Arkiv - september 2023
To heste til salg
Publ.
Stald Bent Olsen har fået to heste på salgslisten, 3-årige Happy Feet (DEN) og 4-årige Onyx (DEN) – kontakt Bent på + 45 21 46 66 28 for yderligere information samt pris.
HAPPY FEET (DEN)
3-årige hoppe Happy Feet (DEN) er efter Appel Au Maitre (FR) og ud af Delayed Footsteps (GB) / Footstepsinthesand (GB).
Startet 14 gange med sejr i Produce Stakes 2022 samt flere fremskudte placeringer og en indtjening på 131.589 DKK.
Max Hcp. 72 Aktuelt Hcp. 72.
ONYX (DEN)
4-årige hingst Onyx (DEN) efter Royal Experiment (USA) og ud af Ametyst (DEN) / Bosun’s Watch (GB).
Startet 19 gange som 2, 3 og 4 års med to sejre og flere fremskudte placeringer til følge, herunder femte i Dansk Derby 2022. Indløbet 207.899 DKK.
Max Hcp. 79 Aktuelt Hcp. 77.
Lone i vindercirklen ...
Publ.
Lone Kaj-Nielsen blev den helt store vinder af Dansk Galop Auktionsløb 2023 med sejr til Brigadier og en tredjeplads til Bianca (sidstnævnte trænet af Inge Mette Dejgaard). Begge heste er opdrættet af Stutteri Hjortebo.
Brigadier er efter Moohaajim (IRE) og ud af Queens (SWE) med Philomathea (USA) som morfar.
Brigadiers sejr kom ikke bag nogen. I forvejen var hesten storfavorit til at vinde, men som bekendt skal løbet løbes først. Tretten 2-årige heste, fremstillet på Scandinavian Open Yearling Sale i 2022 konkurrerede om at få del i den samlede præmiesum på 600.000 kr., heraf 300.000 til vinder. Dertil ærespræmier til vindende hests ejer, træner, jockey og opdrætter, udsat af Dansk Galop.
Auktionsløbet
Så snart startlågerne gik op, var Brigadier først ude for derefter at tage hånd om føringen, redet af jockey Elione Chaves. Forude ventede en opvisning af de sjældne, idet Brigadier viste sig at være fuldstændig overlegen på de sidste 600 meter. Feltet lå ellers pænt samlet frem mod opløbssvinget, fortsat med Brigadier i front.
Da Elione Chaves gav marchordre, gik der kun få øjeblikke, før man fik indtryk af, at Brigadier var alene på det brede græstæppe uden forfølgere, idet den i ensom majestæt kom flyvende op gennem opløbet med syv længders afstand til nærmeste konkurrenter. Blandt dem var staldens Nitouche med en fjerdeplads.
Med opvisningen i Dansk Galop Auktionsløb må Brigadier nu finde sig i at få stjernestatus med store forventninger til følge, om ikke i denne sæson, så når vi skriver 2024. Stort tillykke til ejer, opdrætter og træner.
Stald Bent Olsen indløb 385.490 kr lørdag den 23. september på Klampenborg Galopbane med Dansk Galop Auktionsløb som et af højdepunkterne.
King Of Ten (IRE) med prestigefyldt sejr
Publ.
Knap havde vi lagt pennen for at skrive om Frank Hansens sejr med Irish Fire (IRE) i 3-Års løb på Klampenborg, før vi igen skal til tasterne for at fortælle om en ny stor sejr til Frank Hansen, denne gang på Bro Park.
King Of Ten’s (GB) sejr er en bedrift at de helt store i det prestigefyldte løb for 2-årige heste Svealandlöpning over 1400 meter græs på Bro Park 17. september. Førstepræmien var på 250.000 SKK til vinderen. Jockey Elione Chaves var mester bag ridtet.
I løbet deltog syv 2-årige, alle med løbserfaring. King Of Ten med tre løb, det seneste på Klampenborg 3. september, hvor hesten opnåede en maidensejr med hele fire længders føring.
På Bro Park var King Of Ten med fremme fra start, men ikke blandt de forreste. Først da feltet nåede opløbssvinget og et lille stykke ind derpå, kom King Of Ten for alvor ind på løbsspeakerens læber. Med rette, da hesten derefter kom i front med alle forfølgere bag sig. Så stort og kæmpe tillykke til Frank Hansen og FH Ejendommen Køge A/S.
King Of Ten ((IRE) er købt april 2023 på Goffs Breeze-Up Sale for 50.000 engelske pund og har Ten Sovereigns (IRE) som far og Joyce Compton (IRE) som mor. Morfar er Tamayuz (GB).
Irish Fire (IRE) levede op til favoritværdigheden
Publ.
Frank Hansens (SVD A/S) Irish Fire (IRE) var den af staldens heste, som gjorde det bedst i 3-Års løb, Klampenborg lørdag den 16. sep. 2023.
Irish Fire (IRE) var ude i 3-Års Løb over 1800 meter, hvor også staldens Happy Feet og Match Me (SWE) deltog, som henholdsvis fjerde og femte gennem mål.
Fra start var Irish Fire, redet af jockey Elione Chaves, med helt fremme. Efter opløbssvinget gik Elione ud i banen for derfra at skrue yderligere op for tempoet. Kort før målstregen var Irish Fire over ’alle bjerge’ med en velfortjent sejr på 2 længder til følge.
Irish Fire deltog også i svensk og norsk derby, hvor han i svensk derby opnåede en femteplads. Med den præstation in mente, var han selvklart favorit til at vinde 3-Års løbet.
Efter planen skal Irish Fire deltage i Svenskt St. Leger over 3000 meter, som rides 30. september på Göteborgs græsbane.
