No Surrender (DEN) med jockey Oliver Wilson kort før ny storløbssejr. Øvrevoll 28/9.
Foto: Screenprint
Helt fantastisk, at No Surrender (DEN) igen kan henrykke med en ny storløbssejr, denne gang på Øvrevoll i
Breeders Prize Sprint 2025 over 1370 meter, - bare tre uger efter megasejren på Bro Park. Begge løb redet
mesterligt af jockey Oliver Wilson.
No Surrender konkurrerede med syv modstandere om en samlet præmiesum på 457.450 norske kroner. Herligt at se
No Surrender stikke fra de øvrige på Øvrevolls bakkedrag efter et lidt tilbagetrukken ridt. Sejren blev på 3,5 længde.
No Surrenders karriere tæller nu tolv starter og en indtjening på næsten 1,4 million DKK siden debuten i 2024.
Alle fire sejre er opnået i 2025.
I No Surrenders ’barndomshjem’ på Stutteri Hjortebo må husets jublen have givet genlyd ud over markerne i
begejstring over hingstens præstationer. Han er ud af Aladdin’s Angel (FR) og efter Giant Sandman (IRE) med Kendargent
(FR) som morfar. No Surrender er ejet af Stald Spitco. Tillykke, tillykke.
No Surrender med jockey Oliver Wilson på Øvrevoll før Breeders Prize Sprint sejr, søndag den 28. sep. 2025.
Foto: hesteguiden.com
Hello My Friend (IRE)
Publ.
My Friend (IRE) med jockey Dayversom De Barros på vej mod maidensejr 27/9 2025.
Foto: Burt Seeger
En sejr og en andenplads var blandt de bedste resultater på en lille løbsdag på Klampenborg den 27/9, begået af 3-årige
My Friend (IRE) og 2-årige Noble Grey (DEN), mens Sandhurst (SWE) på
dagen opnåede en god tredjeplads på Göteborg Galoppbane i Svenskt St. Leger 2025 .
My Friend (IRE) i 3-års Hcp. Kl. 3
En hård kamp om førstepladsen blev udkæmpet mellem My Friend (IRE) og Sisi (DEN) til My Friends fordel.
Foto: Burt Seeger
Lulu Tøpholms My Friend (IRE), redet af Dayversom De Barros, var et blandt flere oplagte vinderbud i 3-års Hcp. over 1600 meter. Ni heste deltog i løbet med en samlet
præmiesum på 35.000 kr.
Senest var My Friend tæt på sejren med en andenplads. I dag kom så sejren efter en spændende opløbskamp med
My Friend og Sisi (DEN) som hovedaktører på den sidste del af løbet. Det blev et spørgsmål om hoved op / hoved ned, da
de samtidigt passerede målstregen med fordel til My Friend.
Løbet kan ses på https://bet25.dk/heste/replays .Skriv My Friend i søgefeltet. I trænerinterviewet understreger Bent Olsen hestens fremtidige
potentiale.
My Friend (IRE) er efter Arizona (IRE) og ud af Waitingonafriend (IRE) med Dylan Thomas (IRE) som morfar. Tillykke til L.T. Racing og opdrætter
Comerlea Bloodstock.
Ejer Lulu Tøpholm i vindercirklen efter sejr til My Friend.
Foto: Burt Seeger
Esquire Hills (SWE) dag
Publ.
Esquire Hill (SWE), ejet af Helle Christensen og redet til sejr af jockey Lorenzo Putzulu i et Kl. 2 hcp den 20/9, Klampenborg
Foto: Burt Seeger
Dagens sidste opgør på Klampenborg Galopbane den 20. september endte med en dobbelt til stalden, begået af de to 4-årige
vallakker Esquire Hill (SWE) og Bartholdi (IRE), redet af henholdsvis jockey Lorenzo Putzulu og af jockey Oliver Wilson. Begge heste stod i tipsrammen som
favorit og som outsider.
Otte heste deltog i The Beer Trophy Handicap Class 2 over 2400 meter. Fra start lå Bartholdi i front med Oliver i
sadlen, mens Esquire Hill med Lorenzo ikke gjorde sig særligt bemærket, indtil feltet kom ind på lige bane, hvor hesten
foldede sit talent ud med Bartholdi lige i hælene. Vi fik en vild nervepirrende opløbskamp, der endte med en sejr på en halv længde til Esquire Hill. Førstepræmien var på 30.000 DKK.
