No Surrender (DEN) med Elione Chaves på vej mod maidensejr, Klampenborg, lørdag den 26. april 2025.
Foto: Burt Seeger
Alle Stald Olsens ni deltagere på Klampenborg Galopbanes 2. løbsdag lørdag den 26. april kom hjem med
’penge på lommen’, idet alle blev placeret på måltavlen, heraf en øverst med en maidensejr til 3-årige
No Surrender (DEN), en hingst, der har potentiale til det helt store. Med sig i bagagen har hesten
en andenplads i Dansk Galop Auktionsløb
.
No Surrender (DEN) i 3-års Maidenløb
No Surrender med jockey Elione Chaves kom hurtigt fra start, og var snart
over ’alle bjerge’ med alenlang afstand til forfølgerne, ni i alt, i 3-Års Maidenløb over 1600 meter.
No Surrender (DEN) imponerede stort ved hestens maidensejr, redet af jockey Elione Chaves, lørdag den 26. april 2025.
Foto: Burt Seeger
Billedet af den ensomme majestæt, alene i front, holdt et godt stykke, også ind på opløbet, men så begyndte flere
af de øvrige at nærme sig, især Go Go Flame (DEN), kom tættere på - dog ikke mere end at No Surrender blev noteret for sejren med en længde.
Med sejren fulgte 17.500 DKK i førstepræmie.
Jockey Elione Chaves efter maidensejr med No Surrender (DEN).
Foto: Burt Seeger
No Surrender er halvbror til klassehesten King Ferdinand med Aladdin’s Angel (FR) som mor og Giant Sandman (IRE)
som far. Hingsten er ejet af Stald Spitco og opdrættet på Stutteri Hjortebo.
Stald Spitco med Tine Hansen i spidsen stiller op foran vindercirklen.
Foto: Burt Seeger
Bliv delejer af 2-årige Serve To Lead (DEN)
Publ.
Serve To Lead (DEN) efter morgenarbejde 8. april 2025
Påskesøndag den 20. april om formiddagen er man mere end velkommen i stalden for at se,
beundre og lade sig friste til at købe en eller flere parter i den smukke røde vallak Serve To Lead (DEN),
født 20. marts 2023.
Vallakken er ud af Altamira-vinderen Galdessa (DEN) / Binary File (USA), som blandt andet var placeret fjerde i
Breeders' Prize Classic på Øvrevoll og efter nyligt afdøde Gr.3 vinder Evasive (GB). Han var i 2019 nummer seks på Frankrigs beskelerliste.
Kl. 11 er hesten at beskue foran stalden, hvor Bent fortæller om status og planer for fremtiden.
En andel koster 400 kr om måneden, dertil et indskud på 900 kr. Der er i alt 50 parter til salg.
Serve To Lead er meldt i Vinterfavoritterne på Klampenborg i 2025, og i 2026 opretholder den engagement i Dansk 2000 Guineas, Dansk Derby, Dansk St. Leger samt Breeders.
Interesserede er også velkomne til at ringe til Bent for yderligere information. Mobil+45 21 46 66 28
Flot start på sæsonen
Publ.
Vue ud over publikumsarealet på Klampenborg Galopbanes sæsonåbning, lørdag den 12. april 2025.
Foto: Stald Bent Olsen
Klampenborg Galopbane kunne ikke drømme om en flottere sæsonstart end den på åbningsdagen, lørdag den 12. april. Bent Olsen kom også
godt fra start med to sejre, begået af FIRST (DEN) og NUEVO ESTRELLA (IRE), begge med
jockey Carlos Lopez i sadlen.
Et veloplagt publikum indfandt sig på åbningsdagen. Publikumsområdet blev omdannet til en smuk og mindeværdig kulisse for dagens firbenede hovedpersoner, 62
fuldblodsheste i alt, der over otte løb gjorde dagen til en særlig god oplevelse.
First i 3-Års Drømmen
First (DEN) med jockey Carlos Lopez på vej mod sin anden sejr lørdag den 12. april 2025, Klampenborg Galopbane.
Foto: Burt Seeger
3-årige First, ejet af Oluf I. Jensens Gaard ApS, var ude i sit 6. løb med en maidensejr i bagagen fra efteråret 2024. I dagens løb gjaldt det om at besejre
otte konkurrenter i 3-Års Drømmen over 1400 meter med 25.000 DKK til vinderen.
First, redet af jockey Carlos Lopez, levede fuldt ud op til sit navn, dels ved at være først ude af
startboksen, dels ved at ligge i front hele vejen frem mod målstregen, hvor afstanden til den nærmeste forfølger blev på 2,5 længde.
Hesten er den førstefødte ud af Meringue (IRE) og efter Moohaajim (IRE) med Battle Of Marengo som morfar, opdrættet af Oluf I. Jensens Gaard ApS.
Den 3. maj løbes forårsklassikeren Mowerinaløb, hvor vi kan se frem til at gense First som en af deltagerne.
Helle og Frank Hansen var i vindercirklen to gange på åbningsdagen med deres First (DEN) og Nuevo Estrella (IRE).
Foto: Burt Seeger
Nuevo Estrella i Handicap Klasse 2
Nuevo Estrella (IRE) med jockey Carlos Lopez på vej mod en sikker sejr, åbningsdagen, lørdag den 12. april 2025, Klampenborg.
Foto: Burt Seeger.
Nuevo Estrella, født 2020, indledte sin fjerde sæson på bedste vis med en overbevisende sejr i Handicap Klasse 2 over 1400 meter.
Efter et suverænt ridt med Carlos Lopez i sadlen kom hesten i mål med 1,5 længde – efter at have ført feltet fra start til mål. 11 heste
deltog i kampen om en førstepræmie på 30.000 DKK.
Den 5-årige hingst kan se tilbage på en fin karriere, blandt andet som klassisk vinder af Norsk 2000 Guineas i 2023.
Nuevo Estrella er ud af Hedaaya (IRE) og efter Kodiac (GB) med Indian Ridge (IRE) som morfar. Tillykke til ejer SVD A/S med Frank Hansen som bannerfører.