance mållinjen først med hoved. De to var ene om at udkæmpe slagets gang, mens der var en del længder ned til tredjehesten og med spredte placeringer bagud.
Stepdance er ud af Hongkong Paradigm og efter Al Shemali, opdrættet af Berner Olsen. Den blev fremstillet på sidste års åringsauktion på York, hvor hesten gik tilbage for 20.000 kr.
Åringsauktion 2026 finder sted den fredag den 18. september. Det er om at kende sin besøgelsestid. Se Åringskatalog 2026
Publ.
Nu har Stald Bent Olsen også sat sit kæmpe aftryk i fransk galop med en Gruppe 3 sejr til Great Wish (IRE) på væddeløbsbanen i Deauville, Normandiet.
Great Wish imponerer på ny med en fantastisk spurt i det 1200 meter lange løb Prix de Meautry (Gr. III), redet af jockey Mickaël Barzalona.
Spurten satte ind 100 meter før mål, og det kunne tage sig ud som om de øvrige ni deltagere stod stille! Det blev til en sejr på cirka 4,5 længde. Målt på den korte afstand vildt imponerende. Førstepræmien lød på 273.358 DKK, omregnet.
Bent nævnte under et interview, at Great Wish måske vender tilbage til Frankrig den 4. oktober for at deltage i et Gr 1 løb Prix de la Forêt, mens Dubai venter forude i vintermånederne.
Ifølge den franske sportsavis Paris Turf er det første gang en galophest fra Danmark vinder et Gruppeløb i Deauville. Samme avis nævner også Great Wishs tidligere toppræstationer på Meydan og Ascot.
Lone Kaj-Nielsen var meget glad for Great Wish og hendes største ønske var at se hesten vinde et storløb, netop med jockeyen Mickaël Barzalona. På Lones vegne kan vi glæde os inderligt over, at hun stod fast, da Bent Olsen havde hende i røret under Doncaster Breeze auktion.
Publ.
Det er snart et år siden vi på dansk jord kunne opleve Great Wish, nemlig på Damernes Dag i september 2025. Og så kom dagen, hvor hesten, der omtales som en af Skandinaviens bedste sprinterheste igen var på plakaten. Denne gang i dagens 3. løb i Zawawi Sprint Cup (L) over 1200 meter på Derbydagen lørdag den 1. august 2026, med jockey Elione Chaves i sadlen.
Stalden selv havde glædet sig til at vise Great Wish frem for et derbypublikum. For nogle var det et gensyn, for andre stort at opleve hesten, der har skabt internationale overskrifter/opmærksomhed efter toppræstationer i gruppeløb i Dubai i vinter og på Royal Ascot i juni.
Ti heste kæmpede om en samlet præmiesum på 300.000 DKK med 165.000 til vinderen. Great Wish slog først til, da feltet var nået ind på lige bane, hvor hesten var at se blandt de bageste. Til gengæld kom Great Wish så eftertrykkeligt, at han passerede alle som en i en lang ’mundfuld’ og nåede i mål med næsten to længder til nærmeste forfølger.
Great Wish (IRE), født 17-5-2021, er efter Dubawi-sønnen Night Of Thunder (IRE) og ud af Anthem Alexander (IRE). Moderen var selv topsprinter (Gr. 2). Hesten blev købt på Breeze-Up Goffs for 130.000 pund.