Arkiv - oktober 2021

Supersejr og fire stærke andenpladser

31-10-2021

3-årige Miss Twenty kom øverst på måltavlen på den næstsidste løbsdag på Klampenborg i sæson 2021, mens Paco, Tears In Heaven, Send Me An Angel og Talisman (FR) hver især opnåede gode andenpladser.

Også My Ladybug, My Vision, Mysterious Mind, Onyx og Solitaire (FR) var med i præmieregnen. I alt blev der indløbet 84.000 kroner til staldens hesteejere.

Miss Twenty fra først til sidst

Ingen kunne røre 3-årige Miss Twenty, da hun med jockey Elione Chaves i bøjlerne for tredje gang i karrieren sejrede på Klampenborg Galopbane, lørdag den 30. oktober. Foto Burt Seeger
Ingen kunne røre 3-årige Miss Twenty, da hun med jockey Elione Chaves i bøjlerne for tredje gang sejrede på Klampenborg Galopbane, lørdag den 30. oktober. Foto: Burt Seeger

Der var al mulig grund til at holde vejret, da Miss Twenty med jockey Elione Chaves sprang ud af startboksen i 3-Års Hcp over 1800 meter, idet hoppen straks tog føringen for hurtigt at udbygge afstanden med mange længder frem mod første sving ved Dyrehavsbakken. Forspringet holdt også ind på opløbet, selvom det begyndte at skrumpe. Ville Miss Twenty blive ’spist’ af feltets favorit på de sidste hundrede meter?

Trods ihærdige forsøg, så lykkedes det Miss Twenty at fastholde sin position og ejerne, Gunnar Ferdinand og Gitte Friis, kunne ånde lettet op, da deres hest skar målstregen med en god længdes føring.

Det var Miss Twenty’s første sejr i denne sæson. Som 2-årig vandt hoppen, der er ud af Stolga’s Daughter og efter Appel Au Maitre, to gange.

Gitte Friis, halvdelen af ejerparret, Gunnar Ferdinand og Gitte Friis, tager imod Miss Twenty og jockey Elione Chaves foran vindercirklen, lørdag den 30. oktober, Klampenborg Galopbane
Gitte Friis, halvdelen af ejerparret, Gunnar Ferdinand og Gitte Friis, tager imod Miss Twenty og jockey Elione Chaves foran vindercirklen, lørdag den 30. oktober, Klampenborg Galopbane. Foto: Burt Seeger

Fin dag på banen!

11-10-2021

For stalden blev det til tre sejre på Klampenborg Galopbane lørdag den 9. okt. Alle begået af ’ladies’. 3-årige She Is On Fire (IRE) vandt i dagens første løb, et sprintløb over 1200 meter. 2-årige Liberian Girl (DEN), der kun havde prøvet jobbet en enkelt gang tidligere, fulgte op med sejr i dagens andet løb, et maidenløb over 1400 meter. Sidst, men ikke mindst, så udløste 4-årige Send Me An Angel (DEN), et hattrick til stalden med sejr i et 2200 meter løb.

Kun en enkel af dagens otte startende heste var uden for pengene. I alt blev der indløbet 89.800 kr til staldens hesteejere.

She Is On Fire (IRE) i 1200 meter sprint

3-årige She Is On Fire (IRE) med jockey Per-Anders Gråberg på vej mod sejr, Klampenborg, lørdag den 9. okt. 2021. Foto Burt Seeger
3-årige She Is On Fire (IRE) med jockey Per-Anders Gråberg på vej mod sejr, Klampenborg, lørdag den 9. okt. 2021. Foto: Burt Seeger

She Is On Fire (IRE), ejet af Stald Spitco, trivedes øjensynligt på Klampenborgs bløde efterårsbane. Den 3-årige hoppe, redet af jockey Per-Anders Gråberg, bekræftede formen fra 2. oktober, hvor hesten vandt med en længde over otte konkurrenter i et 1400 meter løb. I dagens Klasse 3 Hcp. med seks modstandere over 1200 meter førte hoppen igen an, så snart feltet kom ind på opløbet og indfriede hermed favoritværdigheden.

- Med hende her har jeg fået lov at styre gamet uden pres fra utålmodige hesteejere, og derfor har jeg valgt først at starte hende som tre-års. Hun slog i dag en så god hest som Money Talks, der, som jeg ser det, må siges at være i superform, så jeg kan nu med god ro i sindet forvente at She Is On Fire fremover kan være med, hvor der kræves noget, lød det fra Bent Olsen efter sejren. Citat: Dansk Hestevæddeløb

Liberian Girl (DEN) i Firm Management 2-Års MaidenSerien

2-årige Liberian Girl (DEN) med jockey Oliver Wilson på vej mod maidensejr, Klampenborg, lørdag den 9. okt. 2021. Foto Burt Seeger
2-årige Liberian Girl (DEN) med jockey Oliver Wilson på vej mod maidensejr, Klampenborg, lørdag den 9. okt. 2021. Foto: Burt Seeger

2-årige Liberian Girl (DEN), redet af jockey Oliver Wilson og ejet af North Racing I/S, gav en flot opvisning i et opgør med ti konkurrenter over 1400 meter, herunder staldens 2-årige Mysterious Mind (DEN), som også gik fint og kom ind på en tredjeplads.

Ind på opløbet med 600 meter tilbage var det meste af feltet samlet, men herfra skilte Liberian Girl (DEN) sig snart ud med en førerplads i yderbanen i nærkamp med Mojn A Fløjn, mens Mysterious Mind også var med helt fremme i inderbanen.

