Send Me An Angel (DEN) - også stærk på 1600 meter
Publ.28-11-2022
Sæsonens sejr nummer 25 kom i hus søndag den 27. november, da Send Me An Angel sejrede i Silverlöpning over 1600 meter på Jägersro's dirtrack med fem deltagere, blandt dem favoritten Plata O Plomo (USA).
- Jeg var lidt bekymret for at distancen var for kort, men Carlos (Lopez) red et fantastisk løb, konstaterede Bent, idet de fleste løb har været på 1800 til 2400 meter.
Send Me An Angel lå lunt bag de øvrige helt frem til sidste sving. Herfra avancerede hesten hurtigt for snart at være oppe på siden af den førende Plata O Plomo, for til sidst at vinde - med hoved. Førstepræmien udløste 33.500 svenske kroner.
Send Me An Angel er efter Appel Au Maire og ud af Blue Saphire. Opdrættet af Majbritt Beck Staugaard.
Sæson 2022 er det hidtil bedste år for Send Me An Angel, målt på indtjening med godt 100.000 danske kroner alene i år. Hoppen er ejet af Polly, Sannie & Vilma Sofie. Tillykke, tillykke.
Festlig dåb
Publ.21-11-2022
Henved 50 galopglade mennesker var søndag den 20. november samlet for at deltage i dåben af Stald KTAS’s nye galophest, der fik navnet IMOLA (DEN) – opkaldt efter en berømt racerbane i Norditalien. Med pomp og pragt forestod formanden Per Christensen selve dåbshandlingen, mens gæsterne kunne nyde synet af Imola, som opførte sig eksemplarisk under fremvisningen.
Imola, et navn, der i første omgang ikke gav mening, indtil Per Christensen forklarede, at Imola’s mor Monza (IRE) også var opkaldt efter en berømt racerbane. En navnetradition Stald KTAS gerne viderefører, oprindeligt indført af Monza’s tidligere ejer, Laila Jeppesen (Kjeldsbjerggaard ApS).
Træner Bent udtrykte stor tilfredshed med hestens udvikling og syntes, den er, hvor den skal være.
Tak til Stald KTAS for det fine arrangement. Se også Stald KTAS på Facebook
Olsen heste i spil lørdag og søndag
Publ. 11-11-2022
Lørdag tager Bent til Aarhus med Liberian Girl og Miss Twenty, mens det søndag gælder Jägersro med Send Me An Angel. Se Program.
På gensyn 15. april 2023 i Ordrup Mose
Publ. 06-11-2022
Ifølge Klampenborgs hjemmeside galop.dk kan vi i dag søndag den 6. nov. læse, at der er 159 dage tilbage til Klampenborg Galopbane tager hul på ny sæson – den 113. sæson. Nogle vil sige 'tak for det', andre vil sukke, da der er så lang tid til, at vi igen er samlet om vores fælles passion.
De abstinenser, der måtte opstå ved fravær af løb i Ordrup Mose fra nu af og til forårssolen igen titter frem, kan måske dopes ved at følge med i begivenheder andetsteds på kloden, herunder også World Cup i Dubai.
Her på hjemmesiden bent-olsen.dk har vi mest øje for, hvilke af staldens heste, der gør det bedst på løbsdage. På finaledagen på Klampenborg, lørdag den 5. nov, stod 5-årige Send Me An Angel for en sejr, redet af Elione Chaves, i Onkel Direct Hcp. over 1800 meter. 2-årige Lazy Susan (SWE) skal også fremhæves for sin andenplads i 2-Års MaidenSerien. Samlet indløb stalden cirka 60.000 kroner i præmiesummer.
Ejerfarver på finaledag, Klampenborg
Publ. 04-11-2022