Arkiv - maj 2023
En resolut Revolutme (IRE)
Publ.
Revolutme (IRE) fik i dag sin første sejr på dansk grund. Den var længe ventet, idet forventningerne til en glorværdig løbskarriere ikke er slået til, da den som 2-årig blev importeret fra Storbritannien i 2020. Med sig i bagagen havde Revolutme en enkelt sejr.
Forventningerne om at Revolutme kan, når den vil, blev indfriet i dag på Klampenborg, da den skimle hoppe resolut tog føringen i et Handicap Klasse 3 over 1400 meter, redet af jockey Carlos Lopez. Otte heste deltog. Føringen holdt fra start til mål med et hårdt tempo undervejs.
Ind på opløbet viste Revolutme formidabel speed, da den blev angrebet fra flere fronter for kun derefter at kvittere med at stikke af fra alt og alle. Den kom i mål med 3,5 længdes afstand til den nærmeste. Førstepræmien var på 44.000 kr. Hesten er ejet af Kirsten Grothe og Stald Spitco.
Storløbsdagen bød på flere gode placeringer, men den blev ikke helt, som vi havde drømt om
Billy’s Joy (GB) stærkest blandt ældre
Publ.
3-årige Billy’s Joy, der kun har været i stalden i få uger, brillerede på Jägersro Galoppbane fredag aften, hvor den slog ti ældre heste i Bronshandicap over 1200 meter, redet af jockey Elione Chaves. Bent tillagde William Segovia æren for sejren, idet han i det daglige tager sig mest af hesten.
Det store felt var tæt samlet ved opløbssvinget med Billy’s Joy i en fremskudt position – med fri udsigt til målstregen! Den holdt hjem og udløste en førstepræmie på 26.500 svenske kroner.
Billy’s Joy (GB) er efter Blazen Beau (AUS) og ud af Aubrietia (GB) med Dutch Art som morfar. Hoppen er ejet af Shropshire Wolves & Matias Castellanos og blev importeret fra England i 2023.
Uge 21
Publ.
løb | løbstitel | distance | start | hest |
---|---|---|---|---|
2 | Bronshcp. | 1200 | 18.24 | Billy's Joy |
3 | 3-års maidenlöpning | 2200 | 19.26 | Strong Eagle |
Program - Jägersro |
løb | løbstitel | distance | start | hest |
---|---|---|---|---|
1 | 3-års Maidenløb | 1400 | 12.45 | Odd Red, The Queen |
2 | Kl. 3 Hcp. | 1400 | 13.10 | Revolutme, She Is On Fire |
3 | Kl. 4 Hcp. | 1400 | 1400 | Miss Twenty, Zascha |
5 | Champ. Day Sprint | 1200 | 14.25 | Marshi |
6 | 2000 Guineas | 1600 | 14.50 | Bull’s Eye |
7 | Golden Mile | 1600 | 15.15 | Nascetta |
8 | Derbyhåbet | 2200 | 15.40 | Good To Go, Lazy Susan |
9 | SOC | 2400 | 16.05 | Grey Flash |
Program - Klampenborg |
SPILSELSKABER | SPORTINFO | VEJRUDSIGTER |
---|---|---|
Dantoto | Dansk Galop | DMI |
Bet25 | Norsk Galopp | SMHI - Sverige |
Rikstoto | Svensk Galopp | YR - Norge |
ATG |
Fokus på Lone Kajs farver
Publ.
Dagens bedste resultater på Klampenborg Galopbane stod to af Lone Kaj-Nielsens heste for med sejr til 3 årige Amicone (IRE) og sejr til 6-årige Nascetta (IRE), samt gode placeringer til hendes 3-årige Solitaire (FR) og Big Bastian (USA), alle med farverne bourgogne gul isætning. I alt indløb stalden 89.780 kr.
