Arkiv maj 2022

Distancetest bestået!

Publ. 29-05-2022

3-årige My Ladybug med jockey Marcos Robaldopå vej mod maidensejr , Klampenborg, lørdag den 28. maj 2022. Foto Burt Seeger
3-årige My Ladybug med jockey Marcos Robaldo på vej mod maidensejr , Klampenborg, lørdag den 28. maj 2022. Foto: Burt Seeger

3-årige My Ladybug, redet af jockey Marcos Robaldo, var ved at få mange tilskuere til at tabe både næse og mund, da hesten nærmest kom flyvende ud af det ’blå’ og ind i mål - med hele 6,5 længde foran nærmeste forfølgere. Af dem var der otte i alt i 3-Års Distancetest over 2200 meter i dagens sjette løb på Klampenborg lørdag den 28. maj. Choksejren udløste 31 gange indsatsen i totalisatoren.

Ejerne af My Ladybug, Lulu Tøpholm og Niels Varming Andersen, kan se frem til flere store præstationer efter hoppens imponerende maidensejr på 6,5 længde, lørdag den 28. maj. Foto Burt Seeger
Ejerne af My Ladybug, Lulu Tøpholm og Niels Varming Andersen, kan se frem til flere store præstationer efter hoppens imponerende maidensejr på 6,5 længde, lørdag den 28. maj. Foto: Burt Seeger

På papiret så det sort ud for My Ladybug, idet dens handicaptal placerede hesten nederst på indløbsrækken! Der var 10 kilo op til feltets storfavorit Sir Chaplin med 75 i handicap. Hestens tidligere præstationer over kortere distancer var ikke sagen, mens forventningen om et godt resultat over dagens længere distance ikke efterlod tvivl hos delejer Niels Varming, NVA Racing. Det kom til at holde stik.

Efter den overvældende sejr, hvor alle otte konkurrenter blev sat total skakmat, er My Ladybug med ét inde i derbyvarmen.

My Ladybug er ejet af NVA Racing v/ Lulu Tøpholm og Niels Varming. Den er efter Al-Shemali og ud af Bee Bee. Opdrætteren og ejeren af My Ladybugs forældre, Berner Olsen, var selvsagt blandt de første i vindercirklen for at gratulere.

Startere, Klampenborg, lørdag den 28. maj

Publ. 26-05-2022

Hold øje med disse hesteejerfarver Klampenborg Galopbane, lørdag den 28. maj
Hold øje med hesteejerfarver fra Stald Bent Olsen på Klampenborg Galopbane, lørdag den 28. maj. Link til staldens startere Uge 21

Dansk 2000 Guineas 2022

Publ. 24-05-2022

Som det var tilfældet i Dansk 1000 Guineas har stalden smagt sejrens sødme hele fem gange i Dansk 2000 Guineas. Og som det fremgår af nedenstående liste er vores mangeårige storhesteejer Lone Kaj-Nielsen en hyppig gæst i vindercirklen, idet hun er ejer af ikke mindre end fire af de fem vindere.

Med til historien hører også, at Kronhjort’s præstation har sat sig særlige spor, da det var staldens første klassiske vinder.

2000 Guineas vindere i stald bent olsen 2007-2019.
2000 Guineas vindere i Stald Bent Olsen 2007-2019. Collage: webmaster OK
Staldens sejre i Dansk 2000 Guineas
Hest År Jockey
Kronhjort (DEN) 2007 Jacob Johansen
Cantenac (DEN) 2011 Jacob Johansen
Falconet (DEN) 2013 Jacob Johansen
All Or Nothing (SWE) 2016 Kevin Stott
Prince Charming (SWE) 2019 Carlos Lopez
Fra 2007 til 2019

Stalden sender tre heste ud i 2000 Guineas. Det er Mygirlcharlie (DEN), ejet af Ingelise & Tony Saunders; Onyx (DEN), ejet af René Mathiesen samt Casa Colina's Paco (DEN).

Vi ønsker al muligt held og lykke til dem.

Spotlight på Geoffrey (GB)

Publ. 22-05-2022

3-årige Geoffrey (GB) med jockey Per-Anders Gråberg aflægger sin maidentitel, Klampenborg, 21. maj 2022. Foto Burt Seeger
3-årige Geoffrey (GB) med jockey Per-Anders Gråberg aflægger sin maidentitel, Klampenborg, 21. maj 2022. Foto: Burt Seeger

3-årige Geoffrey (GB), ejet af Lone Kaj-Nielsen, var staldens helt store lyspunkt på Klampenborg lørdag den 21. maj, da den kom i land med hele fem længder til nærmeste forfølger, redet af jockey Per-Anders Gråberg.

