Afstamning

  • Fuks hingst født 23-03 2022
  • Far Giant Sandman (IRE)
  • Mor Aladdin’s Angel (FR)
  • Morfar Kendargent (FR)
  • Opdrætter Stutteri Hjortebo
  • Ejet af Stald Spitco
Ejet af Stald Spitco

No Surrender (DEN)

No Surrender (DEN med Elione Chaves på vej mod maidensejr, Klampenborg, lørdag den 26. april 2025. Foto Burt Seeger
No Surrender (DEN) med Elione Chaves på vej mod maidensejr, Klampenborg, lørdag den 26. april 2025. Foto: Burt Seeger

Arkiv

No Surrender igen igen

Publ.

No Surrender (DEN) med jockey Oliver Wilson kort før ny storløbssejr, Øvrevoll 28/9. Foto Screenprint
No Surrender (DEN) med jockey Oliver Wilson kort før ny storløbssejr. Øvrevoll 28/9. Foto: Screenprint

Helt fantastisk, at No Surrender (DEN) igen kan henrykke med en ny storløbssejr, denne gang på Øvrevoll i Breeders Prize Sprint 2025 over 1370 meter, - bare tre uger efter megasejren på Bro Park. Begge løb redet mesterligt af jockey Oliver Wilson.

No Surrender konkurrerede med syv modstandere om en samlet præmiesum på 457.450 norske kroner. Herligt at se No Surrender stikke fra de øvrige på Øvrevolls bakkedrag efter et lidt tilbagetrukken ridt. Sejren blev på 3,5 længde.

No Surrenders karriere tæller nu tolv starter og en indtjening på næsten 1,4 million DKK siden debuten i 2024. Alle fire sejre er opnået i 2025.

I No Surrenders ’barndomshjem’ på Stutteri Hjortebo må husets jublen have givet genlyd ud over markerne i begejstring over hingstens præstationer. Han er ud af Aladdin’s Angel (FR) og efter Giant Sandman (IRE) med Kendargent (FR) som morfar. No Surrender er ejet af Stald Spitco. Tillykke, tillykke.

No Surrender med jockey Oliver Wilson på Øvrevoll før Breeders Prize Sprint sejr, søndag den 28. sep. 2025. Foto hesteguiden.com
No Surrender med jockey Oliver Wilson på Øvrevoll før Breeders Prize Sprint sejr, søndag den 28. sep. 2025. Foto: hesteguiden.com

No Surrender triumferer i klassikeren Svensk 2000 Guineas

Publ.

No Surrender (DEN) med jockey Sandro De Paiva, 
	sejrede i klassisk 2000 Guineas på Bro Park, søndag den 15. juni, 2025. Foto Elina Björklund / Svensk Galopp
No Surrender (DEN) med jockey Sandro De Paiva, sejrede i klassisk 2000 Guineas på Bro Park, søndag den 15. juni, 2025. Foto Elina Björklund / Svensk Galopp

Søndag den 15. juni på Bro Park vil for altid blive husket for No Surrenders (DEN) sejr i Jockeyklubbens 2000 Guineas 2025, et klassisk løb, alle drømmer om at vinde. I bøjlerne sad jockey Sandro De Paiva.

Ni 3-årige skandinavisk opdrættede heste kæmpede om en samlet præmiesum på 800.000 SKK med 400.000 SKK til vinderen i Jockeyklubbens 2000 Guineas 2025 over 1600m på græs. Kun få satte deres lid til No Surrender, kun med et odds på 34.76. Storfavoritten var Wassim (DEN) med 1.44 i odds. Begge heste har som drenge leget på Stutteri Hjortebo!

Da lågerne gik op, var No Surrender en af de første i front med storfavoritten Wassim nærmest, men sekunder efter start stak No Surrender fra de øvrige for derefter at fortsætte sit triumftog mod vindercirklen på Bro Park, endog med 2 længders føring til Wassim, som kom ind som anden. En bedrift uden lige.

Mon ikke træner Olsen har knebet sig selv i armen over sejren, trods det, at han udmærket var klar over, hvilket ’materiale’ han har med at gøre. Også Stutteri Hjortebo i Bjerringbro må juble. To af deres ’afkom’ kom først i mål blandt de ypperste skandinaviske 3-årige heste.

No Surrender er fortsat hingst. Hans far er Giant Sandman (IRE) og moderen er Aladdin’s Angel (IRE) med Kendargent (IRE) som morfar. Tillykke til alle involverede, herunder ejeren Stald Spitco med tidligere træner Tine Hansen, også kendt som Polly.

No Surrender (DEN) med sejr i Svenskt 2000 Guineas, redet af jockey Sandro De Peiva. Foto Elina Björklund / Svensk Galopp
No Surrender (DEN) med sejr i Svenskt 2000 Guineas, redet af jockey Sandro De Peiva Foto Elina Björklund / Svensk Galopp

Også Great Wish (IRE) fortjener omtale for dens tredjeplads i Vårsprint (L) over 1200m på græs. En mægtig præstation.

Stærk maidensejr

Publ.

Alle Stald Olsens ni deltagere på Klampenborg Galopbanes 2. løbsdag lørdag den 26. april kom hjem med ’penge på lommen’, idet alle blev placeret på måltavlen, heraf en øverst med en maidensejr til 3-årige No Surrender (DEN), en hingst, der har potentiale til det helt store. Med sig i bagagen har hesten en andenplads i Dansk Galop Auktionsløb.

No Surrender (DEN) i 3-års Maidenløb

No Surrender med jockey Elione Chaves kom hurtigt fra start, og var snart over ’alle bjerge’ med alenlang afstand til forfølgerne, ni i alt, i 3-Års Maidenløb over 1600 meter.

No Surrender (DEN) imponerede stort ved hestens maidensejr, redet af jockey Elione Chaves, lørdag den 26. april 2025. Foto: Burt Seeger
No Surrender (DEN) imponerede stort ved hestens maidensejr, redet af jockey Elione Chaves, lørdag den 26. april 2025. Foto: Burt Seeger

Billedet af den ensomme majestæt, alene i front, holdt et godt stykke, også ind på opløbet, men så begyndte flere af de øvrige at nærme sig, især Go Go Flame (DEN), kom tættere på - dog ikke mere end at No Surrender blev noteret for sejren med en længde. Med sejren fulgte 17.500 DKK i førstepræmie.

Jockey Elione Chaves efter maidensejr med No Surrender (DEN). Foto Burt Seeger
Jockey Elione Chaves efter maidensejr med No Surrender (DEN). Foto: Burt Seeger

No Surrender er halvbror til klassehesten King Ferdinand med Aladdin’s Angel (FR) som mor og Giant Sandman (IRE) som far. Hingsten er ejet af Stald Spitco og opdrættet på Stutteri Hjortebo.

Stald Spitco med Tine Hansen i spidsen stiller op foran vindercirklen. Foto Burt Seeger
Stald Spitco med Tine Hansen i spidsen stiller op foran vindercirklen. Foto: Burt Seeger

No Surrender (DEN), marts 2024. Foto Burt Seeger

No Surrender (DEN), marts 2024. Foto: Burt Seeger


No Surrender (DEN)

No Surrender (DEN), DK Lot 44 22/9-23. Foto: Stutteri Hjortebo