Amicone og Happy Feet i en dobbel i 3-Års løb
Amicone (IRE) og Happy Feet sørgede for en dobbelt til stalden i 3-Års løb over 1400 meter. Syv heste deltog. På forhånd var Amicone spået vinderchance, mens den tidligere Produce Stakes vinder Happy Feet lå helt uden for tipsrammen.
Amicone har prøvet gamet otte gange tidligere med en maidensejr i juni 2022. Hver gang siden har vi troet på toppræstationer, men først nu ser det ud til at hoppen er på vej til få det ‘sjovt’ på væddeløbsbanerne - at dømme efter dagens præstation, hvor den midt på opløbet overhalede feltets favorit Queen Of Hearts. Forinden gik det også godt for Amicone med en placering blandt de forreste i feltet med jockey Elione Chaves i bøjlerne. Happy Feet kom til sidst med forrygende fart og opnåede en flot andenplads.
Nascetta (IRE) i Hoppeløb
Lone Kaj’s Nascetta (IRE) kan nu skrive otte sejre på sit cv efter 31 starter. Den seneste kom i Hoppeløb over 1400 meter med jockey Elione Chaves i sadlen. Fem heste deltog, herunder også Lone Kaj’s Solitaire (FR), der blev tredje i mål.
Fra start til mål førte Nascetta uden nævneværdig modstand frem til opløbssvinget. Herefter spidsede spændingen om udfaldet til fra blandt andet Shining Al Danah (IRE), som i sidste ende måtte ‘nøjes’ med en andenplads, idet Nascetta galopperede frem til en sikker sejr på 3,5 længde.
Bent Olsen er overordentlig stolt af Nascetta og ser det sort ud, så er Nascetta et af lysglimtene.
Uge 20
Publ.
Vi ser frem til weekendens løb på Klampenborg og på Jägersro. I det svenske, på Jägersro, er to prestigeløb, Södra Skåningarnas Derbytest og Pramms Memorial (L) med henholdsvis Irish Fire (IRE) og Geoffrey (GB). Klampenborg byder på otte løb, hvoraf stalden er med i de fem. Blandt dem to løb for de 3-årige, som altid er ekstra interessante.
Under Ugens starter linker vi nu også til Spilselskaber, Sportinfo og Vejrudsigter. Vi håber, at I kan bruge det.
løb | løbstitel | distance | start | hest |
---|---|---|---|---|
1 | Kl. 2 Hcp. | 2200 | 12.45 | Onyx |
4 | 3-års Løb | 1400 | 14.00 | Amicone, Happy Feet |
5 | Hoppeløb | 1400 | 14.25 | Nascetta, Solitaire |
6 | Kl. 3 Hcp. | 1600 | 14.50 | Miss Twenty, She Is On Fire |
8 | 3-års Maidenløb | 1800 | 15.40 | Big Bastian |
Program - Klampenborg |
løb | løbstitel | distance | start | hest |
---|---|---|---|---|
1 | Södra Skåningarnas Derbytest | 2200 | 11.50 | Irish Fire |
5 | Silverhcp. | 1730 | 13.29 | Send Me An Angel |
6 | Pramms Memorial (L) | 1730 | 13.53 | Geoffrey |
Program - Jägersro |
SPILSELSKABER | SPORTINFO | VEJRUDSIGTER |
---|---|---|
Dantoto | Dansk Galop | DMI |
Bet25 | Norsk Galopp | SMHI - Sverige |
Rikstoto | Svensk Galopp | YR - Norge |
ATG |
Som smurt i olie, Klampenborg 6. maj
Publ.
At sige, at det kørte som smurt i olie er overdrevent, men sandheden ligger ikke langt derfra, idet de fleste af staldens heste havde kurs mod sejrsskamlen, ja, to af dem Nuevo Estrella (IRE) og Harlekin (FR) kom helt til tops. Og hoppen Angel Field (IRE) var et halvt hoved fra at vinde Mowerinaløb.