Forfølgere var der mange af, 11 i alt, i det 1800 meter lange 3-Års Maidenløb. Blandt dem staldens Mysterious Mind med en 5. plads og med Dansk Derby for øje. Geoffrey er sparsomt startet. Som 2-årig prøvede han jobbet en enkelt gang uden at blive presset yderligere. Her i hestens 3-års klassiske sæson gjorde han et godt indtryk ved årsdebuten 7. maj med en 3. plads, kun slået med en længde - for nu at sætte en tyk streg under, at han er klar på store opgaver. Er bl.a. meldt i Svenskt Derby og Svenskt Derby Consolation.

I mål med fem længders føring

De 12 deltagere i 3-Års Maidenløb kan prale af, at de kommer fra ’fine’ familier, hvorfor det på forhånd var vildt spændende med udfaldet. Og sådan forholdt det sig også til få hundrede meter før målstregen, hvor Geoffrey og Per-Anders Gråberg strøg forbi alt og alle til en storslået sejr – med hele fem længder.

Geoffrey (GB) var en dyr dreng i indkøb, købt på Arquana Select Sale i september 2020. Er efter Dark Angel (IRE) og ud af Cladocera (GER), som også er mor til Lone Kaj’s Nascetta (IRE), der senest vandt Al Shemali Sceptre Stakes på Klampenborg.

Bent og Christina tager imod Geoffrey (GB) og jockey Per-Anders Gråberg, 21. maj 2022. Foto: Burt Seeger
Bent og Christina tager imod Geoffrey (GB) og jockey Per-Anders Gråberg, 21. maj 2022. Foto: Burt Seeger

Nyt fuldblod, årgang 2020

Publ. 21-05-2022

Trods mørke tider, set med økonomiske fremtidsbriller her og der, så spirer optimismen i galopverdenen, idet Bent Olsen kunne vende hjem fra Irland med indkøbskurven fuld til en samlet pris af 99.000 euro for tre breeze-up heste. Dét, takket være hesteejere, som har mulighed for at forfølge drømme om at se store resultater på de skandinaviske væddeløbsbaner.

Filip Zwicky, GalopSport.dk, har under overskriften: Olsen: Tre nye heste til tre forskellige ejere, berettet udførligt om købene.

Webmaster ser frem til at føje de nye indkøb til de øvrige heste, født i 2020. Også at annoncere de første løb for den yngste årgang.

Startere, Klampenborg, lørdag den 21. maj

Publ. 17-05-2022

Hold øje med disse hesteejerfarver Klampenborg Galopbane, lørdag den 21. maj
Hold øje med disse hesteejerfarver på Klampenborg Galopbane, lørdag den 21. maj. Link til Staldens starter uge 20

Dansk 1000 Guineas 2022 (Mowerinaløb)

Publ. 05-05-2022

Indenfor et årti, har Stald Bent Olsen smagt sejrens sødme ikke mindre end fem gange i dette klassiske løb.

Staldens sejre i Dansk 1000 Guineas (Mowerinaløb)
Hest År Jockey
Florence Craye 2012 Rafael Schistl
Miss Tiffany 2014 Oliver Wilson
Manacor 2015 Rafael De Oliveira
Queen Estoril 2018 Elione Chaves
Marshi 2021 Elione Chaves
Mowerina / Dansk 1000 Guineas siden 2012

- kan vi gentage succesen i 2022? Vi forsøger i hvert fald ved at sende to heste ud: Liberian Girl, ejet af North Racing I/S og Mygirlcharlie, ejet af Ingelise og Tony Saunders. Vi ønsker al muligt held og lykke til dem.

Tre gange i vindercirklen

01-05-2022

På Klampenborgs anden løbsdag lørdag den 30. april 2022 kan Stald Bent Olsen se tilbage på en forrygende dag med tre sejre, heraf en storløbssejr til Nascetta samt flere placeringer. De tre vindere i rækkefølge blev: PACO, NASCETTA (IRE) og SEND ME AN ANGEL.

Blandt de øvrige præstationer skal nævnes 5-årige Grey Flash’s (USA) 3. plads i Danish Jockey Club Cup (L); 3-årige Mysterious Mind med en 3. plads. 4-årige Solitaire (FR) opnåede en fin 2. plads. Samlet præmiesum til staldens hesteejere løb op i 181.300 DKK.