Esquire Hill er ejet af tidligere galoptræner Helle Christensen, som under interviewet med Nicole Marsing strålede af
glæde. Hesten har kun været kort tid i vores stald. Den er kendt for at synes godt om bløde efterårsbaner som på denne
smukke efterårsdag, hvor banen var målt til 4,1 god til blød.
Esquire Hell er ud af Equeen Hill og efter Storm The Stars, opdrættet af Katarina Jacobson, Sverige. Tillykke til ejer og opdrætter.
For tredje gang kunne Helle Christensen modtage sin Esquire Hill i vindercirklen, denne gang den 20/9 2025, Klampenborg.
Foto: Burt Seeger
Slå til, Olsen
Publ.
Bent Olsen står til rådighed for gode råd, køb og vejledning på Scandinavian Open Yearling Sale 19. sep. 2025.
Arkivfoto: Burt Seeger
Tøv ikke med at holde dig tilbage for at kontakte Bent Olsen omkring alle de spørgsmål, der kan melde sig, når man er
interesseret i at købe en hest på Yearling Sale fredag den 19. september, York Stutteri.
Som mange vil vide, så har Bent årtiers erfaringer i at spotte et godt køb.
Bent er at finde i god tid forud for auktionen på York Stutteri, der begynder kl. 13. Forinden da er han parat til at vejlede og give sit besyv med om køb af interessante
emner på auktionen.
Han kan træffes på mobil + 45 21 46 66 28, også gerne med en forhåndsaftale. Dagen før, torsdag den 18. september, er der eftersyn på Stutteri York fra kl. 18.
No Surrender - suveræn i Breeders’ Trophy Classic
Publ.
No Surrender med jockey Oliver Wilson på vej mod sejr i Breeders' Trophy Classic, Bro Park 7/9 2025.
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Et lille døgn efter staldens klassiske sejr med Happy Legend i Dansk Oaks overgik den sig selv med endnu en med
No Surrenders sejr i Breeders’ Trophy Classic på Bro Park, redet af jockey
Oliver Wilson. En galopweekend af de helt store, målt på prestige og indtjening.
Sejren på Bro Park udløste en førstepræmie på næsten en million svenske kroner til Stald Spitco, alias Tine Hansen (Polly).
Nådesløs opvisning af No Surrender
Kort efter start kunne Oliven Wilson tage ’taktstokken’ i brug uden at gøre brug af den efter No Surrender lå i
spidsen af det tretten hestes store felt. Ikke en af dem fik efterfølgende et ben til jorden, da en nådesløs opvisning lå
forude!
3-årige No Surrender var som en fisk i vandet, der styrede slagets gang. End ikke skyggen af en konkurrent fik No Surrender mulighed for at hilse på,
efter den galopperede ind på Bro Parks lange opløbsstrækning.
No Surrender var en af favoritterne i Breeders’ Trophy Classic efter dens sejr i Svenskt 2000 Guineas 15. juni 2025.
Storfavoritten Grap The Moment kom ind som anden.
No Surrender med jockey Oliver Wilson suveræn i Breeders’ Trophy Classic, Bro Park 7/9 2025.
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
- Det er første gang, jeg rider No Surrender. Men han vandt på Bro Park tidligere i år, og jeg forsøgte at give ham et lignende løb som i Guineas i 2000.
I løbet af løbet følte jeg, at der var meget hest under mig," sagde Oliver Wilson.
- At vinde både Guineas-trofæet i 2000 og Breeders' Trophy føles virkelig unikt. No Surrender har haft en fantastisk
treårssæson, og jeg tror, der er mere udviklingspotentiale i ham, sagde Bent Olsen.
Stort tillykke til Stald Spitco og til opdrætter Stutteri Hjortebo. Stutteriet havde en mægtig dag og
kunne rejse hjem med tre storløbssejre i bagagen.
Træner Bent Olsen kan med No Surrenders sejr i Breeders' Trophy Classic se tilbage på to
storløbssejre i weekenden.
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Happy Lene ...
Publ.
Sejrspodiet: Lene Christiansen (øverst til venstre), Marianne Romer, løbssponsor Iben Hjorth og Bent Olsen.