Tom Glæsner Larsen, Frank Hansen og Steen Douglas Bruun fra North Racing I/S tager imod  2-årige Liberian Girl og jockey Oliver Wilson efter hestens maidensejr, 9. okt. 2021. Foto Burt Seeger
Tom Glæsner Larsen, Frank Hansen og Steen Douglas Bruun fra North Racing I/S tager imod 2-årige Liberian Girl og jockey Oliver Wilson efter hestens maidensejr, 9. okt. 2021. Foto: Burt Seeger

- Mine to-års går ofte bedst anden gang. Første gang fik hun et roligt løb. Vi behandler hestene pænt til dagligt og giver dem en rolig oplevelse første gang for så derefter at skærpe dem. Liberian Girl indeholder stof til næste år at kunne være med, hvor det bliver interessant. Bent Olsen under trænerinterview, citeret fra Dansk Hestevæddeløb.

Ejerne North Racing I/S kan glæde sig til at følge hesten, som er efter Wilshire Boulevard (IRE) og ud af La Petite Chinoise (GB). Opdrættet af York Stutteri og J. Johansson

Send Me An Angel (DEN) i et 2200 meter løb

Send Me An Angel (DEN) med jockey Elione Chaves var først over målstregen i et 2200 meter langt løb, Klampenborg lørdag den 9. okt., 2021. Foto Burt Seeger
Send Me An Angel (DEN) med jockey Elione Chaves var først over målstregen i et 2200 meter langt løb, Klampenborg lørdag den 9. okt., 2021. Foto: Burt Seeger

4-årige Send Me An Angel (DEN), ejet af Irina Skjødt, har været ude i hårdt selskab i 2021 og har ikke vundet siden juni 2020. Det blev der lavet om på i dag med jockey Elione Chaves i bøjlerne. Dette på trods af at den oprindelige programsatte lærlingelettelse blev bortelimineret ved rytterskifte. Hen over det 2200 meter lange løb med fem modstandere fulgtes alle pænt samlet. Det var først ind på lige bane, at spændingen om udfaldet begyndte. Det skulle vise sig, at Send Me Angel (DEN) var bedst, idet den vandt forholdsvis sikkert med knap en længde.

Send Me An Angel er efter Appel Au Maitre (FR) og ud af Blue Saphire med Academy Award som morfar. Opdrættet af Majbritt Beck Staugaard.

Irina Skjødt tager imod sin hest, Send Me An Angel,  redet til sejr af jockey Elione Chaves, lørdag den 9. okt., Klampenborg. Foto Burt Seeger
Irina Skjødt tager imod sin hest, Send Me An Angel, redet til sejr af jockey Elione Chaves, lørdag den 9. okt., Klampenborg. Foto: Burt Seeger

Pjerrot (USA) i Red Cactus' fodspor?

06-10-2021

Lone Kaj-Nielsen vinder Svenskt Derby 2019 med Red Cactus (USA). Pjerrot (USA) giver håb om en ny derbysejr. Foto Stefan Olsson, Svensk Galopp
Lone Kaj-Nielsen vinder Svenskt Derby 2019 med Red Cactus (USA). Pjerrot (USA) giver håb om en ny derbysejr. Foto: Stefan Olsson, Svensk Galopp

Filip Zwicky skriver 5.oktober på galopsport.dk Olsen drømmer om Dubai med Pjerrot. Det gælder også andre af staldens stjerner, bl.a. Learn By Heart og Marshi. Læs artiklen på galopsport.dk.

Pjerrot (USA) gav opvisning, da han sejrede på Jägersro søndag den 26. sep. Foto Stefan Olsson, Svensk Galopp
Pjerrot (USA) gav opvisning, da han sejrede på Jägersro søndag den 26. sep. Foto: Stefan Olsson, Svensk Galopp

She Is On Fire (IRE) aflagde sin maidentitel

04-10-2021

3-årige She Is On Fire (IRE), ejet af Stald Spitco og redet af Per-Anders Gråberg aflægger sin maidentitel. Foto Burt Seeger
3-årige She Is On Fire (IRE), ejet af Stald Spitco og redet af Per-Anders Gråberg, aflægger sin maidentitel, Klampenborg 2. okt. Foto: Burt Seeger

På dagen, hvor Dansk Galops Auktionsløb løb af stablen, opnåede staldens Paco, ejet af Casa Colina, en femteplads.

Foruden en førsteplads til She Is On Fire (IRE) gik det bedst for 2-årige Mygirlcharlie og 3-årige Parsifal Torkdahl, begge med hver sin andenplads i henholdsvis 2-Års MaidenSerien og i et 3-Års Hcp.

She Is On Fire (IRE) aflagde i sikker stil sin maidentitel med jockey Per-Anders Gråberg i Aldersvægtløb over 1400 meter. Hoppen kom i mål med en længdes føring.

She Is On Fire var ude i sit andet løb efter debuten i juli måned. Ni heste kæmpede om at komme først i mål.

Den 3-årige hoppe var godt med fra start og lagde sig i ’overhalingsbanen’, da feltet kom ind på opløbet. Med fri udsigt i ydersporet tog She Is On Fire snart teten og blev kun truet af storfavoritten Cochise (SWE), men denne måtte se sig slået med en længde.

She Is On Fire er ud af Riviera Romance og efter French Navy og er dermed lillesøster til Forever Romance, som Stald Spitco også havde succes med.