Paco i 3-Års Maidenløb

3-årige Paco, redet af jockey Carlos Lopez og  ejet af Casa Colina, på vej mod maidensejr 30. april 2022, Klampenborg Galopbane. Foto Burt Seeger
3-årige Paco, redet af jockey Carlos Lopez og ejet af Casa Colina, på vej mod maidensejr 30. april 2022, Klampenborg Galopbane. Foto: Burt Seeger

Casa Colina’s PAC0, redet af jockey Carlos Lopez, var oppe imod syv deltagere, årgang 2019. Alle kom godt afsted. Ved opløbssvinget så det sort ud for mange, undtagen én, som lagde sig i front med op til ti længder til forfølgerne. De sidstnævnte lod sig dog ikke skræmme af det store gab og gjorde deres bedste for at udligne. Blandt dem, Paco, som kom ’flyvende’ og var først over målstregen. Endog med en længdes føring. Sejren kom efter seks starter. Som 2-årig viste Paco også fine takter med to andenpladser til følge.

Paco er ud af Cocco Chanel og efter Juniper Tree (IRE), opdrættet af 360 North Horse Racing.

Ejerkredesen bag Casa Colina, tager imod Paco, på vej ind i vindercirklen lørdag den 30. april 2022. Foto Burt Seeger
Ejerkredesen bag Casa Colina, tager imod Paco, på vej ind i vindercirklen lørdag den 30. april 2022. Foto: Burt Seeger

Nascetta (IRE) i Al Shemali Sceptre Stakes

Lone Kaj-Nielsens Nascetta (IRE), yderst til højre, imponerede vildt i Al Shemali Sceptre Stakes, redet til sejr af Marcos Robaldo lørdag den 30. april 2022, Klampenborg Galopbane. Foto Burt Seeger
Lone Kaj-Nielsens Nascetta (IRE), yderst til højre, imponerede vildt i Al Shemali Sceptre Stakes, redet til sejr af Marcos Robaldo lørdag den 30. april 2022, Klampenborg Galopbane. Foto: Burt Seeger

I kampen om 100.000 DKK til vinderen i Al Shemali Sceptre Stakes over 1800 meter trak Lone Kaj-Nielsens NASCETTA (IRE) sig sejrrigt ud, redet af jockey Marcos Robaldo. Og det på imponerende vis. Hesten var først ude og førte feltet an hele vejen for til sidst at vinke ’farvel’ til de nærmeste forfølgere og kom i mål med hele 2,5 længdes føring.

Nascetta var langt fra tipsrammen blandt de ti konkurrerende hopper. Odds’et blev derefter med 23 gange pengene igen! Blodlinjerne er ellers af fornemste slags, idet Nascetta er efter Dubawi (IRE) og ud af Cladocera (GER) med Oasis Dream (IRE) som morfar. Opdrættet af Haras de la Perelle. Dagens sejr var den tredje i karrieren.

Nascetta (IRE) i vindercirklen efter storløbssejren i Al Shemali Sceptre Stakes. Foto Burt Seeger
Nascetta (IRE) i vindercirklen efter storløbssejren i Al Shemali Sceptre Stakes. Foto: Burt Seeger

Send Me An Angel i Kl. 3 Hcp.

Send Me An Angel med jockey Marcos Robaldo på vej mod ny sejr Klampenborg Galopbane, lørdag den 30. april 2022. Foto Burt Seeger
Send Me An Angel med jockey Marcos Robaldo på vej mod ny sejr Klampenborg Galopbane, lørdag den 30. april 2022. Foto: Burt Seeger

Dagen kunne ikke få en bedre afslutning end SEND ME AN ANGEL's sejr i et 2200 meter Klasse 3 Hcp., redet af jockey Marcos Robaldo. Otte heste deltog i kampen om 44.000 kr i samlet præmie. Og der var vild spænding om udfaldet – lige til det sidste. Ikke mindst for de nyere ejere, som overtog hesten først på året, Polly, Sannie og Vilma Sofie.

Send Me An Angel kom for alvor først på arbejde, da feltet rundede opløbssvinget, idet den som en af de sidste i feltet blev bedt om at oppe sig! Den 5-årige hoppe kvitterede på bedste vis og formåede at kæmpe sig frem for til sidst at skære målstregen som den første.

Hesten er andet afkom ud af Blue Saphire og er efter Appel Au Maitre med Academy Award som morfar, opdrættet af Majbritt Beck Staugaard. Med dagens sejr er hesten oppe på 4 sejre i alt.

Jockey Marcos Robaldo storsmiler sammen med Susanne Springer, Steen Douglas Bruun og datteren Vilma Sofie til fotografen Burt Seeger. Foto Burt Seeger
Jockey Marcos Robaldo storsmiler sammen med Susanne Springer, Steen Douglas Bruun og datteren Vilma Sofie til fotografen Burt Seeger. Foto: Burt Seeger