She Is On Fire (IRE)
She Is On Fire (IRE) aflægger sin maidentitel, redet af Per-Anders Gråberg, Klampenborg 2. okt. 2021 Foto: Burt Seeger
Arkiv
2022
She Is On Fire (IRE) i Hcp Kl. 4 over 1400 meter
Publ 28. aug. 2022
4-årige She Is On Fire (IRE) er vant til at smage sejrens sødme, idet hun som 3-årig vandt to gange ud af tre mulige. I denne sæson måtte vi vente med at se hoppen i vindercirklen til lørdag den 27. aug., hvor hun til gengæld sejrede suverænt med seks længder i kamp med seks konkurrenter. Jockey Elione Chaves var mester for ridtet.
Hesten er ejet af Stald Spitco. Er efter French Navy (GB) og ud af Riviera Romance (GB), opdrættet af Morning Star Stud.
2021
She Is On Fire (IRE) i 1200 meter sprint
Publ. 11-10-2021
3-årige She Is On Fire (IRE) med jockey Per-Anders Gråberg på vej mod sejr, Klampenborg, lørdag den 9. okt. 2021. Foto: Burt Seeger
She Is On Fire (IRE), ejet af Stald Spitco, trivedes øjensynligt på Klampenborgs bløde efterårsbane. Den 3-årige hoppe, redet af jockey Per-Anders Gråberg, bekræftede formen fra 2. oktober, hvor hesten vandt med en længde over otte konkurrenter i et 1400 meter løb. I dagens Klasse 3 Hcp. med seks modstandere over 1200 meter førte hoppen igen an, så snart feltet kom ind på opløbet og indfriede hermed favoritværdigheden.
- Med hende her har jeg fået lov at styre gamet uden pres fra utålmodige hesteejere, og derfor har jeg valgt først at starte hende som tre-års. Hun slog i dag en så god hest som Money Talks, der, som jeg ser det, må siges at være i superform, så jeg kan nu med god ro i sindet forvente at She Is On Fire fremover kan være med, hvor der kræves noget, lød det fra Bent Olsen efter sejren. Citat: Dansk Hestevæddeløb
Publ. 03-10-2021
På dagen, hvor Dansk Galops Auktionsløb løb af stablen, opnåede staldens Paco, ejet af Casa Colina, en femteplads.
Foruden en førsteplads til She Is On Fire (IRE) gik det bedst for 2-årige Mygirlcharlie og 3-årige Parsifal Torkdahl, begge med hver sin andenplads i henholdsvis 2-Års MaidenSerien og i et 3-Års Hcp.
She Is On Fire (IRE) aflagde i sikker stil sin maidentitel med jockey Per-Anders Gråberg i Aldersvægtløb over 1400 meter. Hoppen kom i mål med en længdes føring.
She Is On Fire var ude i sit andet løb efter debuten i juli måned. Ni heste kæmpede om at komme først i mål.
Den 3-årige hoppe var godt med fra start og lagde sig i ’overhalingsbanen’, da feltet kom ind på opløbet. Med fri udsigt i ydersporet tog She Is On Fire snart teten og blev kun truet af storfavoritten Cochise (SWE), men denne måtte se sig slået med en længde.
She Is On Fire er ud af Riviera Romance og efter French Navy og er dermed lillesøster til Forever Romance, som Stald Spitco også havde succes med.