Arkiv - oktober 2023
Stabile Miss Twenty slår til igen …
Publ.
5-årige Miss Twenty (DEN) skal roses til skyerne for dens stabile præstationer fra løbsdag til løbsdag, hvor hoppen næsten altid er med langt fremme eller ligefrem vinder.
Det sidste var tilfældet lørdag 28 oktober, Klampenborgs næstsidste løbsdag, da Miss Twenty satte syv konkurrenter til vægs i et Klasse 3 Hcp over 1400 meter. Førstepræmien var på 22.000 kr. Stutteri Outback opdrættet nærmer sig dermed 150.000 kroner i præmiepenge, alene i denne sæson. Så flot af en såkaldt handicapper.
Miss Twenty er også kendt for at gøre det særligt godt i bløde efterårsbaner, og denne gang var ingen undtagelse. Jockey Elione Chaves var ’kaptajnen’, der sidst i løbet fik skabt plads i yderbanen, så ’parret’ med frit udsyn kunne stikke fra de øvrige med en halv længes sejr til følge.
Med sæsonens tredje sejr på Klampenborg skal ‘forældrene’ også nævnes: Appel Au Maitre / Stolga’s Daughter. Og morfar Academy Award må ikke glemmes. Dertil opdrætter Stutteri Outback.
Stort tillykke til ejerparret Gunnar Ferdinand og Gitte Friis, som nu kan tælle otte sejre med Miss Twenty.
To gode sejre …
Publ.
På den sidste storløbsdag på Klampenborg Galopbane i denne sæson opnåede stalden to gode sejre, begået af Nascetta (IRE) og af Send Me An Angel. Samlet blev det til godt 170.000 præmiekroner.
Nascetta (IRE) – igen øverst på tavlen
6-årige Nascetta (IRE), der har gjort det så godt i sin karriere, var igen på dupperne, denne gang over 1200 meter i Familien Trocks Ærespræmie. Kom i mål med små to længder foran forfølgerne, hvoraf der var fire.
Jockey Elione Chaves ridt blev af speakeren betegnet som et klasseridt på baggrund af Chaves manøvrering fra rundt sidste sving og frem mod målstregen. Sejrsmargin på knap to længder var også stort i den efterårsbløde bane. Det var hestens tiende sejr og med den har hesten nu passeret 700.000 kroner i indløbne præmier.
Tillykke til Lone Kaj-Nielsen som ejer af Nascetta. Hesten kan ’prale’ af at være datter af Dubawi – Cladocera.
Send Me An Angels første sejr i år
Publ.
Susanne Springers Send Me An Angel med den unge jockeylærling Mikkel Mortensen på ryggen vandt over syv konkurrenter i et Klasse 2 Hcp . over 1800 meter.
Den 6-årige Send Me An Angel gør det altid særligt godt i de bløde efterårsbaner og denne efterårsdag var ingen undtagelse.
Det unge jockeytalent Mikkel Mortensen var fra start med helt fremme. Ind på opløbet tog hesten føringen, skarpt forfulgt af flere, blandt andet af Weltruhm (GB), som et kort øjeblik var foran. Efterfølgende ’smeltede’ de to sammen til en enhed, da de passerede målstregen samtidigt. Målfotoet faldt ud til fordel for Send Me An Angel. Førstepræmien var på hele 59.000 kr.
Send Me An Angel, der er ud af Blue Saphire og efter Appel Au Maitre har nu syv sejre på sit cv.
Tæt på sejr i Svenskt St. Leger
Publ.
Irish Fire (IRE), ejet af Frank Hansens SVD A/S, var kun en lille længde fra at gå ud af Svenskt St. Leger 2023 som sejrsherre lørdag den 29. september på Göteborg Galoppbane. Andenpræmien udløste 207.500 svenske kroner.
Som ejer kan man ærgre sig gul og grøn over, at førstepladsen gik til en anden, men må trøste sig med, at sådan er The game!
En særdeles flot præstation af Irish Fire, især i betragtning af at vinderen Ami De Vega (IRE) står stærkt som vinder af blandt andet Norsk Derby og Norsk St. Leger og med et handicap på 88. Irish Fire kom til Göteborg med 80 i handicap.