Arkiv - december 2022

Godt Nytår

Publ. 30-12-2022

Godt Nytår. Foto Ondrejk
Bent Olsen ønsker alle et Godt Nytår med tak for det gamle. Foto: Ondrejk, Wiki-Commons

Koldt, men dejligt!

Publ. 19-12-2022

Blandt de nye i stalden ses her Stald KTAS’ Imola, fremvist af Christina Pedersen. Foto Stald KTAS
Blandt de nye i stalden ses her Stald KTAS’ Imola, fremvist af Christina Pedersen. Foto: Stald KTAS

Søndag den 18. december 2022 afholdt Bent Olsen årets traditionsrige julearrangement i stalden.

Der blev sædvanen tro budt på et antal varme retter, suppleret med glögg, vin og meget kolde øl. Da alle havde forsynet sig, fik vi fremvist de nyerhvervede ’babyer’, samt nogle få af de ældre stjerner, afsluttende med Nascetta, som tirsdag den 20. december drager mod varmere himmelstrøg i Dubai.

Alle heste så ud til at have det godt, hvilket jo som bekendt er alfa og omega, inden vi tager hul på den kommende sæson.

Dejligt, at så mange havde trodset kulden og bakkede op om arrangementet, og stalden og Bent Olsen ønsker alle en God jul og et lykkebringende nytår.

Nascetta (IRE) sigter mod sin mors Gr. 2 spor på Meydan

Publ. 9/12-2022

Tirsdag den 20. december 2022 letter et fly med destination Dubai. Ombord er flere skandinaviske galopheste, som skal prøve kræfter i The Dubai World Cup Carnival hver fredag i perioden 6. januar 2023 til 24. februar 2023. Herefter følger Super Saturday den 4. marts 2023 for at kulminere med Dubai World Cup den 25. marts 2023.

Stalden har for vane at være repræsenteret med flere heste hver vinter, men i år er der desværre kun blevet plads til en enkelt: Nascetta (IRE). I skrivende stund forsøger Bent dog stadig at få en hest mere med!

Nascetta (IRE): 29 starter: 7 sejre, 3 andenpladser, 4 tredjepladser - Hcp. 89 / OR 98. Foto Burt Seeger
Nascetta (IRE): 29 starter: 7 sejre, 3 andenpladser, 4 tredjepladser - Hcp. 89 / OR 98. Foto: Burt Seeger

Bent udtaler til galopsport.dk den 8. december 2022:
- Allerede dengang vi købte Nascetta som åring, havde vi en stor drøm om, at hun en dag selv skulle til Dubai og starte i Gruppe-2-opgørene Cape Verdi Stakes og Balanchine Stakes, som hendes mor selv sejrede i. Nu har vi fået Nascetta accepteret, og der er ingen tvivl om, at det er disse to store løb hun får som hovedopgaver dernede.

Nascetta (IRE) er en brun hoppe født 11. februar 2017 og opdrættet af Haras de la Perelle. Hun er efter Dubawi (IRE) og ud af Cladocera (GER) - en Oasis Dream (GB) hoppe. Hun er ejet af vores trofaste Dubai-farer Lone Kaj-Nielsen, som år efter år støtter op om stalden og sender heste til ørkenstaten. Et sted, hun selv ynder at besøge.