Foto: Burt Seeger
Hesteejer Lene Christiansen blev dagens helt store triumfator på Damernes Dag med Happy Legend
(SWE), som besejrede ni andre 3-årige ’damer’ i hovedløbet Stutteri Hjortebo Dansk Oaks over 2400 meter. Løbet,
der også er kendt som Hoppernes Derby, er det næstsidste af sæsonens fem klassiske løb. Jockey Carlos Lopez var mester bag ridtet.
Løbsdagen 6. september bød på nye højder med Great Wish (IRE), som nedlagde fem garvede konkurrenter i
Racing Club Klampenborg Racing Bowl over 1400 meter. Igen stod Carlos Lopez bag.
3-årige My Friend viste på ny talent for jobbet med en andenplads i Novis Løb over 1800 meter, fulgt
op af en tredjeplads til Next Target. Samlet indbragte Damernes Dag over godt en kvart million i løbspræmier.
Happy Legend i Stutteri Hjortebo Dansk Oaks
Happy Legend (SWE) fører fra start til mål i klassikeren Dansk Oaks fotograferet kort før målstregen.
Foto: Burt Seeger
”Det var altså superoutsideren Happy Legend, der vandt det her løb”, rungede det ud over højtalerne på
en solskinsfyldt eftermiddag, da Lene Christiansens smukke hoppe som den første passerede målstregen i
Stutteri Hjortebo Dansk Oaks over 2400 meter. Staldens anden deltager Patience (FR) kom ind på
en flot tredjeplads, redet af jockeylærling Mikkel Mortensen.
Kort efter løbet var skudt i gang, lå Happy Legend i front med jockey Carlos Lopez i sadlen. Her blev
hun ’liggende’ i fuldt firspring derudad, kun for at høre en symfoni af hestehove bag sig, mens feltet nærmede sig
opløbssvinget.
Jockey Carlos Lopez var en af mestrene bag Happy Legends sejr.
Foto: Burt Seeger
Vel inde på opløbets lige bane styrede Carlos Lopez Happy Legend ud mod yderbanen. Det gjorde flere af de øvrige
ryttere også, dog forgæves. Superhoppen, der nu kan indskrive sig som klassisk vinder, var fuldkommen overlegen i sin
iver for at holde alle stangen. Og det lykkedes på bedste vis, endog med en god længdes føring. Stort tillykke til
Lene Christiansen, mangeårig hesteejer i stalden. Også tillykke til opdrætter Horse Nature Sweden KB.
Happy Legend (SWE) foran vindercirklen med sejr i Dansk Oaks 2025, mens Lene Christiansen og Marianne Romer ser til
Foto: Burt Seeger
Happy Legend løb i en lånejakke, idet Lenes ejerfarver ikke var til stede, da de skulle i action.
Sådan ser Lene Christiansens egne løbsfarver ud - koboltblå m. pink stjerner
Great Wish (IRE) i Racing Bowl Klampenborg
4-årige Great Wish (IRE) viser igen sin formidable styrke, denne gang med sejr i Racing Bowl, sponsoreret af
Racing Club Klampenborg.
Foto: Burt Seeger
Great Wish (IRE), redet af jockey Carlos Lopez, var ude i et frit handicap over
1400 meter i dagens andet løb Racing Bowl Klampenborg Racing Bowl over 1400 meter og bar højeste vægt
blandt de seks deltagere, alle klasseheste.
Efter startskuddet skulle vi helt frem til opløbssvinget førend Great Wish begyndte at røre på sig. Til gengæld
gjorde den 4-årige hingst det så eftertrykkeligt, at det snart stod klart, at konkurrenterne måtte give fortabt,
bortset fra 5-årige Lucien, som fulgte godt med, næsten lige til det sidste. Great Wish vandt let løbet med en længde.
Det var hestens tredje sejr i 2025, som indløste 50.000 DKK i præmiepenge.
Med sejren fulgte en vandrepokal, Racing Bowl, fra sponsor af løbet Racing Club Klampenborg. Den får Lone
Kaj-Nielsens arvinger glæden af at se på indtil næste år. Sidste års vinder var King Ferdinand, ejet af Mme Fernande,
alias Karin Salling.
Vandrepokalen fra Racing Club Klampenborg overrækkes af formanden for foreningen Pia Jensen Larsen til
familien Keller.
Foto: Burt Seeger