Irish Fire er en brun hingst efter Make Believe (GB) og ud af Kimola (IRE) / Kings Theatre (IRE) og erhvervet november på Goffs November Sale for 44.000 euro.
Husk, de fleste løb kan genses på bet25.dk.
Scandinavian Open Yearling Sale 2023 står for døren
Publ.
Fredag den 22. september vil Bent Olsen som altid indfinde sig på York Stutteri forud for Scandinavian Open Yearling Sale går i gang kl. 13.00. Her står Bent parat til at vejlede og give sit besyv med om køb af interessante emner på auktionen.
Som mange vil vide, så har Bent årtiers erfaring i at spotte et godt køb. Han kan træffes på mobil + 45 21 46 66 28, også gerne med en aftale på forhånd. Dagen før, torsdag, er der eftersyn fra kl. 16.
Let sejr til Troja (USA)
Publ.
Tillykke til Lone Kaj-Nielsen med Troja (USA). Den 2-årige hoppe vandt en let sejr på Jägersro i Stig Holms Pokal over 1600 meter, onsdag den 13. sep. 2023.
Ingen af Trojas tre modstandere fik et ben til jorden efter startlågerne først var gået op, idet hesten med jockey Elione Chaves i bøjlerne førte fra start til mål. Hoppen ikke bare førte, men gav ren opvisning på opløbet, og passerede målstregen med en tre længdes sejr.
Med god grund var Troja (USA) storfavorit, idet hoppen har så fine blodlinjer. Vi behøver bare at nævne hendes far, Hard Spun, som er far til Red Cactus (USA), der vandt Svenskt Derby i 2019, også ejet af Lone Kaj.
Under trænerinterwiet udtalte Bent:
- Troja er et spændende afkom efter Hard Spun, som også er far til Red Cactus og Pjerrot. Det er ikke umuligt, at hun får en ny start i år,
men det er først i næste sæson, vi har store planer for hende. Jeg tror, det kunne blive en hest til det svenske Derby.
Læs også Filip Zwicky’s dækning på galopsport.dk: Troja fra start til mål.
Kis (DEN) til tops på Bro Park
Publ.
Stutteri Hjortebos opdræt, den 2-årige brune hoppe Kis (DEN), kom øverst på måltavlen på Breeders – dagen, Bro Park 10 september, i Tommy Gustafssons Memorial (Breeders’ Trophy Juvenile). Toppræstationen udløste 400.000 SKK i præmiesum. Kæmpe tillykke til ejerne Ingerlise & Tony Saunders.
Kis er efter Moohaajim (IRE) og ud af Koo Koo Sint med Mount Nelson (GB) som morfar. Blev købt forud for Scandinavian Open Yearlingsale 2022.
I Tommy Gustafssons Memorial deltog i alt femten 2-årige heste, som er tilmeldt Breeders Trophy-serien 2023-2025. Med jockey Elione Chaves i sadlen var Kis på forhånd i de bedste hænder. Efter at lågerne sprang op, var Kis med helt fremme og førte stort ind på opløbet indtil kort før mål, hvor Appelino (IRE) skød sig frem ud af mængden. Kis formåede at komme først over målstregen med en halv længdes føring.
Kis er nu oppe på 415.948 DKK efter fire starter og er gået sejrrigt ud af de tre.
Kis er en hest at værne om. Bent udtalte da også efter løbet
- Dette er en rigtig flot hoppe, som allerede i sin debut viste, at hun har kapacitet. Efter denne sejr giver vi
hende en lille pause, og det er ikke umuligt, at vi vender tilbage til Vinterfavoritternes Ærespris senere på efteråret.
En god bid af kagen
Publ.
På storløbsdagen Damernes Dag 3. sep. indløb stalden 248.450 kr, og fik dermed en god bid af de mange pengepræmier.
Det blev til en maidensejr, fire andenpladser og en del øvrige placeringer. 2-årige King Of Ten stod for maidensejren. Good To Go skal fremhæves som anden i Dansk Oaks, og Brigadier som tredje i Dansk Kriterium. Nævnes skal også Miss Twenty for en flot andenplads i Kl. 3 Finalen.
King Of Ten (IRE) i 2-Års MaidenSerien
I 2-Års MaidenSerien over 1500 meter kom staldens King Of Ten ind som den første og Nitouche som anden blandt fem deltagere.
King Of Ten, der er ejet af FH Ejendommen A/S, debuterede med en stærk tredjeplads på Jydsk Væddeløbsbane 2. juli over distancen 950 meter. Efterfølgende blev hesten anden i Goffs Futurity Stakes over 1200 meter på Derbydagen 5. august. På baggrund af de fine resultater var King Of Ten storfavorit til at vinde 2-års maidenløbet. Det gjorde den med bravour.
King Of Ten, redet af jockey Elione Chaves var lynhurtigt ude af startboksen. Undervejs fra start til mål syntes ingen at kunne slå hesten, som da også kom i mål med en føring på fire længder. Det var også stort at se staldens anden deltager Nitouche (DEN) gøre sig stærkt bemærket med en superflot afslutning til en andenplads.
King Of Ten er ud af Joyce Compton (IRE) og efter Ten Sovereigns (IRE) med Tamayuz (GB) som morfar.
Ekstra bonus i hattekonkurrencen
Vi er stolte over, at Kirstine Louise Juncher, i daglig tale Stine, vandt årets 'skønhedskonkurrence' på Damernes Dag i Best dresset with a hat.
Stine er igennem årene kommet i stalden og har været en flittig supporter, ligesom hun har været medejer af flere heste, herunder Call Of Duty, Eko Renaissance og Da Vinci.
Link til videoklip på Facebook: Stine vinder i Best dressed with a hat på Damernes Dag, Klampenborg, søndag den 2. sep. 2023.