Lige under sejrsskamlen møder vi Bull’s Eye, Angel Field (IRE), Onyx, Lazy Susan (SWE) og Miss Twenty i nævnte rækkefølge. På næste trin noterer vi The Queen, Grey Flash (USA) og Liberian Girl. Især Liberian Girls tredjeplads i Breeders Cup Trial overraskede.
Alt i alt løb præmiesummen op i 173.410 kr. Banen blev målt til God til let og var godt besøgt trods mediebegivenheden med kroning af den engelske kong Charles og hans dronning Camilla.
Nuevo Estrella (IRE) i Guineas Trial
3-årige Nuevo Estrella, ejet af SVD A/S og redet af Carlos Lopez var oppe imod fire konkurrenter i Guineas Trial over 1600 meter, herunder storfavoritten, den svenske Kriteriumsvinder Master Zone, der stod fem kilo bedre til på papiret.
Fra start til mål lå Nuevo Estrella forrest og førte med mange længder helt frem til opløbet. Herfra fortsatte den gode kurs, og alle forfølgere måtte bare se til.
Nuevo Estrella blev noteret for en sejr på 1,5 længde. Hesten er efter Kodiac og ud af Hedaaya med Indian Ridge som morfar. Købt på Goresbridge, maj 2021. Hesten er meldt i Svenskt Derby.
Harlekin (FR) til tops i et maidenløb
Lone Kaj-Nielsens 3-årige Harlekin (FR), redet af Carlos Lopez, var ude i sit tredje løb, et Maidenløb over 2200 meter. Fem heste konkurrerede, herunder staldens Lazy Susan (SWE), som var en af favoritterne, men blev anden og sikrede dermed en dobbelt til stalden.
Harlekin var ikke højt betroet blandt spillerne. Et kig i cv’et kunne have ændret på det. Den franskfødte hingst er ud af den svenske derbyvinder 2017 Dorcia (GB) og efter Mastercraftsman (IRE). Generne til en ny derbyvinder har Harlekin med sig.
Fra start registrerede vi en super velgående hest, der koncentrerede sig fuldt ud om opgaven. Feltet lå pænt samlet med Harlekin forrest. Ind på opløbet lå Harlekin fortsat i front med Lazy Susan som den nærmest forfølger. Carlos Lopez fortsatte ridtet helt frem til målstregen, selv om han godt kunne tillade sig at slippe tøjlerne forinden, idet ingen på de sidste meter kunne true feltets sejrherre.
Om Ugens starter
Publ.
Kære læser
Ugens starter, som tidligere lå et klik væk, er igen at finde her på Forsiden, så alle hurtigt kan se, hvad der er undervejs af løb.
Uge 18
Publ.
Lørdag den 6. maj byder Klampenborg indenfor til et særdeles spændende program. Det første klassiske løb i Danmark: Mowerina = 1000 Guineas. Her skal 15 treårige hopper dyste om en samlet premiesum på 250.000 kr.
I det ni løb store rammeprogram finder vi også optakten til kommende storløb i form af 2000 Guineas Trial og Breeders Trial.
18 heste fra stalden er meldt til start, 'strøet ud' over de ni løb. Herunder andre i prestigeløb som Forårscup og Henrik Leths Mindeløb. Det betyder, at alle i stalden fra tidlig morgenstund er på dupperne. Vi glæder os til den store løbsdag.
Irish Fire (IRE) frem i lyset …
Publ.
SVD A/S fine 3-årige hingst Irish Fire (IRE) fortjener at blive nævnt på forsiden af bent-olsen.dk efter dens storartede præstation på Jägersro Galoppbane søndag den 30. april.
Her opnåede hesten en flot andenplads, redet af Elione Chaves, kun slået med en halv længde. Det var efter et dramatisk forløb fra opløbet og frem mod målstregen. Irish Fire var ude i sit femte løb og kan notere sig for to andenpladser.